---

Bilag

OVERENSKOMST

mellem
Kongeriget Danmark og Republikken Chile
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse,
for så vidt angår skatter på indkomst og formue

Kongeriget Danmark og Republikken Chile, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på indkomst og formue,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst og formue, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst og formue skal anses alle skatter, der pålægges hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomst eller formue, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter af den samlede lønsum udbetalt af foretagender samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) i Chile: skatter, der pålægges efter Indkomstskatteloven, »Ley sobre Impuesto a la Renta«, (herefter omtalt som »chilensk skat«); og

b) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten,

(ii) den kommunale indkomstskat,

(iii) den amtskommunale indkomstskat,

(iv) ejendomsværdiskatten,

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentligt samme art samt på formueskatter, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved slutningen af hvert år underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Kapitel II

Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

a) Udtrykket »Chile« betyder Republikken Chile.

b) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, men ved anvendelsen af denne overenskomst omfatter udtrykket ikke Færøerne og Grønland.

c) Ved anvendelsen af denne overenskomst skal »Chile« og »Danmark« i tillæg til territorialfarvandet heraf omfatte havbunden og undergrunden af de undersøiske områder, der støder op til territorialfarvandet, samt de overliggende vande over denne havbund og undergrund, hvorover de udøver suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten.

d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

e) Udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.

f) Udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

g) Udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i den anden kontraherende stat.

h) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) i Chile: finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

i) Udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat, eller

(ii) enhver juridisk person eller enhver forening, der er stiftet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, udtrykket er tillagt i andre love, der anvendes i denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller formue, der befinder sig dér.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) Han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale mellem de kontraherende staters kompetente myndigheder, skal personen ikke være berettiget til lempelse eller fritagelse fra skat i henhold til overenskomsten.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, der har sammenhæng med efterforskning efter eller udvinding af naturforekomster.

3. Udtrykket »fast driftssted« skal også omfatte:

a) en byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde samt tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed, men kun hvis sådan byggeplads, anlæg eller virksomhed varer mere end 6 måneder, og

b) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, gennem ansatte eller andet personale engageret af foretagendet til det pågældende formål, men kun hvor sådan virksomhed (virksomhed af denne art) i det pågældende land vedvarer i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 183 dage i enhver 12-måneders-periode.

For så vidt angår beregningen af tidsfrister i dette stykke, skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i denne overenskomsts artikel 9, lægges sammen med den periode, hvor virksomhed er udøvet af foretagendet, hvis de forbundne foretagenders virksomhed i væsentlig grad er den samme, medmindre foretagendernes virksomhed er udøvet på samme tid.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamling af oplysninger for foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at drive reklame, meddele oplysninger eller udføre videnskabelig forskning for foretagendet og enhver anden lignende virksomhed, hvis den er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 i tilfælde, hvor en person (der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6) handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed, og at de vilkår, der er aftalt eller fastsat vedrørende deres kommercielle eller finansielle forhold med sådanne foretagender, ikke afviger fra, hvad der sædvanligvis ville være blevet aftalt med uafhængige repræsentanter.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Kapitel III

Beskatning af indkomst

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. I denne overenskomst skal udtrykket »fast ejendom« tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og til indkomst af fast ejendom, der anvendes til udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver eller har drevet førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Fortjeneste ved international trafik

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel skal

a) udtrykket »fortjeneste« omfatte, men ikke være begrænset til:

(i) bruttoindtægter, der er opnået direkte fra driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik, og

(ii) renter af beløb, der er opnået direkte fra driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik, men kun hvis sådanne renter er forbundet med denne drift,

b) udtrykket »drift af skibe eller luftfartøjer« af et foretagende også omfatte charter eller udleje på bareboatbasis af skibe eller luftfartøjer, hvis denne charter eller udleje er forbundet med foretagendets drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, som anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Såfremt selskaber fra forskellige lande har vedtaget at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner – og i overensstemmelse hermed beskatter – fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten, hvis den er enig i, at den førstnævnte stats regulering er berettiget både i princippet og med hensyn til beløbet. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Bestemmelserne i dette stykke skal ikke begrænse anvendelsen af »additional tax«, som betales i Chile, forudsat at »first category tax« fuldt ud kan fradrages ved beregning af beløbet af additional tax.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre rettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat gennem et dér beliggende fast sted og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af renterne.

3. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger samt indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af pengelån i henhold til lovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører. Udtrykket renter omfatter ikke indkomst, der er omhandlet i artikel 10.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat gennem et dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf renterne er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at renterne eller den rentebærende gæld overstiger, af hvilken grund det end måtte være, de renter eller den rentebærende gæld, som ville have været aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis der ikke havde foreligget en sådan forbindelse, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på de sidstnævnte renter eller på renter af sidstnævnte gæld. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af den gældsfordring, som ligger til grund for udbetalingen af renterne, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af royalties for anvendelse af eller retten til at anvende ethvert industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af royalties i alle andre tilfælde.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til ethvert litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller andre immaterielle ejendele eller for anvendelse af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

4. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til betaling af royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler sådant fast driftssted eller fast sted, skal royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville have været aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene for enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af den rettighed, som ligger til grund for udbetalingen af royaltybeløbet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit erhverv, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe, luftfartøjer og containere, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

4. Fortjeneste, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra afhændelse af instrumenter eller andre rettigheder, der repræsenterer et selskabs kapital beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Såfremt selskaber fra forskellige lande har vedtaget at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på den del af konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

7. I tilfælde, hvor en fysisk person, som ophører med at være hjemmehørende i en kontraherende stat og umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, af førstnævnte stat bliver anset for i skattemæssig henseende at have afstået et formuegode og beskattet i denne stat som følge heraf, kan en sådan person vælge at blive betragtet ved beskatningen i den anden stat, som om den pågældende, umiddelbart inden han blev hjemmehørende i denne stat, havde solgt og genkøbt formuegodet for et beløb svarende til dets markedsværdi på dette tidspunkt. Personen kan imidlertid ikke foretage dette valg for formuegoder, der er beliggende i hver af de kontraherende stater.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, som oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne kontraherende stat. Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden kontraherende stat,

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af virksomheden; i så fald kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til det faste sted;

b) hvis han er til stede i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder, der tilsammen udgør 183 dage eller derover i enhver 12-måneders-periode; i så fald kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang den er opnået ved virksomhed udført i denne stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders-periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller et tilsvarende organ for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsmand ved dennes personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Artikel 18

Pensioner og underholdsbidrag

1. Pensioner, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.

2. Underholdsbidrag og andre betalinger til underhold, som betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Underholdsbidrag og andre betalinger til underhold, som betales af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan dog kun beskattes i førstnævnte stat, i det omfang der ikke indrømmes fradrag for den for betaleren.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn og lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende, lærling eller forretningspraktikant, som er eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

Indkomster, som ikke er behandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan beskattes i begge stater.

Kapitel IV

Beskatning af formue

Artikel 22

Formue

1. Fast ejendom, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i denne anden stat.

3. Skibe og luftfartøjer, som anvendes i international trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor det foretagende, der anvender sådanne skibe og luftfartøjer, er hjemmehørende.

4. Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Kapitel V

Undgåelse af dobbeltbeskatning

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. For så vidt angår Chile, skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Personer, som er hjemmehørende i Chile, og som oppebærer indkomst, der ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, kan med forbehold af de relevante bestemmelser i chilensk lovgivning få nedslag for den således betalte skat i enhver chilensk skat, som skal betales på grundlag af den samme indkomst. Dette stykke skal finde anvendelse for enhver indkomst, der er omfattet af denne overenskomst.

b) Når ifølge enhver bestemmelse i denne overenskomst indkomst, som oppebæres af, eller formue, som ejes af en person, der er hjemmehørende i Chile, er fritaget for beskatning i Chile, kan Chile alligevel tage den fritagne indkomst eller formue i betragtning ved beregning af skattebeløbet af anden indkomst eller formue.

2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Medmindre bestemmelserne i litra c medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Chile, indrømme

(i) fradrag i den pågældende persons skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Chile;

(ii) fradrag i den pågældende persons skat på formuen med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Chile.

b) Fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten som beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i Chile.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Chile, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til henholdsvis den indkomst eller den formue, der hidrører fra Chile.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Ikkediskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særlig med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Ligeledes skal enhver gældsforpligtelse, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under de samme betingelser, som hvis den var blevet indgået med en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Selskaber i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende selskaber i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. I denne artikel skal udtrykket »beskatning« betyde skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der er omfattet af overenskomsten (og kan bruges ved fastsættelse af merværdiafgift), for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i det første punktum. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

3. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat indhente oplysningerne, som anmodningen angår, på samme måde, som hvis det angik dets egen beskatning, uanset om den anden stat på dette tidspunkt ikke har behov for oplysningerne. Hvis den kompetente myndighed i en kontraherende stat særskilt anmoder om det, skal den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat søge at fremskaffe oplysninger efter denne artikel i den anmodede form, såsom skriftlige vidneerklæringer og kopier af komplette originaldokumenter (herunder regnskabsbøger, papirer, udtalelser, protokoller, bilag eller skriftlige fremstillinger) i samme omfang, som sådanne erklæringer og dokumenter kan indhentes i henhold til den anden stats lovgivning og forvaltningspraksis vedrørende dens egne skatter.

Artikel 27

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

Forskellige regler

1. Med hensyn til fælles investeringskonti eller fonde (som f.eks. den eksisterende »Foreign Capital Investment Fund«, lov nr.18.657), som skal svare skat af overførsler, og som er forpligtede til at være administreret af en person, der er hjemmehørende i Chile, skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke fortolkes således, at de begrænser Chiles ret til at beskatte udbetalinger fra sådanne konti eller fonde, for så vidt angår investeringer i aktiver, som befinder sig i Chile.

2. For så vidt angår artikel XXII, stykke 3, (konsultationer) i GATS-aftalen (General Agreement on Trade and Services), er de kontraherende stater enige om, at uanset det nævnte stykke kan enhver uoverensstemmelse mellem dem om, hvorvidt en forholdsregel falder inden for rækkevidden af denne overenskomst, kun indbringes for GATS-rådet (Council for Trade and Services), som det er muligt efter det nævnte stykke, med samtykke af begge kontraherende stater. Enhver tvivl om fortolkningen af nærværende stykke skal løses efter artikel 25, stykke 3, eller, hvis der ikke kan opnås enighed under denne fremgangsmåde, efter enhver anden fremgangsmåde, som de kontraherende stater bliver enige om.

3. Intet i denne overenskomst skal berøre anvendelsen af de gældende regler i den chilenske lovgivning DL 600 (lov om udenlandske investeringer), således som de er i kraft på det tidspunkt, hvor denne overenskomst undertegnes, og som de over tid måtte blive ændret uden at påvirke deres almindelige principper.

4. Under hensyn til, at hovedformålet med overenskomsten er at undgå international dobbeltbeskatning, er de kontraherende stater enige om, at dersom overenskomstens bestemmelser benyttes på en sådan måde, at der opnås fordele, som ikke var påtænkt eller tilsigtet, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater under fremgangsmåden for gensidige aftaler efter artikel 25 anbefale særlige ændringer af overenskomsten. De kontraherende stater er endvidere enige om, at enhver sådan anbefaling vil blive overvejet og drøftet hurtigst muligt med henblik på om nødvendigt at ændre overenskomsten.

5. Intet i denne overenskomst skal berøre beskatningen i Chile af en person, der er hjemmehørende i Danmark, med hensyn til fortjeneste, som henføres til et fast driftssted i Chile både under »first category tax« og »additional tax«, men kun såfremt »first category tax« kan fradrages ved beregningen af »additional tax«.

Kapitel VII

Slutbestemmelser

Artikel 29

Ikrafttræden

1. Hver af de kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give den anden stat underretning om opfyldelsen af de betingelser, som efter lov stilles for overenskomstens ikrafttræden. Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for den seneste af disse underretninger.

2. Overenskomstens bestemmelser skal have virkning

a) i Chile:

for så vidt angår skatter på indkomst oppebåret eller beløb betalt, godskrevet en konto, stillet til disposition eller bogført som udgift på eller efter den første dag i januar i det kalenderår, som følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft; og

b) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

Artikel 30

Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive med at have virkning i ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan på eller inden den tredivte dag i juni i ethvert kalenderår, som begynder efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelse.

2. Overenskomstens bestemmelser skal ophøre med at have virkning

a) i Chile:

for så vidt angår skatter på indkomst oppebåret eller beløb betalt, godskrevet en konto, stillet til disposition eller bogført som udgift på eller efter den første dag i januar i det kalenderår, som følger efter det år, i hvilket meddelelsen er givet; og

b) i Danmark:

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen er givet, og følgende indkomstår.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 20. september 2002 på dansk, spansk og engelsk, således at alle tre tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den spanske tekst, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmark Svend Erik Hovmand

For Republikken Chile Nicolas Eyzaguirre

 

 

 

Protokol til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Chile til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på indkomst og formue

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Chile til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på indkomst og formue, er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

1. Artikel 5

I forbindelse med efterforskningsvirksomhed efter naturforekomster er der enighed om, at artikel 5, stykke 3, litra b, skal finde anvendelse, i det omfang disse ydelser ikke er udført af den person, til hvem koncessionen til efterforskning eller udnyttelse er indrømmet.

2. Artikel 7

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 7, stykke 3, skal finde anvendelse alene, hvis udgifterne kan henføres til det faste driftssted i overensstemmelse med bestemmelserne i skattelovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

3. Artikel 11 og 12

Hvis Chile – i en aftale eller overenskomst indgået mellem Chile og en tredje stat, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling – går med til at fritage renter eller royalties (enten generelt eller for særlige typer af renter og royalties), der hidrører fra Chile, fra beskatning eller at nedsætte satsen for skat, som fastsat i stykke 2 i henholdsvis artikel 11 og 12, skal sådan fritagelse eller nedsættelse automatisk finde anvendelse under samme betingelser, som hvis det havde været fastsat i denne overenskomst.

4. Artikel 24

(i) Intet i denne overenskomsts artikel 24 skal finde anvendelse på videreførelse, fornyelse eller ændring af en bestemmelse i skattelovgivning, som strider mod denne artikel, og som eksisterer på tidspunktet for overenskomstens undertegnelse.

(ii) Betingelsen, der er fastsat i artikel 31, nr. 12, i indkomstskatteloven (»Ley de Impuesto a la Renta«) om en skattesats på 30 pct. eller højere, skal anses som opfyldt for royalties, hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i Danmark.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 20. september 2002 på dansk, spansk og engelsk, således at alle tre tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den spanske tekst, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmark Svend Erik Hovmand

For Republikken Chile Nicolas Eyzaguirre