2002-03 - L 80 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer).

L 80 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer).

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

2. I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,": "§ 65, ".

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres: "Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".

"Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."

"Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat."

"Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase."

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

"Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

"Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."

"Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk. 2, og som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler for tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb. Der udbetales ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen."

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

"Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat."

"Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat."

"For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct."

"Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

Stk. 2. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted."

5. I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres: "det indbetalte beløb" til: "indbetalte skattebeløb".

"I disse tilfælde finder § 29 B tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat."

"§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

"§ 9 B. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår udloddede udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke, hvis aktien m.v. er i depot.

Stk. 2. Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:

Stk. 3. Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 5. Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."

3. I § 10, stk. 1, ophæves: ", såfremt deponeringen er foretaget for en person."

"På samme måde skal indberetning foretages om udbytte af unoterede aktier m.v. i depot."

"Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."

Stk. 2. § 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4 har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

Lovforslagets formål er at modernisere administrationen af udbytteskatten og det udmønter bl.a. de anbefalinger til lovændringer, som arbejdsgruppen vedrørende modernisering af administrationen af udbytteskatten har afrapporteret i deres rapport til Skatteministeriets koncernledelse d. 16 august 2002. Rapporten vil blive offentliggjort på ToldSkats hjemmeside (www.toldskat.dk). Arbejdsgruppen blev nedsat i september 2001 og har haft deltagelse af repræsentanter fra revisororganisationerne, finanssektoren og skatteministeriet.

Lovforslaget er endvidere et element i regeringens handlingsplan for forenklinger og en del af finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Administrationen af dansk udbytteskat bygger på retningslinier fastlagt i forbindelse med kildeskattens indførelse i 1970.

Med etablering af Værdipapircentralen i 1980 blev der skabt mulighed for automatisering af udlodninger fra børsnoterede selskaber. Udlodninger fra sådanne selskaber med et udbytteskattetræk på 28 pct. til fysiske personer indberettes således i dag maskinelt fra Værdipapircentralen til ToldSkat, og anvendes på den fortrykte selvangivelse, ved slutskatteberegningen og udskrivning af årsopgørelse.

Den indeholdte udbytteskat for fysiske personer svarer som hovedregel til personernes endelige beskatning.

Anderledes for udlodninger til selskaber hvor det foretagne udbytteskattetræk på 28 pct. i langt de fleste tilfælde er for høj, og her godskrives skatten i forbindelse med skatteberegningen og årsopgørelsen, der udsendes i november måned i udlodningsåret, eller udbetales kontant. Efter gældende regler godskrives udbytteskatten således efter at tillægsberegningen vedrørende henholdsvis restskat og overskydende skat har fundet sted. Godskrivningen eller udbetalingen sker ved indsendelse af en attest, som skal være underskrevet af det udloddende selskab m.v. og det udbyttemodtagende selskab m.v. I 2001 modtog skattemyndighederne ca. 74.000 sådanne attester.

Med forslaget afskaffes hovedparten af de attester, der anvendes i forbindelse med selskabers og foreningers og fondes m.v. godskrivning og tilbagesøgning af udbytteskat, idet det foreslås, at udbytteskat skal selvangives på selskabsselvangivelsen og modregnes i den indkomstskat, som skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.

Dette indebærer imidlertid, at modregningen af udbytteskat for selskaber og foreninger og fonde m.v. udskydes med 1 år i forhold til de gældende regler, hvilket indebærer et likviditetstab for selskaberne m.v. For at kompensere for dette tab foreslås det, at udbytteskatten fremover skal indgå i acontoskattesystemet og dermed vil den, i modsætning til gældende regler, indgå i tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen. Det foreslås endvidere, at udbytteskatten skal behandles på samme måde som en frivillig indbetaling, der er foretaget efter den 20. marts og senest den 20. november, således at der skal betales et til statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct. af den indeholdte udbytteskat. Derved opnår man også at provenutabet begrænses.

Efter de gældende regler skal der som hovedregel indeholdes 28 pct. udbytteskat. Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal udbytter, der bl.a. modtages fra selskaber og foreninger m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct., medmindre aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3. 66 pct.-reglen gælder for udbyttemodtagende selskaber, der ejer mindre end 20 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det udloddende selskab m.v. Eftersom selskabsskatten udgør 30 pct. er den endelige beskatning af udbytteindkomst hos selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som hovedregel 19,8 pct. (100x0,66x0,3). Det foreslås derfor, at udbytteskatten for selskaber og foreninger og fonde m.v. som hovedregel skal indeholdes med 19,8 pct. Samlet set vil forslaget om, at udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v. sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er imidlertid kun selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningsloven, der er berettiget til indeholdelse med 19,8 pct. Der vil derfor være behov for, at det udloddende selskab m.v., eller den der på dettes vegne varetager udlodningen, relativt simpelt kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt et givet selskab og forening m.v. eller fond m.v., der overfor udlodderen gør krav på et opnå indeholdelse med 19,8 pct., vitterligt er skattepligtig efter de nævnte love. Med henblik herpå foreslås det, at skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase – dvs. en database med oplysninger om navn og CVR-nummer på selskaber og foreninger og fonde m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningsloven. Det forventes, at databasen bliver tilgængelig på internettet.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler for offentliggørelse af en database med oplysninger om navn og evt. CVR-nummer på foreninger m.v., som i henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 36, nr. 3, er fritaget for udbytteskat, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Efter de gældende regler er fritagelsen betinget af, at foreningen m.v. kan forevise et frikort, som efter begæring udstedes af den skatteansættende myndighed. Med bemyndigelsen vil det på længere sigt blive muligt at supplere frikortet med elektroniske oplysninger.

Det foreslås endvidere, at den gældende indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. deponeret af personer udvides til dels at omfatte aktier m.v. deponeret af selskaber og foreninger og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier m.v. i depot. Samtidig foreslås det, at der også skal ske indberetninger om modtagerne af udbytte af unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form, fra de udloddende selskaber og foreninger m.v.

Herudover foreslås en række mindre justeringer og præciseringer, herunder en justering af dødsboskatteloven, hvormed der opnås, at der gælder samme beskatningsregler for henholdsvis begrænset skattepligtige personer og begrænset skattepligtige dødsboer, når der er tale om begrænset skattepligtige dødsboer, som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2.

Efter vedtagelsen af forslaget vil der blive udarbejdet en ny kildeskattebekendtgørelse som bl.a. vil indebære yderligere forenklinger af administrationen af udbytteskatten. Det drejer sig om revision af reglerne vedr. dokumentation i forbindelse med fritagelse for udbytteskat, således at dokumentationen fremover i størst muligt omfang skal opbevares hos det udloddende selskab eller forening m.v. eller den, der på dettes vegne varetager udlodningen. Herudover vil hjemlen i kildeskattelovens § 65, stk. 4, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om reduceret eller ingen indeholdelse af udbytteskat, hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, blive synliggjort. Samtidig vil proceduren i forbindelse med tilbagesøgning af udbytteskat af sådanne modtagere blive revideret, således at ordningen, hvorefter Værdipapircentralen indeholder med den sats, der er gældende i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, vil blive søgt udvidet til at gælde for samtlige lande, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Endelig vil ordningen også blive udvidet til at gælde for skattepligtige selskaber, der har hjemsted i udlandet. Efter gældende regler omfatter ordningen kun 12 lande og begrænset skattepligtige personer. De foreslåede ændringer vil afskaffe yderligere omkring 13.000 attester om året, der modtages fra udlandet.

Den foreslåede nedsættelse af indeholdelsesprocenten i udbytte som modtages af selskaber og foreninger og fonde m.v. og de ændrede modregningsregler for udbytteskatten medfører nogle forskydninger i skattebetalingerne med et rentetab til følge for staten og omvendt en rentefordel for selskaberne. Rentevirkningen vil dog delvist blive modvirket af renteudligningstillægget i acontoordningen.

Forskydningerne i betalingerne er illustreret skematisk i nedenstående oversigt, hvor der er taget udgangspunkt i et selskab i acontoordningen med en udbytteindkomst på 100 kr.

Efter gældende regler er det forudsat, at selskabet udover den indeholdte udbytteskat tillige betaler hele selskabsskatten af udbytteindkomsten på 19,8 kr. (100 kr.x0,66x0,3) som acontoskat med halvdelen i hver af de 2 rater for at undgå restskattetillæg. Den indeholdte udbytteskat bliver derfor tilbagebetalt i november i indkomståret. Samlet indebærer de gældende regler, således at selskabet ud over at betale selskabsskatten af udbyttet, yderligere skal binde et uforrentet beløb på ca. 1½ gang selskabsskatten (28 pct. sammenlignet med 19,8 pct.) i statskassen i en periode på typisk ½ år. Dette indebærer et rentetab for selskaberne, således at den endelige skat reelt er højere end de 19,8 pct., jf. eksemplet.

Der er tale om en justering af reglerne om beskatning af dødsboer, som behandles i udlandet, og som oppebærer udbytte, hvoraf der efter kildeskattelovens § 65 skal indeholdes udbytteskat.

For begrænset skattepligtige personer er udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat, undergivet en særskilt og endelig bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 4. Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for begrænset skattepligtige boer. Med justeringen opnås, at der gælder samme beskatningsregler for henholdsvis begrænset skattepligtige personer og begrænset skattepligtige dødsboer, når der er tale om begrænset skattepligtige dødsboer, som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget i nr. 1, hvortil der henvises. Med forslaget opnås det, at skatten vedrørende udbytter, hvori der er indeholdt udbytteskat, bliver endelig ved den skattepligtiges død også i de tilfælde, hvor et udenlandsk bo efter den afdøde er begrænset skattepligtig af indkomster efter dødsboskatteloven. Det svarer til hvad der bl.a. gælder for udbytter, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat.

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 3, skal der også indeholdes udbytteskat i udlodninger og udbetalinger m.v. foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 4 skal udbytte som udloddes af investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, og som modtages af selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven kun medregnes med 66 pct. i den skattepligtige indkomst hos det modtagende selskab m.v., således at den endelige selskabsskat af udbytteindkomst bliver 19,8 pct., jf. bemærkningerne til nr. 4.

Da dette ikke gælder for udbytte for samtlige af de investeringsforeninger, der er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 3, præciseres det med forslaget, at indeholdelse med 19,8 pct. kun gælder for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at udarbejde og offentliggøre en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. Efter de gældende regler skal disse selskaber og foreninger m.v. i henhold til kildeskattebekendtgørelsen fremvise et frikort overfor udlodderen for at opnå fritagelse for udbytteskat. Frikortet udstedes på begæring fra selskabet eller foreningen m.v. af den skatteansættende myndighed, jf. § 40 i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Det er tanken med forslaget, at frikortet på længere sigt kan suppleres med elektroniske oplysninger, således at administrationen i forbindelse med fritagelsen lettes.

Det foreslås, at der i udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a, og som modtages af selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan indeholdes 19,8 pct. udbytteskat.

Efter de gældende regler skal der som hovedregel indeholdes 28 pct. udbytteskat i sådanne udbytter. Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal udbytter, der bl.a. modtages fra selskaber eller foreninger som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5a medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct., medmindre aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktiebeskatningslovens § 2 a eller 3. Eftersom selskabsskatten udgør 30 pct. er den endelige beskatning af udbytteindkomst hos selskaber og foreninger og fonde m.v. derfor som hovedregel 19,8 pct. (100x0,66x0,3).

Med forslaget sikres det således, at den indeholdte udbytteskat på 19,8 pct. som udgangspunkt vil svare til den endelige beskatning, som selskaber og foreninger og fonde m.v. skal svare af udbytteindkomst.

Eftersom det kun er selskaber og foreninger og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, der er berettiget til indeholdelse med 19.8 pct. vil der være behov for at det udloddende selskab m.v., eller den der på dettes vegne varetager udlodningen, relativt simpelt kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt et givet selskab og forening m.v. eller fond m.v., der overfor udlodderen gør krav på at opnå indeholdelse med 19,8 pct., vitterligt er skattepligtig efter de nævnte love. Med henblik herpå foreslås det, at skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase – dvs. en database med oplysninger om skattepligtige selskaber og foreninger og fonde m.v. som løbende opdateres. Det forventes, at databasen bliver tilgængelig på internettet.

Det foreslås herudover, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler vedrørende den eventuelle dokumentation, der skal foreligge for at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde sted.

Det præciseres, at reglerne i opkrævningsloven vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat tilsvarende finder anvendelse for opkrævning af indeholdt udbytteskat henholdsvis indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelserne i kildeskatteloven. Dette betyder som hidtil, at bl.a. straffebestemmelserne i opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3, også omfatter for sent indbetalt indeholdt udbytteskat og royaltyskat tillige med opkrævningslovens regler om rente og gebyrer ved ikke rettidig betaling.

Der er alene tale om en tydeliggørelse af gældende regler vedr. betalingsfristen for indeholdt udbytteskat og royaltyskat, som i forbindelse med samlingen og harmoniseringen af opkrævningsreglerne på Skatteministeriets område i én lov – opkrævningsloven – med virkning fra 2001 blev ændret således, at den faldt sammen med betalingsfristen for A-skatter m.v. Det vil sige, at udbytteskatten og royaltyskatten senest skal indbetales samtidig med A-skatten i måneden efter vedtagelsen af udbyttet henholdsvis efter godskrivningen eller udbetalingen af royalty.

Med virkning fra 1. januar 2002 blev fristerne for større virksomheders A-skatteafregning m.v. fremrykket. Med forslaget præciseres det, at betalingsfristen for indeholdt udbytte- og royaltyskat falder sammen med fristen for den indeholdelsespligtiges betaling af indeholdt A-skat. Det vil for mindre virksomheder sige den 10. i måneden efter vedtagelsen af udbyttet henholdsvis godskrivningen eller udbetalingen af royalty, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, og for større virksomheder den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen henholdsvis godskrivningen eller udbetalingen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Det foreslås, at meddelelsen om vedtagelsen om udbetaling af udbytte skal indsendes senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dermed skal indsendelsen af meddelelsen ske samtidig med indbetalingen af udbytteskatten – det vil sige sidste frist for mindre virksomheder er den 10. i måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, og for større virksomheder er sidste frist den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Det foreslås, at skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven skal modregne udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. Det er således tanken med forslaget, at der på selskabsselvangivelsen skal tilføjes 3 rubrikker, hvor udbytteindkomsten skal selvangives. I forhold til de gældende regler betyder forslaget, at modregningen i indkomstskatten udskydes med 1 år. Eftersom dette vil medføre et likviditetstab for selskaber og foreninger og fonde m.v., foreslås det samtidig, jf. bemærkningerne til § 3, at udbytteskatten indarbejdes i acontoskattesystemet, således at udbytteskatten indgår i tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen. Dette indebærer, at selskaber og foreninger og fonde m.v. kan nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved de opnår en likviditetsgevinst.

Med hjemmel i § 65, stk. 4, er udbytte der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fritaget for udbytteskat, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001. Fritagelsen er betinget af, at den pågældende forening m.v. kan forevise et frikort, som på begæring udstedes af den skatteansættende myndighed. Imidlertid sker det jævnligt, at der ikke bliver forevist frikort, således at der indeholdes udbytteskat. Efter de hidtidige regler har foreningerne m.v., i sådanne tilfælde kunne tilbagesøge den indeholdte udbytteskat. Med forslaget fortsættes denne ordning.

Det foreslås, at udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet, således at den indgår i tillægsberegningen ved slutskatteopgørelsen. Dette skønnes som nævnt at indebære, at selskaber og foreninger og fonde m.v. kan nedsætte deres frivillige acontobetalinger, hvorved de opnår en likviditetsgevinst.

Ved beregningen af de ordinære acontorater tages der i dag højde for udbytteskatten, således at den modregnes i indkomstskatten inden acontoraterne beregnes. Hvis denne praksis fortsættes uændret vil acontoraterne i de første 3 år efter ikrafttrædelsen af forslaget blive beregnet for lavt. For at undgå dette vil udbytteskatten efter forslaget har fået virkning blive reduceret med 8,2 pct. inden den modregnes i selskabsskatten.

Forslaget betyder endvidere, at sambeskattede danske datterselskaber ikke længere kan tilbagesøge udbytteskat, idet udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet og dermed tilfalder det sambeskattede moderselskab.

Det foreslås, at udbytteskatten i acontoordningen behandles på lige fod med en frivillig indbetaling, som finder sted efter den 20. marts, men ikke senere end den 20. november, således at der skal betales et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct. af den indeholdt udbytteskat, derved opnår man også at provenutabet begrænses. Uanset dette vil forslaget om, at udbytteskatten indgår i acontoskattesystemet og nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 19,8 pct. medføre en likviditetslettelse for de berørte udbyttemodtagende selskaber og foreninger og fonde m.v. sammenlignet med gældende regler, jf. afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det foreslås, at der som hidtil under særlige omstændigheder skal være mulighed for at få udbetalt udbytteskatten. Eftersom udbytteskatten i henhold til forslaget skal indgå i acontoskattesystemet foreslås det, at udbetaling skal ske efter de samme regler som for udbetaling af acontoskat.

Det er foreslås herudover som noget nyt, at der fastlægges en udbetalingsrækkefølge således at frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november udbetales først. Herefter udbetales evt. udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Dermed lovfæstes en praksis, der stiller selskaber og foreninger og fonde m.v. bedst muligt ved årsopgørelsen, hvilket i øvrigt svarer til den praksis der anvendes i dag.

Det er imidlertid ikke alle selskaber eller foreninger m.v., der modtager en selvangivelse, idet nogle ikke har erhvervsmæssig indkomst. Det foreslås derfor i stk. 2, 2. punktum, at sådanne kan få udbetalt evt. udbytteskat frem til årsopgørelsen. De selskaber og foreninger m.v., der ikke modtager en selvangivelse fordi de midlertidigt ikke er skattepligtige, og som kun skal selvangive pga. af udbytteindkomst, vil ikke være omfattet af skattekontrollovens § 5, stk. 1, vedrørende skattetillæg i forbindelse med for sen indlevering af selvangivelse, idet selvangivelsen alene er nødvendig for at opnå modregning/udbetaling af indeholdt udbytteskat.

Ændringen er en følge af, at evt. udbytteskat efter forslaget skal indgå på linie med betalt ordinær acontoskat.

Det foreslås, at beregningsreglerne vedr. restskat og overskydende skat i § 29 B finder anvendelse for selskaber og foreninger m.v., der ikke anvender acontoordningen. Eftersom disse selskaber og foreninger m.v. ikke betaler acontoskat, vil restskatten for disse blive opgjort som det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. som følge af de gældende regler i acontoordningen.

Overskydende skat vil følgelig blive opgjort som det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end evt. udbytteskat reguleret for tillæg. Ved tilbagebetaling af overskydende skat vil der blive ydet en godtgørelse på 4 pct. som følge af de gældende regler i acontoskatteordningen.

Efter gældende regler skal selskaber og foreninger m.v., der ikke anvender acontoordningen betale et tillæg på 10 pct. til indkomstskatten. Modregning af evt. udbytteskat finder sted efter beregning af dette tillæg.

Eftersom det som nævnt ikke er alle selskaber og foreninger m.v. der anvender acontoskatteordningen foreslås det, at reglerne om udbetaling af udbytteskat også finder anvendelse for disse selskaber og foreninger m.v.

Det foreslås, at der skal ske indberetning vedrørende unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form, medmindre aktierne m.v. er i depot, således at det udloddende selskab eller forening m.v. skal indberette oplysning om: 1) Selskabets eller foreningens m.v. identitet, 2) navn og CPR-nummer eller CVR-nummer på modtagerne af det udloddede udbytte, 3) størrelsen af det udloddede udbytte og 4) størrelsen af den indeholdte udbytteskat for de enkelte modtagere. Til brug for indberetningen foreslås det i stk. 3, at udbyttemodtageren skal oplyse sin identitet, herunder CPR-nummer eller CVR-nummer, overfor det udloddende selskab eller forening m.v.

Det foreslås i stk. 4, i lighed med andre indberetningsordninger, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Det foreslås endelig i stk. 5, at den indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret skal underrette modtagerne af udbyttet, om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne. Det typiske vurderes dog at være, at det udloddende selskab eller forening m.v. i forbindelse med udbetalingen af udbyttet udsender en specifikation til modtagerne og såfremt denne indeholder de samme oplysninger, som der senere indberettes til told- og skattemyndighederne, skal der ikke ske yderligere underretning til modtagerne.

Underretning i forbindelse med udbetalingen vil også tage hensyn til selskaber m.v. som har forskudt indkomstår. Disse kan have brug for oplysningerne inden den 1. februar i indberetningsåret, idet fristen for indgivelse af selvangivelse er 6 måneder medmindre indkomståret udløber i perioden 1. januar – 31. marts. I dette tilfælde er fristen for indgivelse af selvangivelse d. 1. juli i samme år.

I henhold til aktieselskabslovens § 28 a har aktionærer som udgangspunkt ikke pligt til at oplyse selskabet om deres identitet, hvis de ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder og selskaberne har derfor som udgangspunkt ikke oplysninger om identiteten af alle ejere. Pligten til at opbevare unoterede aktier m.v. i depot følger af skattekontrollovens § 11 B og indberetningsbekendtgørelsens § 44, jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999, og den omfatter ikke aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form. Sådanne aktier m.v. kan dog alligevel godt være deponeret frivilligt af ejeren. For så vidt angår aktier som ikke foreligger i fysisk form er der som hovedregel deponeringspligt. Dette er baggrunden for den foreslåede indberetningspligt, der kun omfatter unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn, foreligger i fysisk form og som ikke er i depot.

Børsnoterede og unoterede aktier m.v. i depot omfattes af nr. 3-5, se bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at udvide indberetningspligten for deponering af børsnoterede aktier m.v., således at der fremover skal foretages indberetning ikke kun af deponering foretaget af personer, men også af deponering foretaget af selskaber m.v. Det betyder, at indberetning fremover skal ske, uanset hvem der har deponeret.

Det foreslås, at der også skal ske indberetninger vedr. udbytte af unoterede aktier m.v. i depot. Det er som udgangspunkt færre oplysninger, der skal indberettes vedr. unoterede aktier m.v. end tilfældet er for børsnoterede aktier m.v. Dette skyldes, at oplysningerne vedr. de unoterede aktier kun er til brug for kontrollen af udbytteskatten og de oplysninger, der skal indberettes, vil således som udgangspunkt svare til dem som foreslået i nr. 2.

De nærmere regler for indberetningerne vedrørende aktier m.v. i depot vil blive fastsat i samarbejde med den finansielle sektor.

Forslagene om indberetning vedr. udbytte af unoterede aktier m.v. i depot og aktier udstedt på navn vil lette arbejdet i forbindelse med personers indsendelse af selvangivelse, idet der på personselvangivelsen kan fortrykkes oplysninger om udbytte fra unoterede danske aktier m.v. Herved reduceres fejlmulighederne i forbindelse med personers opgørelse af aktieindkomst ligesom kontrollen med personers udbytteindkomst kan effektiviseres. I dag fortrykkes alene udbytte modtaget fra børsnoterede aktier m.v. i dansk depot, mens udbytte fra unoterede danske aktier skal selvangives.

Der er tale om en præcisering, således at selskaber m.v., hvorom der fremover skal foretages indberetning, skal identificere sig ved CVR-nummer.

De indberettede oplysninger vedr. udlodninger til selskaber m.v. vil erstatte de oplysninger, der hidtil er modtaget af ToldSkat i form af attester m.v.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 9 B i nr. 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at § 1, § 2, nr. 4 og 8, § 3 og § 4 har virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004 eller senere. Dermed vil de foreslåede ændringer have virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

Lovforslaget har været sendt til ekstern høring hos følgende: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Datatilsynet, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Værdipapircentralen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Bilag

Lovforslaget sammeholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, § 65 A og § 65 C.		1. I § 1, stk. 3, indsættes efter "§ 2, stk. 1, litra h,": "§ 65,".
- - -

§ 55. - - - Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.		2. I § 55, stk. 2, 1. pkt., og i § 56, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "§ 48C,": "§ 65, ".
- - -
§ 56. - - - Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.
- - -
		§ 2
		I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«. Stk. 2. - - -		1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres: Stk. 5 eller 6" til: "Stk. 5, 6 eller 7".
Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter ligningsloven § 16 A, stk. 8.		2. I § 65, stk. 3, indsættes efter sidste punktum: "Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a."
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat. - - -		3. I § 65, stk. 4, indsættes efter 1. punktum som nyt punktum: "Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat."
		4. I § 65 indsættes som stk. 7: "Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase."

§ 66. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Stk. 2. Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil. - - -		5. § 66, stk. 1, affattes således: "Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag." 6. § 66, stk. 2, 2. pkt., affattes således: "Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

§ 66 A. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. - - -		7. § 66 A, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes: "Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

§ 67. - - -		8. § 67, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling. - - -		"Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet."

		§ 3
		I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 29 B. - - -		1. § 29 B, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
Stk. 2. - - - Stk. 3. - - - Stk. 4. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. af restskatten.		"Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat."
Stk. 5. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.		2. § 29 B, stk. 5, 1. pkt., affattes således: "Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat."
Stk. 6. Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1. pct. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8. - - -		3. § 29 B, stk. 6, 3. pkt., affattes således: "For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november samt for udbytteskat, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg på 1 pct."

§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.		4. § 29 D affattes således: "Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
		Stk. 2. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan skattemyndighederne dog imødekomme en begæring, der er fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted."

§ 29 E. - - - Stk. 2. Såfremt selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.		5. I § 29 E, stk. 2, 1. pkt., ændres: "det indbetalte beløb" til: "indbetalte skattebeløb".

§ 30 A. For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et tillæg på 10 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg. Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter § 31 udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.		6. § 30 A, stk. 1, 2. pkt,. ophæves, og i stedet indsættes: "I disse tilfælde finder § 29 B tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat." 7. I § 30 A, stk. 1, indsættes efter 3. punktum som nyt punktum: "§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved tilbagebetaling af udbytteskat."

		§ 4
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 og senest ved lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.		1. I § 9A, stk. 1, indsættes efter "§ 8 V,": " § 9 B,".
Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

		2. Efter § 9 A indsættes: "§ 9 B. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om det i det forudgående kalenderår udloddede udbytte af unoterede aktier m.v. som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form. Dette gælder dog ikke hvis aktien m.v. er i depot.
		Stk. 2. Indberetningen skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
		1) Navnet på det udloddende selskab eller forening m.v. 2) Udbyttemodtagers navn og CPR-nummer eller CVR-nummer. 3) Størrelsen af det udbytte som er udloddet til modtageren. 4) Størrelsen af den indeholdte udbytteskat i det udbytte, som er udloddet til modtageren.
		Stk. 3. Udbyttemodtageren skal oplyse det udloddende selskab eller forening m.v. om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer.
		Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
		Stk. 5. Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om modtagerne."

§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person. Stk. 2. - - - Stk. 3. - - -		3. I § 10, stk. 1, ophæves: ", såfremt deponeringen er foretaget for en person." 4. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. punktum som nyt punktum: "På samme måde skal indberetning foretages om udbytte af unoterede aktier m.v. i depot."

Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR- nummer). - - -		5. § 10, stk. 4, affattes således: "Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer."

§ 14. - - - Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G, § 7 H, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.		6. I § 14, stk. 2, indsættes efter "§ 9 A,": "§ 9 B,".

	Gæld. Regler	Forslag	Forskel
	Kr.	Kr.	Kr.
Acontoskat pr. 20. marts i indkomståret	9,9	0,1	-9,8
Udbytteskat af årets udbytte f. eks 1. maj i indkomståret	28,0	19,8	-8,2
Tilbagebetalt udbytteskat pr. 1. november i indkomståret	-28,0	0	28,0
Acontoskat pr. 20. november i indkomståret	9,9	0,1	-9,8
Restskat/overskydende skat i efterfølgende år	0	0	0
I alt	19,8	20,0	0,2
Nutidsværdi af betalinger: for staten (diskonteringsrente 6,5 pct. p.a.) for selskaberne (diskonteringsrente 4,55 p.a.)	20,26 20,12	19,85 19,89	-0,41 -0,23

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ingen	Lovforslaget skønnes at medføre et rentetab for staten på ca. 16 mill. kr. årligt fra og med 2004.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Forslaget skønnes at medføre, at der kan spares 4 årsværk i ToldSkat i forhold til i dag.	Forslaget skønnes at medføre merudgifter i ToldSkat på 4,78 mill. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Selskaber og foreninger m.v., som modtager udbytte fra aktier m.v., vil få en årlig rentefordel på ca. 10 mill. kr. efter skat fra og med 2004. Herudover afskaffes omkring 74.000 attester årligt som efter gældende regler skal attesteres af det udloddende og modtagende selskab m.v., inden attesterne sendes til ToldSkat.	Den foreslåede udvidelse af den gældende indberetningspligt for børsnoterede aktier skønnes at medføre en forøget administrativ byrde for pengeinstitutterne og Værdipapircentralen. Den foreslåede indberetningspligt for unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form, skønnes også at medføre en mindre administrativ byrde for de udloddende selskaber og foreninger m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne	Oplysning om udbytteindkomst fra unoterede selskaber kan fortrykkes på selvangivelsen.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Organisation/myndighed		Bemærkninger		Kommentarer
Advokatrådet		Generelt: - mener, at forslaget vil virke som en administrativ forenkling for udloddende selskaber og modtagere.
		Konkret: - mener, at høringsforslagets § 4, nr. 2, om at det udloddende selskab skal indberette udbyttemodtagers navn og CPR-nummer og den tilsvarende bestemmelse om udbyttemodtagers pligt til at oplyse det udloddende selskab om sin identitet er betænkelig, fordi en sådan pligt ikke eksisterer selskabsretligt, jf. aktieselskabslovens § 28a. I henhold til denne bestemmelse er der kun pligt til at oplyse sin identitet overfor aktieselskabet, såfremt man ejer 5 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i aktieselskabet.		Forslagets § 4, nr. 2, er revideret, således at der kun skal ske indberetning af unoterede aktier m.v., som er udstedt på navn og som foreligger i fysisk form. Dermed er bestemmelsen efter Skatteministeriets opfattelse i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 28 a, idet selskaberne m.v. allerede kender den ejerkreds, der skal indberettes omkring. Herudover er forslagets § 4 revideret således at skattekontrollovens § 10, kommer til at omfatte børsnoterede og unoterede aktier m.v. i depot. I nærværende forslag foreslås det således, at den gældende indberetningspligt for børsnoterede aktier m.v. udvides til dels at omfatte selskaber og foreninger og fonde m.v. og til dels at omfatte udbytte af unoterede aktier m.v. i depot, jf. forslagets § 4, nr. 3 og 4.
		- påpeger, at den indeholdelsespligtige af udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, hæfter for ukorrekt indeholdelse medmindre han godtgør, at manglende indeholdelse ikke skyldes forsømmelighed fra hans side. Den foreslåede selskabsmandtalsdatabase vil i nogen grad lette det udloddende selskabs vanskeligheder, men der vil stadig være en række situationer, hvor det udloddende selskab må træffe selvstændige valg under ansvar, som forekommer ret strengt.		Det er ikke tanken, at de nye regler betyder, at der skal foretages større undersøgelser af udbyttemodtagers forhold i forbindelse med at udbyttemodtageren gør krav på indeholdelse med 19,8 pct. Normalt vil udlodder være i god tro med hensyn til indeholdelse af 19,8 pct., hvis der indgår A/S eller ApS i selskabets navn, og der ikke i øvrigt er grund til at fatte mistanke til modtagers identitet. Der vil under samme forudsætninger foreligge god tro, hvis udbyttemodtager er medtaget på den såkaldte selskabsmandtalsdatabase. Da selskabsmandtalsdatabasen i nogle situationer kan være mangelfuld, vil det for modtagere, der ikke er med i databasen være nødvendigt at forevise særlig dokumentation, der kan bekræfte retten til indeholdelse med 19,8 pct. Ellers skal der indeholdes med 28 pct. Jf. i øvrigt at forslaget er udformet, så der kan indeholdes med 19,8 pct. De nærmere regler vil blive fastsat i dialog med interessenterne, jf. kommentaren til Finansrådet og Børsmæglerforeningen.
		- mener ikke, at lovforslaget løser den noget upraktiske situation, at udbytteskat af selskabers køb af egne aktier ved kapitalnedsættelse, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal betales i måneden efter selskabets køb af aktierne, uanset at købesummen efter tilbageholdt udbytteskat ikke må udbetales til køberen før udstedelse af proklama (3 måneder) efter de selskabsretlige regler, og hvor kreditorkrav kan føre til, at kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Problemet opstår naturligvis kun, hvor der ikke forinden selskabets køb er givet dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2. I praksis vil det være en lettelse, hvis betalingsfristen udskydes, så dispensationsansøgning kan indsendes kort efter vedtagelsen og behandles samtidig med at proklamaet løber, idet beslutningen om tilbagesalg med skattemæssig virkning må kunne gøres betinget af, at dispensation opnås.		Som Advokatrådet ganske rigtigt påpeger opstår problemet kun, hvor der ikke på forhånd er givet dispensation. Efter Skatteministeriets opfattelse er der derfor tale om et problem af så begrænset størrelse, at det ikke kan bære selvstændig regulering. Desuden forekommer det ikke hensigtsmæssigt at indføre en særlig betalingsfrist i disse situationer, jf. kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Børsmæglerforeningen		Har afgivet svar sammen med Finansrådet, jf. nedenfor.
Danmarks Rederiforening		Generelt: - vurderer, at forslaget er en forbedring i forhold til det bestående, men at ambitionsniveauet kunne have været højere.
		- Rederiforeningen anfører, at udbytteskatten for selskaber burde indeholdes med 0 pct. og i stedet opkræves som acontoskat via det almindelige acontosystem for selskabsskat, derved undgår man i modsætning til forslaget at skabe to sideløbende systemer for acontoskat.		Nedsættelse af indeholdelsesprocenten fra 19,8 pct. til 0 pct. medfører at provenutabet bliver væsentligt forøget. Hertil kommer, at et sådant forslag antageligvis vil have afsmittende virkning til personer, således at beskatningen af udbytteindkomsten hos disse skal ske i forbindelse med slutskatteberegningen og årsopgørelsen. Forslaget forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt.
		Konkret: - anfører, at retningslinierne i kildeskattebekendtgørelsen for skattefritagelse af udbytteskat, hvorefter der skal afgives erklæring fra selskabets revisor til skattemyndighederne, er omstændelige, og at denne proces burde blive lettere.		Som det fremgår af de almindelige bemærkninger vil der efter vedtagelsen af forslaget blive udarbejdet en ny kildeskattebekendtgørelse. Mulighederne for yderligere forenklinger vil blive overvejet i forbindelse hermed.
		- anfører endvidere, at den forlængede angivelses- og indbetalingsfrist i kildeskattelovens § 66 for større selskaber burde gælde for alle børsnoterede selskaber, idet der er enkelte børsnoterede selskaber, der har et beskedent omfang af A-skat og som derfor behandles som mindre selskaber, der har en forkortet frist til den 10. i måneden efter generalforsamlingsmåneden.		De forskellige frister følger af opkrævningsloven, og gennem de senere år har man i størst muligt omfang søgt at harmonisere indbetaling af skatter og afgifter til denne lov, således at fristerne for indbetaling af udbytteskat følger fristerne for indbetaling af A-skat m.v. Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte særlige indbetalingsfrister for udbytteskatten.
		- anfører derudover, at forslagets regler om 1 pct.- tillægget er at betragte som urimelige. I den forbindelse spørges der til, hvorvidt 1 pct.-tillægget skal betales i den situation, hvor et selskab forventer negativ skattepligtig indkomst og derfor i løbet af indkomståret anmoder om refusion af allerede betalte skatter, herunder udbytteskat.		Forslagets regler vedrørende 1 pct.-tillægget skal ses i sammenhæng med de almindelige bestræbelser på at skaffe økonomisk råderum for fremtidige skattelettelser på arbejdsindkomst. Det pointeres, at forslaget samlet set stiller de selskaber m.v., som modtager udbytte i en forbedret likviditetsmæssig situation, end hvad der er tilfældet med de gældende regler på området For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt 1 pct. tillægget skal betales i den situation, hvor et selskab pga. forventet negativ skattepligtig indkomst får allerede indbetalte skatter refunderet, herunder udbytteskat, kan det oplyses, at der ikke skal betales tillæg. Det vil sige det fulde beløb refunderes.
		- endelig anføres det, at den i forslagets § 4 foreslåede indberetningspligt for ikke-børsnoterede selskaber ikke står mål med anstrengelserne og ikke kan ses som en forenkling.		Skatteministeriet er opmærksom på, at de foreslåede indberetninger vedr. unoterede aktier isoleret set ikke er en forenkling. De hidtidige attester, som afskaffes med forslaget, har imidlertid givet ToldSkat mulighed for at kontrollere, at der ikke sker uretmæssige godskrivninger eller udbetalinger af udbytteskat. De foreslåede indberetninger tjener samme formål og vil samtidig lette arbejdet i forbindelse med personers selvangivelse. Se i øvrigt kommentaren til Advokatrådet.
Dansk Handel og Service		Generelt: - finder moderniseringen af administrationen af udbytteskatten for særdeles positiv og anbefaler, at der holdes øje med området for på sigt eventuelt at kunne indføre et endnu mere enkelt system til håndtering af udbytteskatten. Konkret: - har ingen konkrete bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri		Generelt: - finder, at forslaget indebærer en meget væsentlig forenkling af administrationen af udbytteskatten og kan på den baggrund støtte forslaget.
		Konkret: - anfører vedrørende reglerne for offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase, at modtager af udbytte skal gøre krav på reduceret udbytteskat, således at udlodder ikke er forpligtiget til at kontrollere alle udbyttemodtagere. Idet sådan en forpligtigelse ville være administrativt meget krævende.		Se kommentaren til Advokatrådet.
Datatilsynet		Ingen bemærkninger.
Finansrådet og Børsmæglerforeningen		Generelt: - mener, at forslaget er en væsentlig forenkling af udbyttehåndteringen for såvel selskaber som myndigheder.
	Konkret: - mener ikrafttrædelsestidspunktet bør udskydes til 1. januar 2004, fordi det som minimum tager 6 måneder for pengeinstitutternes datacentraler og Værdipapircentralen at tilpasse deres IT-systemer og forretningsprocedurer. Da det også vil tage tid at fastlægge de nærmere krav til indberetningerne og selskabsmandtalsdatabasen forekommer en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2004 realistisk.		På baggrund af høringssvaret er lovforslaget tilpasset, så det får virkning for udbytter der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.
	- mener, at udvidelsen af den gældende indberetningspligt for for børsnoterede aktier m.v. i depot, er mere end hvad et kontrolbehov i forhold til et reduceret udbyttetræk kan berettige. Opfordrer derfor på det kraftigste til, at Skatteministeriet og foreningerne grundigt drøfter behovet for og hvordan en indberetning kan ske mest hensigtsmæssigt. Dette gælder endvidere udformningen af den foreslåede selskabsmandtals-database.		Skatteministeriet er indstillet på nærmere at drøfte, om der kan ske lempelser i oplysningspligten vedrørende selskabers modtagelse af udbytte under hensyn til den kontrolmæssige brug af oplysningerne. Det er endvidere tanken, at ToldSkat vil drøfte med Værdipapircentralen og andre interessenter, hvordan data i selskabsmandtalsdatabasen og indberetningsfaciliteter bedst kan stilles til brugernes rådighed.
	- mener ikke, at forslaget om at den såkaldte frikortsordning for foreninger m.v. skal indgå i selskabsmandtalsbasen, er hensigtsmæssig og at det kan give fejl.		Tanken bag forslaget om elektroniske frikort er, at selskabsmandtalsdatabasen kan blive mere retvisende vedrørende udbyttemodtagers trækforhold. Samtidig er det tanken at lette udbyttemodtageren for at skulle fremsende frikort. Det er ikke tanken, at den nuværende frikortsordning skal afskaffes her og nu. Forslaget skal derimod ses i et længere perspektiv om overgang til øget elektronisk kommunikation. Her og nu er det kun tanken at påbegynde denne overgang ved at supplere frikortet med elektroniske oplysninger, der kan lægges til grund, hvis der ikke er modtaget et frikort. ToldSkat vil inddrage Foreningerne i drøftelser om den mere konkrete udformning af ordningen.
	- foreslår, at fristerne for indbetaling af udbytteskat ændres, idet de nuværende regler med forskellige frister afhængig af selskabernes størrelse i praksis giver anledning til problemer.		Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Registrerede Revisorer	Generelt: - kan fuldt ud tilslutte sig hovedelementerne i forslaget.
	Konkret: - finder, at indarbejdelsen af udbytteskatten i acontosystemet bør følge de almindelige regler i det eksisterende acontosystem, og kan i den forbindelse ikke se reelle grunde til, at selskaber ikke efter de almindelige regler bliver godskrevet 1 pct.-tillægget ved indbetalinger før den 20. marts.		Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
	- mener ikke, at forslagets § 4, nr. 2, om at unoterede selskaber m.v. skal indberette oplysninger om modtagerne af det udloddede udbytte er hensigtsmæssig i lyset af at lovforslaget er et led i regeringens handlingsplan for forenklinger.		Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	Generelt: - hilser velkommen, at der foreslås et regelsæt, der forenkler reglerne om indeholdelse og afregning af udbytteskat.
	Konkret: - synes ikke, det er helt klart, hvorfor selskaber ikke efter de almindelige regler i acontosystemet bliver godskrevet 1 pct.-tillægget ved indbetalinger før den 20. marts. Foreningen anbefaler, at forslagets bemærkninger udbygges på dette område.		Se kommentaren til Danmarks Rederiforening.
Foreningen af Danske Revisorer	Ingen bemærkninger.
Forsikring og Pension	- foreslår, at skatteministeren udnytter muligheden for at lempe den indberetning, der skal ske vedr. unoterede aktier, således at mindre udbytter f.eks. 200 kr. ikke skal indberettes.		Forslaget vil indgå i Skatteministeriets overvejelser, når de nærmere regler for indberetningerne skal fastlægges.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene	Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen	Ingen bemærkninger.