2002-03 - L 176 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel virksomhed.

� 1. Denne lov finder anvendelse p� finansielle virksomheder, jf. � 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-9.

Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder finder � 43, stk. 1, kapitel 7, � 124, stk. 1, nr. 1, � 125, stk. 1, nr. 1, kapitel 13, �� 344-348 og 357, � 361, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, � 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og �� 369 og 370 anvendelse.

Stk. 3. Loven finder anvendelse p� filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, med de afvigelser, som filialforholdet n�dvendigg�r, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler herom. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse p� de i 1. pkt. n�vnte filialer.

Stk. 4. For filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, finder �� 30, 32, 34-36, 43, 44, 46-60, 344 og 345, � 347, stk. 1, 2, 4 og 5, og � 348 anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder � 360, � 362, stk. 5, og �� 368-370 endvidere anvendelse.

Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, finder �� 31, 36, 43, 44 og 46-60, � 347, stk. 1, og � 348, stk. 1, anvendelse.

Stk. 6. For tjenesteydelser med v�rdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, finder �� 33 og 43, � 347, stk. 1, og � 348, stk. 1, anvendelse.

Stk. 7. For tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, finder � 37 anvendelse.

Stk. 8. For tilsluttede andelskasser finder �� 5 og 6, � 7, stk. 1-6, � 12, � 15, stk. 2 og 4, �� 16, 17, 24-26, 43, 45-48, 50-52, 64-67, 69, 73, 74, 76-80, 85-88 og 92, � 151, stk. 2, �� 176 og 177, � 178, stk. 1, �� 183-198, � 199, stk. 2-4, 8 og 11, �� 203, 204 og 206, � 241, stk. 1, 1. pkt., �� 242, 243, 247-249, 253, 344-357 og 372, jf. �� 373 og 374, anvendelse.

Stk. 9. Kapitel 19 finder anvendelse p� udstedere af elektroniske penge. Virksomheder med tilladelse efter � 7, stk. 1, er bortset fra � 311 ikke omfattet af kapitel 19.

� 2. �� 61, 62 og 170-178 finder ikke anvendelse p� tv�rg�ende pensionskasser og de af loven omfattede gensidige forsikringsselskaber.

� 3. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan Finanstilsynet fasts�tte s�rlige regler eller afvigelser.

� 4. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, n�r modervirksomheden er et forsikringsselskab.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller aktieselskabslovens regler om koncerner, bortset fra aktieselskabslovens � 49, stk. 3, ligeledes finder helt eller delvis anvendelse p� grupper af forsikringsselskaber, der ikke udg�r en koncern i henhold til � 5, stk. 1, nr. 9, men som dog har en s�dan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de n�vnte regler m� anses for p�kr�vet. De p�g�ldende selskaber udpeger et af � 12, 3. pkt., omfattet og her i landet hjemmeh�rende selskab, der skal anses som modervirksomhed. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet.

� En virksomhed, hvis virksomhed best�r i at modtage indl�n eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde l�n for egen regning.

� En juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed best�r i at yde investeringsservice.

� De i bilag 4, afsnit A, nr. 1-4, anf�rte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-9, anf�rte instrumenter (v�rdipapirer).

� Et selskab, hvis virksomhed best�r i administration af institutter for kollektiv investering i v�rdipapirer (UCITS).

� En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed best�r i at erhverve kapitalinteresser eller i at ud�ve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

b) � er aktion�r eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udn�vne eller afs�tte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

c) � er virksomhedsdeltager og har ret til at ud�ve en bestemmende indflydelse over virksomheden p� grundlag af vedt�gter eller aftale med denne i �vrigt,

d) � er virksomhedsdeltager og i medf�r af aftale med andre aktion�rer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen r�der over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

e) � besidder kapitalandele i en virksomhed og ud�ver en bestemmende indflydelse over denne.

� En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de i nr. 7 n�vnte forbindelser.

� En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig best�r i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst �n dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

� En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig best�r i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed.

� En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og ud�ver en betydelig indflydelse p� dens driftsm�ssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at ud�ve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

� Summen af de mellemv�render, der indeb�rer en kreditrisiko for virksomheden.

b) � kapitalinteresser, hvorved forst�s en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

c) � flere virksomheders eller personers f�lles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

� Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for �konomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indg�et s�rlige l�neoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige L�neoverenskomst. Et land, der som f�lge af manglende betalingsevne oml�gger sin udenlandske statsg�ld, udelukkes fra zone A i en periode p� 5 �r.

� En afdeling, som retligt udg�r en ikkeselvst�ndig del af et kreditinstitut, investeringsselskab, administrationsselskab eller forsikringsselskab, og som ud�ver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til.

Stk. 2. Ved kapitalinteresser forst�s en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 3. Ved kvalificeret andel forst�s direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at ud�ve en betydelig indflydelse p� ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 4. Ved kapitalandele forst�s andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

Stk. 5. Ved opg�relsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udn�vne eller afs�tte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af s�vel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.

Stk. 6. Ved opg�relsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

1) � Solvenskrav og minimumskapitalkrav i overensstemmelse med �� 124-126.

� 6. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder p� den ene side og den offentlige forvaltning p� den anden side samt om opbevaring af information.

Tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber

� 7. Virksomheder, der ud�ver virksomhed, som best�r i fra offentligheden at modtage indl�n eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde l�n for egen regning, dog ikke p� grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. � 8, stk. 3, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinstitutter m� kun ud�ve virksomhed som n�vnt i bilag 1 samt virksomhed efter �� 24-26.

Stk. 2. Pengeinstitutter kan f� tilladelse efter � 9, stk. 1, til at udf�re de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 3, n�vnte aktiviteter.

Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i � 1, stk. 3, og �� 30 eller 31, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indl�n eller andre midler, der skal tilbagebetales. Realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke modtager indl�n fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, s�fremt denne virksomhed eller udl�nsvirksomhed ikke er en v�sentlig del af virksomhedens drift.

Stk. 4. Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i � 1, stk. 3, og �� 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indl�n.

Stk. 5. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis betegnelsen �bank�, �sparekasse� eller �andelskasse� i deres navn. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved lov, m� ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut m� ikke betegne sin virksomhed p� en m�de, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank.

Stk. 6. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen �bank�, �sparekasse� eller �andelskasse� i deres navn, jf. dog stk. 7. Aktieselskabslovens � 153, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse p� sparekasser og andelskasser.

Stk. 7. Et aktieselskab, som i medf�r af reglerne i �� 215-217 eller reglerne i �� 208-214 overtager en andelskasse, en sammenslutning af andelskasser eller en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som andelskasse henholdsvis sparekasse, idet dog ordet �aktieselskab� eller deraf dannede forkortelser skal tilf�jes navnet.

Stk. 8. En virksomhed, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 8 mio. euro.

� 8. Virksomheder, der yder l�n mod registreret pant i fast ejendom p� grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilladelse som realkreditinstitut. Realkreditinstitutter m� kun ud�ve virksomhed som n�vnt i bilag 3 samt virksomhed efter �� 24-26.

Stk. 2. Realkreditinstitutter kan f� tilladelse efter � 9, stk. 1, til at ud�ve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, n�vnte aktiviteter, for s� vidt ang�r realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.

Stk. 3. Realkreditinstitutter og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v., har eneret til at udstede realkreditobligationer.

Stk. 4. Andre v�rdipapirer end realkreditobligationer m� ikke b�re denne betegnelse eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.

Stk. 5. Realkreditinstitutter har eneret til at benytte betegnelser som �realkreditinstitut�, �realkreditaktieselskab�, �kreditforening� eller �realkreditfond� i deres navn. KommuneKredit kan dog fortsat benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Andre virksomheder m� ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditinstitutter.

Stk. 6. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og som hidtil har benyttet betegnelser som �kreditforening�, �realkreditfond� eller �reall�nefond� i deres navn, skal tilf�je ordet �aktieselskab� eller deraf dannede forkortelser efter navnet.

Stk. 7. En virksomhed, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 8 mio. euro.

� 9. Virksomheder, der for tredjemand ud�ver aktiviteter som n�vnt i bilag 4, afsnit A, er v�rdipapirhandlere og skal have tilladelse som v�rdipapirhandlere, jf. dog � 7, stk. 1, og � 8, stk. 1. V�rdipapirhandlere kan desuden ud�ve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, n�vnte aktiviteter. Tilladelse til at ud�ve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, n�vnte aktiviteter kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, n�vnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. V�rdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter � 7, stk. 1, � 8, stk. 1, eller � 10, stk. 1, er fondsm�glerselskaber. Fondsm�glerselskaber m� kun udf�re aktiviteter som n�vnt i bilag 4.

Stk. 3. V�rdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Finansstyrelsen samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i � 1, stk. 3, og �� 30, 31 eller 33, har eneret til at udf�re de i bilag 4, afsnit A, n�vnte aktiviteter med de i bilag 5 n�vnte instrumenter (v�rdipapirer) p� erhvervsm�ssigt grundlag for tredjemand, jf. dog � 7, stk. 1, og � 8, stk. 1 . V�rdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er omfattet af � 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i �� 30, 31 eller 33, har endvidere eneret til at formidle og udf�re valutaspotforretninger i investerings�jemed med henblik p�, at investorerne opn�r fortjeneste ved kurs�ndring p� valuta p� erhvervsm�ssigt grundlag for tredjemand.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse p� en virksomheds udf�relse af handler med og formidling af v�rdipapirer, som virksomheden selv udsteder.

Stk. 5. V�rdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter � 7, stk. 1, � 8, stk. 1, eller � 10, stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen �fondsm�glerselskab� i deres navn. Andre virksomheder m� ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsm�glerselskaber.

Stk. 6. Fondsm�glerselskaber, der er medlemmer af en fondsb�rs, har eneret til at benytte betegnelsen �b�rsm�glerselskab� og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for �fondsm�glerselskab�. Andre virksomheder m� ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er b�rsm�glerselskaber.

Stk. 7. Fondsm�glerselskaber skal benytte betegnelsen �fondsm�glerselskab� eller �b�rsm�glerselskab� i deres navn.

Stk. 8. Et selskab, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, og som ikke har tilladelse efter � 7, stk. 1, � 8, stk. 1, eller � 10, stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 1 mio. euro, s�fremt fondsm�glerselskabet �nsker at blive medlem af en fondsb�rs, en v�rdipapircentral eller en clearingscentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller �nsker at udf�re en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, n�vnte tjenesteydelser. Andre selskaber, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 0,3 mio. euro.

Stk. 9. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de af stk. 2 og 3 omfattede der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 4.

� 10. Virksomheder, der ud�ver aktiviteter som n�vnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber og skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan f� tilladelse efter � 9, stk. 1, til at udf�re de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, n�vnte aktiviteter samt de i afsnit B, nr. 5 og 6, n�vnte aktiviteter. De i bilag 4, afsnit A, nr. 3, og afsnit B, nr. 5, n�vnte aktiviteter kan udf�res med de i bilag 5, nr. 1-9, n�vnte instrumenter. Den i bilag 4, afsnit A, nr. 5, omhandlede aktivitet kan alene udf�res med de i bilag 5, nr. 4, n�vnte instrumenter. Tilladelse til at udf�re aktiviteter som n�vnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, og afsnit B, nr. 5, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 3, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til v�rdien af 0,3 mio. euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab, der skal v�re medlem af en fondsb�rs eller opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, n�vnte instrumenter, herunder v�re medlem af en v�rdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til v�rdien af 1 mio. euro.

� 11. Virksomheder, der ud�ver forsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab, jf. dog �� 30 og 31. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 7 og 8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskaber m� kun ud�ve virksomhed som n�vnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter �� 24-26 og 29. Tilsvarende g�lder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af � 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i �� 30 eller 31.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse p� f�lgende typer af virksomheder:

1) � Pensionskasser, som har til form�l at sikre pension ved ans�ttelse i en privat virksomhed, herunder en forsikringsvirksomhed, eller ved ans�ttelse i s�danne virksomheder inden for samme koncern.

5) � Krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og l�s�re.

6) � Virksomheder, hvis form�l er begr�nset til at yde vejhj�lp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, s�fremt hj�lpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed.

7) � Virksomheder der alene yder assistance inden for et begr�nset omr�de, og hvis �rlige pr�mieindt�gt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat bel�b.

9) � Genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af ekstraordin�re risici i forbindelse med transport.

10) Arbejdsmarkedets Till�gspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen �forsikringsselskab�, �gensidigt selskab� eller �pensionskasse� i deres navn. Andre virksomheder m� ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser.

Stk. 4. Forsikringsselskaber har pligt til at benytte et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab. Gensidige forsikringsselskaber har pligt til i deres navn at benytte betegnelsen �gensidigt selskab� eller deraf dannede forkortelser eller p� anden tydelig m�de angive deres egenskab af gensidigt selskab. Tv�rg�ende pensionskasser har pligt til i deres navn tydeligt at angive, at de er en pensionskasse. Aktieselskabslovens � 153, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse p� gensidige forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser.

Stk. 5. En virksomhed, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en basiskapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til det i � 126 n�vnte.

� 12. Banker, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal v�re aktieselskaber. Andelskasser skal v�re andelsselskaber, jf. dog � 215. Sparekasser skal v�re selvejende institutioner, jf. dog � 208. Forsikringsselskaber skal v�re aktieselskaber, gensidige selskaber eller tv�rg�ende pensionskasser.

� 13. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital i finansielle virksomheder.

Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmev�rdi ikke finde sted.

2) � medlemmerne af ans�gerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i � 64 og, for s� vidt ang�r investeringsforvaltningsselskaber, endvidere opfylder kravene i � 100, stk. 1,

3) � ejere af kvalificerede andele, jf. � 5, stk. 3, ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,

4) � der ikke foreligger sn�vre forbindelser, jf. � 5, stk. 1, nr. 17, mellem ans�geren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeligg�re varetagelsen af tilsynets opgaver,

5) � lovgivningen i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de vedr�rende en virksomhed eller en person, som ans�geren har sn�vre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeligg�re varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

Stk. 2. En ans�gning om tilladelse efter �� 7-11 skal indeholde de oplysninger, der er n�dvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om st�rrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation. Ans�gningen skal endvidere indeholde oplysninger om arten af de p�t�nkte forretninger.

Stk. 3. Afsl�r Finanstilsynet en ans�gning om tilladelse, skal dette meddeles ans�geren senest 6 m�neder efter ans�gningens modtagelse eller, hvis ans�gningen er ufuldst�ndig, senest 6 m�neder efter, at ans�geren har fremsendt de oplysninger, der er n�dvendige for at tr�ffe afg�relse. Der tr�ffes under alle omst�ndigheder afg�relse senest 12 m�neder efter ans�gningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 m�neder efter modtagelsen af en ans�gning om tilladelse afgivet udtalelse om ans�gningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

Stk. 4. For at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver p� det finansielle omr�de kan Finanstilsynet suspendere behandlingen af ans�gninger om tilladelse efter �� 7-11 og 16 fra ans�gere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de.

Stk. 5. Finanstilsynet kan n�gte at give tilladelse efter stk. 1, hvis form�let med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark alene er at undg� at v�re omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ans�gerens kunder er hjemmeh�rende.

� 15. N�r Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter � 14, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de n�dvendige registreringer.

Stk. 2. Ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedt�gts�ndringer skal den finansielle virksomhed indsende et dateret eksemplar af vedt�gterne med den fuldst�ndige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.

Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse eller �ndringer i tilladelsen til forsikringsselskaber fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af datoen for tilladelsen.

Stk. 4. For sparekasser og andelskasser g�lder aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende.

� 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udf�re tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Fondsr�dets beslutning i medf�r af � 2, stk. 1, nr. 12, i lov om v�rdipapirhandel m.v.

� 17. Finanstilsynet fasts�tter regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er n�vnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse efter � 7, stk. 1, eller � 9, stk. 1, kan udf�re tjenesteydelser med.

S�rlige regler for forsikringsselskaber vedr�rende anmeldelse til Finanstilsynet

� 18. Ans�gning om tilladelse skal indeholde en af forsikringsselskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som forsikringsselskabet agter at drive. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det �rem�l, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk.2 . Ans�gning om tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landk�ret�jer) skal v�re ledsaget af oplysninger om, hvem selskabet vil udpege som skadebehandlingsrepr�sentant i hvert af de �vrige lande i Den Europ�iske Union.

Stk. 3. En tilladelse skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet m� ud�ve. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere bestemmelser om tilladelsens indhold i �vrigt.

� 19. Livsforsikringsvirksomhed m� ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden ud�ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring ud�ves af samme selskab.

Stk. 2. Finanstilsynet fasts�tter regler om, i hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7, er omfattet af denne lovs s�rlige regler for livsforsikringsvirksomhed.

� 20. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme g�lder enhver efterf�lgende �ndring i de n�vnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

2) � grundlaget for beregning af forsikringspr�mier, tilbagek�bsv�rdier og fripolicer,

3) � regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

5) � regler for oplysninger, som de forsikringss�gende skal afgive til bed�mmelse af risikoforholdene,

6) � grundlaget for beregning af livsforsikringshens�ttelser s�vel for den enkelte forsikringsaftale som for selskabet som helhed og

7) � regler, hvorefter pensionsordninger med l�bende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overf�res fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ans�ttelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Selskaber, der ikke tegner direkte livsforsikring, skal ikke foretage anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om de i stk. 1 n�vnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal v�re offentligt tilg�ngelige.

� 21. De efter � 20, stk. 1, nr. 1-5, anmeldte forhold skal v�re betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. � 20, stk. 1, nr. 3, skal v�re pr�cise og klare og skal f�re til en rimelig fordeling.

Stk. 3. Pr�mierne for nytegnede forsikringer skal v�re tilstr�kkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, s�ledes at der ikke vil v�re behov for systematisk og permanent tilf�rsel af andre midler.

Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der l�gges til grund ved beregning af forsikringspr�mier, tilbagek�bsv�rdier og fripolicer, skal v�lges med forsigtighed. De beregningselementer, der l�gges til grund ved beregning af livsforsikringshens�ttelser, skal fasts�ttes s�ledes, at de er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medf�r af � 196.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om de i stk. 1-4 n�vnte krav.

Stk. 6. S�fremt kravene i stk. 1-4 eller i regler udstedt i medf�r af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet p�byde livsforsikringsselskabet at foretage de forn�dne �ndringer i de i henhold til � 20 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i � 274 finder tilsvarende anvendelse.

� 22. Tegnes der uanset bestemmelserne i �� 11-14 forsikringer, forinden tilladelse er givet og registrering er sket, h�fter de, der p� forsikringsselskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de p�g�ldendes h�ftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i v�sentlig grad forringes. Aftaler af den n�vnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.

Stk. 2. Bestemmelserne i �� 11-14 er ikke til hinder for, at der med henblik p� stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, s�fremt forsikringsm�ssigt ansvar ikke begynder at l�be og pr�mie ikke opskrives, forinden selskabet er registreret. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med 1. pkt. er kun bindende, s�fremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 �r efter indtegningen. N�gtes registrering, bortfalder aftalen.

� 23. Aktieselskabslovens �� 3-13 finder med de n�dvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse p� gensidige forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser. Endvidere finder aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For gensidige forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser finder de i stk. 1 n�vnte bestemmelser i aktieselskabsloven vedr�rende aktion�rer anvendelse p� garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse p� garantikapital og garantiandele med forn�dne lempelser.

Stk. 3. Beslutninger i medf�r af aktieselskabslovens � 9, stk. 2, skal tiltr�des af alle, der er stemmeberettigede if�lge udkast til stiftelsesdokument eller vedt�gter. Samtykke i medf�r af aktieselskabslovens � 10, stk. 2, 3. pkt., skal gives af samtlige stiftere og alle, der er stemmeberettigede if�lge udkast til stiftelsesdokument eller vedt�gter.

� 24. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal ud�ves af et andet selskab.

Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber m� gennem dattervirksomheder drive anden finansiel virksomhed.

� 25. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indg�ede engagementer eller med henblik p� medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstilsynet herom.

� 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og forsikringsselskaber kan uanset �� 7-9, 11, 24 og 25 i f�llesskab med andre drive anden virksomhed, hvis

1) � den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse p� virksomheden,

2) � den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indg�r i koncern med den finansielle virksomhed eller, for s� vidt ang�r forsikringsselskaber, i administrationsf�llesskab med forsikringsselskabet, og

Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med � 7, stk. 1, � 8, stk. 1, � 9, stk. 1, � 11, stk. 1, eller � 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fasts�tte en frist for afh�ndelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afh�ndelse ville v�re forbundet med et �konomisk tab.

� 27. Fondsm�glerselskaber m� ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsm�glerselskaber.

S�rlige regler for investeringsforvaltningsselskaber vedr�rende dattervirksomheder

� 28. Investeringsforvaltningsselskaber m� ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er investeringsforvaltningsselskaber.

� 29. Ud over virksomhed omfattet af �� 24-26 m� forsikringsselskaber drive f�lgende virksomhed:

1) � Agenturvirksomhed for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn.

2) � Opf�relse, eje og drift af fast ejendom som varig anbringelse af midler.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber kan opf�re boligbyggeri med videresalg for �je, n�r der til byggeriet er opn�et tilsagn om en andel i investeringsrammen efter � 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til hel�rsbeboelse.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 2 m� den andel af beboelseslejlighederne, der opf�res med henblik p� videresalg, ikke have en v�rdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsm�ssige hens�ttelser.

� 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at ud�ve den i �� 7-11 n�vnte virksomhed i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, kan begynde at ud�ve virksomhed her i landet gennem en filial 2 m�neder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4-8. Filialen kan ud�ve de i bilag 2-4, 7 og 8 n�vnte aktiviteter, s�fremt disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene foretages af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v.

1) � administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og

2) � ud�ve de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, og afsnit B, nr. 5, n�vnte aktiviteter, s�fremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente f�lgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

1) � En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,

2) � en erkl�ring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet,

Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om st�rrelsen af virksomhedens basiskapital og solvensn�gletal og oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere eller investorer.

Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab eller et administrationsselskab, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.

Stk. 7. Er virksomheden et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere indhente solvenscertifikat.

Stk. 8. S�fremt filialen skal d�kke risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtf�rerens ansvar, skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kr�ve en erkl�ring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motork�ret�jsforsikring. For de p�g�ldende filialers forsikringer til d�kning af de n�vnte risici g�lder f�rdselslovens �� 105-108 og 110-115.

Stk. 9. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver �ndring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8 n�vnte forhold senest 1 m�ned f�r �ndringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet �ndringen senest 1 m�ned f�r �ndringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden skal dog ikke meddele Finanstilsynet �ndringer i virksomhedernes basiskapital og solvensn�gletal.

Stk. 10. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse p� de i stk. 1 n�vnte filialer.

� 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at ud�ve den i �� 7-11 n�vnte virksomhed i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet, n�r Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Den udenlandske virksomhed kan ud�ve de i bilag 2-4, 7 og 8 n�vnte aktiviteter, n�r tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erkl�ret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i stk. 5 og 6 n�vnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene ud�ves af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v.

1) � administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og

2) � ud�ve de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, og afsnit B, nr. 5, n�vnte aktiviteter, s�fremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 4. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, n�r et administrationsselskab delegerer markedsf�ringen af andele i v�rtslandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter � 9, stk. 1, eller � 10, stk. 1.

Stk. 5. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet indhente f�lgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

2) � en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at d�kke her i landet.

Stk. 6. S�fremt forsikringsselskabet skal d�kke risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtf�rerens ansvar, skal Finanstilsynet fra forsikringsselskabet kr�ve oplyst navn og adresse p� den i stk. 7 n�vnte repr�sentant samt en erkl�ring om, at forsikringsselskabet er medlem af Dansk Forening for International Motork�ret�jsforsikring. For de p�g�ldende forsikringer til d�kning af de n�vnte risici g�lder f�rdselslovens �� 105‑108 og 110‑115.

Stk. 7. Forsikringsselskabet skal tillige, s�fremt det d�kker risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtf�rerens ansvar, udn�vne en repr�sentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repr�sentanten skal have bef�jelse til at indsamle alle n�dvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repr�sentere forsikringsselskabet over for skadelidte personer, der kan g�re krav g�ldende, herunder med hensyn til betaling af s�danne krav.

Stk. 8. Repr�sentanten, jf. stk. 7, skal endvidere have bef�jelse til at repr�sentere forsikringsselskabet over for myndighederne samt under s�gsm�l mod forsikringsselskabet i forbindelse med de i stk. 7 n�vnte krav.

Stk. 9. Repr�sentanten, jf. stk. 7, m� ikke ud�ve eller medvirke til nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udn�vnelsen af repr�sentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. � 34.

Stk. 10. Forsikringsselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver �ndring af de i stk. 5, nr. 2, og stk. 1, 2. pkt., n�vnte forhold senest samtidig med, at �ndringen foretages.

� 32. En udenlandsk virksomhed kan benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kr�ve en forklarende tilf�jelse.

� 33. Et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at ud�ve tjenesteydelser med v�rdipapirhandel her i landet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan n�gte tilladelse, s�fremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeligg�re Fi�nans�tilsynets opgaver.

Stk. 3. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ans�gningen.

3) � Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale.

4) � En uafh�ngig person, som har en fast bemyndigelse til at handle p� et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.

Stk. 2. S�fremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som virksomhedens herv�rende filial og skal opfylde de i � 30 eller de i medf�r af � 1, stk. 3, fastsatte betingelser.

� 35. Forsikringsselskabet skal udpege en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have bef�jelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repr�sentere forsikringsselskabet i �vrigt, herunder over for Finanstilsynet og Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen samt under s�gsm�l mod virksomheden.

Stk. 2. S�fremt generalagenten ikke fungerer som den i � 31, stk. 6, n�vnte repr�sentant for forsikringsselskabets virksomhed under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtf�rerens ansvar, g�lder endvidere reglerne i � 31, stk. 6-9.

Stk. 5. Generalagenter skal v�re myndige personer og enten have indf�dsret i en af Den Europ�iske Unions medlemsstater eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de. Finanstilsynet kan, hvor forholdene taler herfor, meddele dispensation fra kravet om indf�dsret. Fra den sidstn�vnte bestemmelse kan Finanstilsynet g�re undtagelse.

Stk. 6. Et her i landet hjemmeh�rende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan v�re generalagent, s�fremt generalagenten som sin repr�sentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 n�vnte betingelser for at v�re generalagent.

� 36. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af reglerne i � 30, stk. 1, og � 31, stk. 1, der her i landet d�kker de i bilag 7 n�vnte risici, kan af Finanstilsynet p�l�gges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjem�nd, i det omfang s�danne ordninger g�lder tilsvarende for danske forsikringsselskaber.

� 37. Finanstilsynet kan for forsikringsselskaber fasts�tte n�rmere regler for tjenesteydelser, der ud�ves fra lande uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de.

� 38. En finansiel virksomhed, der �nsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med f�lgende oplysninger om filialen:

2) � en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,

Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 n�vnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i v�rtslandet. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter fremsendes endvidere solvensn�gletal og for forsikringsselskaber solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i v�rtslandet. Samtidig fremsendes erkl�ring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse.

Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen samt for pengeinstitutter og realkreditinstitutter oplysninger om virksomhedens basiskapital. For investeringsforvaltningsselskaber og fondsm�glerselskaber meddeler Finanstilsynet v�rtslandets tilsynsmyndigheder �ndringer i oplysningerne om investor- og indskydergarantiordningen.

Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2 og 3 sendes senest 3 m�neder efter modtagelsen af oplysningerne. Samtidig med fremsendelsen underretter Finanstilsynet den finansielle virksomhed herom.

Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den p�t�nkte etablering. Finanstilsynet giver virksomheden meddelelse herom senest 2 m�neder efter modtagelsen af de i stk. 1 n�vnte oplysninger.

Stk. 6. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver �ndring i de i stk. 1 n�vnte forhold. Finanstilsynet skal have modtaget meddelelsen senest 1 m�ned f�r �ndringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet �ndringen senest 1 m�ned f�r �ndringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden er forpligtet p� samme m�de over for v�rtslandets tilsynsmyndigheder, hvis v�rtslandet er et andet land inden for Den Europ�iske Union eller lande, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de.

Stk. 7. En finansiel virksomhed skal have tilladelse af Finanstilsynet til at etablere en filial i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den p�t�nkte etablering, kan Finanstilsynet afsl� en ans�gning om tilladelse.

Stk. 8. S�fremt Finanstilsynet har kr�vet, at et forsikringsselskab udarbejder en plan for genoprettelse, jf. � 273, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat.

� 39. En finansiel virksomhed, der �nsker at ud�ve virksomhed i form af gr�nseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden �nskes p�begyndt, og hvilke aktiviteter der �nskes ud�vet. Forsikringsselskaber skal endvidere oplyse, hvilke forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt accessoriske risici der �nskes ud�vet.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 n�vnte meddelelse samt en erkl�ring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i v�rtslandet senest 1 m�ned efter modtagelsen af den i stk. 1 n�vnte meddelelse. Er virksomheden et forsikringsselskab, sender Finanstilsynet endvidere et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i v�rtslandet. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen.

Stk. 3. Er virksomheden et fondsm�glerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, er selskabet forpligtet til at meddele Finanstilsynet og v�rtslandets tilsynsmyndigheder enhver �ndring i de i stk. 1 n�vnte forhold senest en m�ned, f�r �ndringerne foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet �ndringen senest en m�ned f�r �ndringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.

Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab, der delegerer markedsf�ringen af andele i et andet land inden for den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, til tredjemand, skal anvende den i � 31, stk. 1, n�vnte procedure.

Stk. 5 . S�fremt Finanstilsynet har kr�vet, at et forsikringsselskab udarbejder plan for genoprettelse, jf. � 273, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat.

� 40. En finansiel virksomhed, der �nsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en forsikringsvirksomhed) i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den p�t�nkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.

Stk. 2. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1.

� 41. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de.

� 42. Finanstilsynet kan fasts�tte regler om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter � 38, stk. 1, og � 39, stk. 1.

� 43. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsomr�det.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

� 44. Det er ikke tilladt i erhvervsm�ssigt �jemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der best�r her i landet, tegnes hos andre end

2) � udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i � 30, stk.1, eller � 31, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har f�et tilladelse af Finanstilsynet.

S�rlige regler om kontraktforhold for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

� 45. S�fremt hybrid kernekapital, jf. � 132, eller ansvarlig l�nekapital udstedes i form af masseg�ldsbreve, skal den finansielle virksomhed ben�vne disse kapitalbeviser.

� 46. Ved et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringsselskabs tegning af kapitalindskud omfattet af � 132 og � 136, stk. 1, m� virksomheden ikke samtidig tilbyde l�nefinansiering til k�b af kapitalindskud.

� 47. Er der inden for erhvervsforhold stillet kaution for l�n ydet af et pengeinstitut, og udebliver l�ntager med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 m�neder efter de p�g�ldende ydelsers forfaldsdag skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen p� samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medf�rer, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod l�ntageren er blevet forringet ved undladelsen.

� 48. Har en kautionist uden for erhvervsforhold stillet kaution for l�n ydet af et pengeinstitut, og udebliver l�ntageren med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 m�neder efter de p�g�ldende ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet giver l�ntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke hertil i det konkrete tilf�lde.

Stk. 2. Overskrides fristen i stk. 1, kan kau�tions�forpligtelsen kun g�res g�ldende over for kautionisten for det bel�b, som l�ntagerens g�ld eller den sikrede fordring ville have udgjort, hvis l�ntageren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 m�neder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse gives.

Stk. 3. Overskridelse af fristen i stk. 1 medf�rer, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod l�ntagerne er blevet forringet, selv om neds�ttelsen af kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i betragtning.

Stk. 4. En kautionist kan ikke h�fte for et bel�b st�rre end l�nets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indg�else.

Stk. 5. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal v�re skriftlige for at kunne g�res g�ldende.

Stk. 6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 �r eller, hvis kautionsaftalen er indg�et til sikkerhed for en kredit med variabelt bel�b eller for et l�n uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 �r, medmindre forpligtelsen forinden er gjort g�ldende af pengeinstituttet.

Stk. 7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet �rligt og skriftligt meddele kau�tio�nisten st�rrelsen af den g�ldspost, som kau�tionen er stillet til sikkerhed for.

� 49. S�fremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der �nsker at indtr�de som garanter.

Stk. 2. S�fremt en andelskasse har tabt en del af andelskapitalen, skal andelskassen give oplysning herom til personer, der �nsker at tegne andelskapital.

Stk. 3. De for aktieselskaber g�ldende regler om neds�ttelse af aktiekapital finder med de forn�dne tillempelser anvendelse for neds�ttelse af andelskapital i andelskasser.

� 50. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, b�rneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes p� en indl�nskonto enten kontant eller som puljeindl�n og kan endvidere anbringes i et s�rskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fasts�tter endvidere n�rmere regler for anbringelse af midler i v�rdipapirer, herunder om registrering i en v�rdipapircentral, kontoudskrift, v�rdiopg�relse og deponering.

� 51. Bestemmelserne i � 50 finder ogs� anvendelse p� de i � 30 n�vnte institutter.

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, b�rneopsparing og boligopsparing anbragt p� en indl�nskonto skal v�re fuldt ud d�kket af Garantifonden for indskydere og investorer, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilf�lde af kreditinstituttets betalingsstandsning og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.

� 52. Pengeinstitutter, som har f�et godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab for en investeringsforening eller specialforening, skal som foreningens depotselskab handle uafh�ngigt og udelukkende i foreningens interesse.

� 53. Et realkreditinstitut skal i l�neaftalen oplyse l�ntageren om, at realkreditl�n ydet i strid med lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v. kan kr�ves nedbragt efter denne lov.

Stk. 2. S�fremt et realkreditl�n efter lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v. skal nedbringes, skal realkreditinstituttet som erstatning yde et l�n p� tilsvarende vilk�r, s�ledes at l�ntageren stilles u�ndret. Alle l�neomkostninger i forbindelse med oml�gningen p�hviler realkreditinstituttet.

Stk. 3. L�ntageren har ikke krav p� en oml�gning efter stk. 2, hvis det af realkreditinstituttet godtg�res, at l�ntageren vidste eller burde vide, at realkreditl�net var ydet i strid med bestemmelserne i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v., eller hvis overtr�delsen af de n�vnte bestemmelser i �vrigt skyldes oplysninger afgivet af l�ntageren.

� 54. N�r investeringsforvaltningsselskaber ud�f��rer portef�ljepleje for investeringsforeninger og specialforeninger, herunder formidler v�rdipapirer for disse, er foreningerne omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter � 72.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udf�re sk�nsm�ssig portef�ljepleje for kunder, skal p� forh�nd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet m� placere kundens portef�ljemidler eller en del heraf i andele i investeringsforeninger eller specialforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.

� 55. F�lgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indg�s af eller p� personer bosiddende her i landet:

1) � Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes d�d forpligter sig til at udbetale st�rre bel�b end de indbetalte pr�mier med renter, for s� vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke har den forsikredes samtykke.

2) � Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale et st�rre bel�b end de indbetalte pr�mier med renter som f�lge af d�dsfald, der indtr�der f�r den forsikredes fyldte 8. �r.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed.

� 56. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler om de oplysninger, der af et livs- eller skadeforsikringsselskab skal afgives skriftligt til kunder, inden forsikringsaftale indg�s og under det l�bende kundeforhold.

� 57. Et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de p�g�ldende forsikringer kan tegnes med vilk�r om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel p� 30 dage til udgangen af en kalenderm�ned.

Stk. 2. Ved en forbrugerforsikring i stk. 1 forst�s en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indg�else hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Stk. 3. Stk. 1 g�lder ikke for livsforsikring og ejerskifteforsikring tegnet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Stk. 1 g�lder endvidere ikke for forsikring, som d�kker en s�rligt opst�et risiko, der kun str�kker sig over et begr�nset tidsrum, n�r forsikringsaftalen indg�s for en aftalt periode af h�jst 1 m�ned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.

� 58. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab p� beg�ring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 m�neders varsel indkalde ih�ndehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtg�relse i Statstidende i det f�rste nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstr�kkelig betegnelse af policen, herunder navnet p� den, i hvis liv forsikringen er tegnet.

Stk. 2. Melder ingen sig f�r fristens udl�b, er policen ugyldig, og selskabet udf�rdiger en ny police til den, der har beg�ret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtg�relsen, og kan en mindelig ordning ikke opn�s, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medf�rer ingen indskr�nkning i adgangen til at s�ge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medf�r af lovgivningen om mortifikation af v�rdipapirer.

� 59. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begr�nsninger, der f�lger af dets vedt�gter eller dets tilladelse, overtage forsikring af enhver bygning.

� 60. Et forsikringsselskab kan ikke bringe en bygningsbrandforsikring til oph�r p� grund af manglende betaling af pr�mie.

Stk. 2. En kunde kan kun bringe forsikringen til oph�r med samtykke af de berettigede if�lge samtlige adkomster og h�ftelser, der er tinglyst p� ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har tilladelse til at drive bygningsbrandforsikring.

Stk. 3. Forsikringsselskabet har udpantningsret for pr�mier med p�l�bne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 �r fra forfaldstid.

Stk. 4. Finanstilsynet fasts�tter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

� 61. Enhver fysisk eller juridisk person, der p�t�nker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel p� 10 pct. eller derover, jf. � 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal p� forh�nd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den p�t�nkte erhvervelse. Det samme g�lder ved for�gelse af den kvalificerede andel, der medf�rer, at denne efter erhvervelsen vil udg�re eller overstige en gr�nse p� henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medf�rer, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Erhvervelse eller for�gelse af andelen som n�vnt i stk. 1 kan kun godkendes, n�r dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 m�neder efter Finanstilsynets modtagelse af fyldestg�rende underretning om den p�t�nkte erhvervelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller for�gelse efter stk. 1 fasts�tte en frist for gennemf�relsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ans�gning om en fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den kommende erhverver befinder sig i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel p� mindst 10 pct., og som p�t�nker at mindske denne andel s�ledes, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte gr�nser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive st�rrelsen af den p�t�nkte fremtidige andel.

Stk. 7. N�r en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed f�r kendskab til erhvervelser eller afh�ndelser af andele som n�vnt i stk. 1 og 6, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar m�ned give Finanstilsynet meddelelse om navnene p� de kapitalejere, som ved udgangen af det foreg�ende �r ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om st�rrelsen af disse andele.

� 62. S�fremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i � 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, kan Finanstilsynet oph�ve den stemmeret, der er knyttet til de p�g�ldende ejeres kapitalandele, eller p�byde virksomheden at f�lge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan oph�ve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i � 61, stk. 1, til forudg�ende underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. S�fremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i � 61, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afsl�et at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet oph�ve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet oph�vet stemmeretten i medf�r af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indg� i opg�relsen af den p� en generalforsamling repr�senterede stemmeberettigede kapital.

� 63. Finanstilsynet skal p� forh�nd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt s�danne for�gelser af den kvalificerede andel, som medf�rer, at denne udg�r eller overstiger en gr�nse p� henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.

Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har en andel p� mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som p�t�nker at mindske denne andel, s�ledes at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte gr�nser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive st�rrelsen af den p�t�nkte fremtidige andel.

Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde f�lgende oplysninger om dattervirksomheden:

2) � en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,

Stk. 4. Ved �ndring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden �ndringen foretages. S�fremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke p� forh�nd er bekendt med �ndringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har modtaget underretning om �ndringen.

� 64. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestg�rende erfaring til at ud�ve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direkt�r i en finansiel virksomhed, s�fremt

1) � den p�g�ldende p�l�gges strafansvar for overtr�delse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtr�delse indeb�rer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages p� betryggende vis,

2) � den p�g�ldende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet beg�ring om g�ldssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) � den p�g�ldendes �konomiske situation eller selskaber, den p�g�ldende ejer, eller hvori den p�g�ldende deltager i driften, har p�f�rt den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab eller

4) � den p�g�ldende har udvist en s�dan adf�rd, at der er grund til at antage, at den p�g�ldende ikke vil varetage hvervet eller stillingen p� forsvarlig m�de.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

� 65. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden tr�ffe n�rmere bestemmelser om udf�relsen af sit hverv.

� 66. Den tegningsret, som efter aktieselskabslovens � 60, stk. 2, tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun ud�ves af mindst to i forening.

� 67. Indkaldelse til generalforsamling i en finansiel virksomhed henholdsvis repr�sentantskabsm�de i en sparekasse skal v�re offentligt tilg�ngelig og i overensstemmelse med vedt�gternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne henholdsvis repr�sentantskabsm�derne i sparekasser.

Stk. 2. Stk. 1 g�lder ikke for virksomheder, som er 100 pct. ejet af en finansiel virksomhed eller finansielle virksomheder i samme koncern.

� 68. Finanstilsynet ud�ver for finansielle virksomheder de bef�jelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til aktieselskabslovens � 72, stk. 2.

� 69. Til varetagelse af bestemte i vedt�gterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der etableres et repr�sentantskab. Repr�sentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse p� sparekasser.

� 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal for den finansielle virksomheds v�sentligste aktivitetsomr�der udf�rdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastl�gges.

2) � skriftlige forretningsgange p� alle de v�sentlige aktivitetsomr�der,

5) � de ressourcer, der er n�dvendige for den rette gennemf�relse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsm�ssigt.

Stk. 2. Finanstilsynet udsteder vejledninger om de i stk. 1 n�vnte omr�der.

� 72. N�r en finansiel virksomhed har tilladelse til at drive virksomhed som v�rdipapirhandler, skal denne

1) � tr�ffe fyldestg�rende foranstaltninger for at sikre kundernes ejendomsret til deres v�rdipapirer samt kontrakter vedr�rende valutaspotforretninger i investerings�jemed med henblik p� at opn� fortjeneste p� kurs�ndring af valuta og

2) � organisere og opbygge sin virksomhed p� en s�dan m�de, at risikoen for interessekonflikter b�de mellem v�rdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og v�rdipapirhandleren begr�nses mest muligt.

Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som v�rdipapirhandler, m� ikke uden kundens udtrykkelige samtykke disponere over dennes v�rdipapirer.

Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som v�rdipapirhandler, kan opbevare kunders v�rdipapirer i samme depot (samledepot), hvis den finansielle virksomhed har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde give tilladelse til, at kunders og en finansiel virksomheds egne v�rdipapirer opbevares i samme depot. En finansiel virksomhed skal f�re et register, hvoraf de enkeltes ejerforhold til de registrerede v�rdipapirer klart fremg�r.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fratage en finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som v�rdipapirhandler, retten til at f�re et samledepot efter stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse p� Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de afvigelser, der f�lger af forholdets natur.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere regler vedr�rende de i stk. 1-3 angivne forhold.

Stk. 7. I tilf�lde af en finansiel virksomheds konkurs, jf. � 248, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte kunde p� grundlag af registret, jf. stk. 3, 3. pkt, udtage sine v�rdipapirer af et samledepot, s�fremt der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

� 73. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repr�sentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direkt�r i den p�g�ldende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direkt�rs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repr�sentantskabet som direkt�r. Den p�g�ldende kan i s� fald ikke ud�ve stemmeret i de n�vnte organer.

Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

� 74. Bestyrelsesformanden skal s�rge for, at bestyrelsen holder m�de, n�r dette er n�dvendigt, og skal p�se, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direkt�r, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direkt�r, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at v�re til stede og udtale sig ved bestyrelsesm�der, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag tr�ffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesm�der under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for afl�ggelse af �rsrapporten.

Stk. 2. Eksterne revisorer, den interne revi�sionschef og den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de p�g�ldende sager, s�fremt det �nskes af blot �t bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der f�res protokol, der underskrives af samtlige tilstedev�rende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direkt�r, en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at f� sin mening indf�rt i protokollen.

� 75. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afg�rende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende g�lder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direkt�r og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.

Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar m� formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet, jf. �� 124-126, skal den p�g�ldende straks meddele dette til Finanstilsynet.

� 76. En direkt�r m� ikke uden bestyrelsens godkendelse indg� aftale mellem den finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direkt�ren har en v�sentlig interesse, der kan v�re stridende mod den finansielle virksomheds.

� 77. Personer ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, m� ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) � optage l�n eller tr�kke p� allerede bevilgede kreditter til k�b af v�rdipapirer, n�r de k�bte v�rdipapirer stilles til sikkerhed for l�net eller kreditten,

2) � erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre form�let er risikoafd�kning,

3) � erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v., med henblik p� salg af disse tidligere end 6 m�neder efter erhvervelsen eller

4) � erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, n�r positionstagningen sker med henblik p� andet end betaling for k�b af v�rdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller k�b eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 n�vnte personkreds m� ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der ud�ver virksomhed som n�vnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette g�lder dog ikke k�b af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsm�glerselskaber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal v�re omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de p�g�ldende er vidende herom. Straffebestemmelsen i � 373, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den p�g�ldende har modtaget information herom.

Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal p� anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de p�g�ldende har foretaget. Indberetningen skal v�re ledsaget af forn�den dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette foresp�rgsel om de p�g�ldendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontof�rende virksomhed.

Stk. 5. P� baggrund af de foretagne indberetninger skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedr�rende �rsrapporten afgive erkl�ring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet anledning til bem�rkninger.

Stk. 6. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den p�g�ldende modtager som led i sin afl�nning.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke l�n til k�b af medarbejderaktier samt de i stk. 6 n�vnte instrumenter.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 6 n�vnte instrumenter.

Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer m� uanset stk. 1-8 ikke have �konomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.

� 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indf�res i bestyrelsens forhandlingsprotokol, m� en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

2) � virksomheder, hvor den i nr. 1 n�vnte personkreds er direkt�r eller bestyrelsesmedlem.

Stk. 2. De i stk. 1 n�vnte engagementer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds s�dvanlige forretningsbetingelser og p� markedsbaserede vilk�r. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedr�rende �rsrapporten afgive erkl�ring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal is�r overv�ge forsvarligheden og forl�bet af de i stk. 1 n�vnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 g�lder ogs� engagementer med personer, der er knyttet til direkt�rer ved �gteskab eller sl�gtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som s�skende, og med virksomheder, for hvilke s�danne personer er direkt�rer.

Stk. 5. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern m� ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef. Dette g�lder ikke l�n ydet af et livsforsikringsselskab inden for genk�bsv�rdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

� 79. Reglerne om koncernrepr�sentation i lov om aktieselskaber g�lder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

� 80. Personer ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog � 199, stk. 9 og 10.

Stk. 2. Andre ansatte i en finansiel virksomhed, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de p�g�ldende er vidende herom. Straffebestemmelsen i � 373, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den p�g�ldende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 n�vnte virksomhed kan kun bestrides, s�fremt den finansielle virksomhed eller virksomheder, der indg�r i koncern eller administrationsf�llesskab med den finansielle virksomhed, ikke har eller indg�r engagementer med de i stk. 1 og 2 n�vnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indg�r i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indg�r i koncern med den finansielle virksomhed eller erhvervsvirksomheder, hvor finansielle virksomheder i f�llesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til �� 208, 215 og 218 og � 219, stk. 1, ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medf�r af stk. 1 skal fremg� af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Den finansielle virksomhed skal mindst �n gang �rligt offentligg�re oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedr�rende �rsrapporten afgive erkl�ring om, hvorvidt den finansielle virksomhed har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 2. Repr�sentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repr�sentanterne v�lges for en periode p� 4 �r. S�fremt repr�sentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted.

Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repr�sentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive 1 stemme. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog h�jst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemf�relse af valg skal fremg� af vedt�gterne.

Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repr�sentantskabet, v�lger s� stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repr�sentanterne. De �vrige medlemmer v�lges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter af det afg�ende repr�sentantskab. Det b�r tilstr�bes, at repr�sentantskabet sammens�ttes alsidigt s�vel i geografisk som i erhvervsm�ssig henseende.

Stk. 5. S�fremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtr�de som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedt�gter fasts�ttes, at repr�sentantskabet alene v�lges af garanterne. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog h�jst 20 stemmer.

� 82. Bestyrelsesmedlemmer v�lges af repr�sentantskabet for h�jst 4 �r ad gangen.

2) � den kommune her i landet, hvor sparekassen skal have hjemsted (hovedkontor),

6) � indkaldelse til repr�sentantskabsm�der og valg til repr�sentantskab, jf. � 81, stk. 3,

8) � hvilke anliggender der skal behandles p� ordin�rt repr�sentantskabsm�de,

� 84. Aktieselskabslovens � 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, �� 50-53, � 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, �� 55, 55 a, 57 og 58, � 60, stk. 1 og 2, �� 61-64, 68-69 a og 70-72, � 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, �� 74-77, 80 og 81, � 176, stk. 1, � 177 samt � 178, stk. 1, finder med de n�dvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremg�r af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse p� sparekasser.

� 85. Generalforsamlingen er andelskassens �verste myndighed og udg�res af andelskassens andelshavere.

Stk. 2. Enhver andelshaver har ret til at m�de p� generalforsamlingen og tage ordet d�r. Hver andelshaver har 1 stemme.

2) � den kommune her i landet, hvor andelskassen skal have hjemsted (hovedkontor),

3) � andelskapitalens st�rrelse og de enkelte andelshaveres andel i andelskassens egenkapital,

4) � betingelserne for medlemskab, herunder om retten til optagelse og adgangen til udtr�den,

9) � hvilke anliggender der skal behandles p� den ordin�re generalforsamling

11) vedtagelse af forslag p� generalforsamlingen, herunder �ndringer af vedt�gter,

Stk. 2. S�fremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning som omhandlet i �� 89-96, skal dette fremg� af vedt�gterne.

� 88. Aktieselskabslovens � 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, �� 50-53, � 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, �� 55, 55 a, 57 og 58, � 60, stk. 1 og 2, �� 61-64, 66, 68-69 a og 70-72, � 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, �� 74-77, 80 og 81, � 176, stk. 1, � 177 samt � 178, stk. 1, finder med de n�dvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremg�r af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse p� andelskasser.

� 89. Generalforsamlingen er i sammenslutninger af andelskasser den �verste myndighed. De enkelte andelskassers stemmeret ud�ves p� generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af de enkelte andelskassers generalforsamling.

Stk. 2. Enhver andelshaver i en tilsluttet andelskasse har ret til at m�de p� sammenslutningens generalforsamling og tage ordet d�r.

� 90. Bestyrelsesmedlemmer v�lges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedt�gter bestemmer det, af repr�sentantskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen for sammenslutningen skal godkende de tilsluttede andelskassers vedt�gter og skal p�se, at disse ikke strider mod denne lov eller mod sammenslutningens vedt�gter. Bestyrelsen kan, hvis det kr�ves af tilsynet, foretage �ndringer i de tilsluttede andelskassers vedt�gter.

� 91. Sammenslutningens vedt�gter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er n�vnt i � 87, stk. 1, nr. 1, 2 og 6-13, samt bestemmelser om,

2) � at sammenslutningen og dens medlemmer h�fter solidarisk for de forpligtelser, der p�hviler sammenslutningen og dennes medlemmer,

3) � hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal fordeles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,

4) � de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens overskud og egenkapital og

� 92. Tilsluttede andelskasser skal i deres navn angive medlemskab af sammenslutningen.

� 93. Sammenslutningens ledelse er bef�jet til at udstede forskrifter til medlemmerne for derigennem at sikre, at sammenslutningen og dens medlemmer kan opfylde lovens og vedt�gternes krav.

� 94. En tilsluttet andelskasses bestyrelse og direktion skal give sammenslutningens interne s�vel som eksterne revisorer adgang til at foretage de unders�gelser, som revisorerne finder n�dvendige, og skal s�rge for, at de f�r de oplysninger og den bistand, som revisorerne anser for n�dvendige for udf�relse af deres hverv.

� 95. Udtr�den eller udelukkelse fra en sammenslutning kr�ver tilladelse fra Finanstilsynet og kan kun ske med mindst 6 m�neders varsel til udgangen af et regnskabs�r. Tilladelse kan tidligst meddeles, n�r regnskabet for dette regnskabs�r er godkendt, men har virkning fra udgangen af det n�vnte regnskabs�r.

� 96. Aktieselskabslovens � 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-6, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, �� 50-53, � 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, �� 55, 55 a, 57 og 58, � 60, stk. 1 og 2, �� 61-64, 66, 68-69 a og 70-72, � 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, �� 74-77, 80 og 81, � 176, stk. 1, � 177 samt � 178, stk. 1, finder med de n�dvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremg�r af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse p� en sammenslutning af andelskasser.

S�rlige regler for fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

� 97. Et fondsm�glerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uden ophold inds�tte forskud og deposita modtaget fra kunder p� en s�rlig kundekonto i et kreditinstitut. Kundekontoen skal v�re adskilt fra selskabets egne midler.

Stk. 2. Fondsm�glerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet skal bogf�re kundernes indbetalinger p� s�rskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indest�ende i fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal fremg�.

Stk. 3. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler for fondsm�glerselskabernes og investeringsforvaltningsselskabernes bogf�ring af kundernes indbetalinger.

� 98. Flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvaltningsselskab m� hverken v�re medlemmer af bestyrelsen eller ansat i depotselskabet for en forening, som administreres af det p�g�ldende investeringsforvaltningsselskab, eller v�re medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber i en koncern, som et s�dant depotselskab er en del af.

� 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til � 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan v�re bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening eller en specialforening, s�fremt den p�g�ldende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og s�fremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den p�g�ldende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den p�g�ldende m� ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til � 80, stk. 1 og 2, til at v�re bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet for en af de foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer eller i et selskab, der er koncernforbundet med depotselskabet, eller hvori depotselskabet har en v�sentlig interesse.

� 100. Ledelsen af et investeringsforvaltningsselskab skal v�re i besiddelse af fyldestg�rende erfaring i forbindelse med den type foreninger, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab skal v�re i besiddelse af en tilstr�kkelig kvalificeret bemanding og den forn�dne faglige ekspertise til at varetage administrationen af den type foreninger, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og til at tr�ffe investeringsbeslutninger vedr�rende disses midler.

� 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af investeringsforeninger og specialforeninger handle uafh�ngigt og udelukkende i foreningens interesse.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de foreninger, de administrerer, bedst muligt.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal undg� interessekonflikter mellem sig selv og foreningerne, mellem selskaber, som det er i koncern med, og foreningerne og mellem foreningerne indbyrdes. N�r s�danne interessekonflikter ikke kan undg�s, skal forvaltningsselskabet oplyse de enkelte ber�rte foreningers bestyrelse herom.

Stk. 4. N�r et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udf�re sk�nsm�ssig portef�ljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne portef�ljepleje og administration af foreninger. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedr�rer administration af foreninger, underlagt den enkelte forenings bestyrelses instruktionsbef�jelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fasts�tte regler om, hvorledes investeringsforvaltningsselskaber skal undg� interessekonflikter.

� 102. Hvis et investeringsforvaltningsselskab delegerer visse opgaver, som det som led i administrationen af foreningen p�hviler investeringsforvaltningsselskabet at udf�re, til tredjemand, skal det ske p� grundlag af en beslutning herom truffet af foreningens bestyrelse.

Stk. 2. Der kan ikke tr�ffes beslutning om, at investeringsforvaltningsselskabet kan uddelegere beslutninger om investering af foreningers midler eller andre kerneopgaver. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser ber�res ikke af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand.

� 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som investeringsforvaltningsselskabet delegerer opgaver til, er kvalificeret til og i stand til at varetage de p�g�ldende opgaver. I de tilf�lde, hvor delegationen vedr�rer investeringsforvaltningen, m� der kun delegeres til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik p� forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Delegation af opgaver m� ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og m� navnlig ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller foreningen i at blive forvaltet i medlemmernes interesse.

� 104. Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at der g�lder foranstaltninger, der skal give de personer, der leder investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, mulighed for p� et hvilket som helst tidspunkt reelt at overv�ge de aktiviteter, der ud�ves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation m� ikke hindre investeringsforvaltningsselskabet i p� et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og at opsige aftalen med �jeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede forenings interesse.

� 105. Investeringsforvaltningsselskabet skal senest samtidig med indg�elsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

S�rlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger og specialforeninger

� 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en forenings v�rdipapirer, likvide midler og andre aktiver s�rskilt.

1) � en forenings udstedelse og indl�sning af medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og vedt�gterne,

2) � v�rdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der s�lges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) � betaling for v�rdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der k�bes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) � udbetaling af udbytte eller henl�ggelse af overskud til for�gelse af formuen foreg�r i overensstemmelse med foreningens vedt�gters regler herom,

5) � v�rdians�ttelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,

6) � en forenings k�b og salg af v�rdipapirer og afledte finansielle instrumenter sker i overensstemmelse med � 34 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og

7) � k�b og salg af andre v�rdier, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsv�rdien.

� 107. Depotselskabet er over for foreningen ansvarligt for enhver skade, foreningen m�tte lide som f�lge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til en anden depotf�rer. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

� 108. Direktionen skal drage omsorg for, at et forsikringsselskab r�der over tilstr�kkelig sagkundskab til beregning af forsikringsm�ssige hens�ttelser.

Stk. 2. Har forsikringsselskabet tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, skal bestyrelsen ans�tte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de n�dvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og unders�gelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller bestyrelsen i forsikringsselskabet.

Stk. 3. N�r en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratr�der, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 m�ned efter fratr�delsen sende hver sin redeg�relse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal p�se, at selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemg� det aktuarm�ssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale i �vrigt, herunder markedsf�ringsmateriale og bonusprognoser, og p�se, at det tekniske grundlag m.v., jf. � 20, til enhver tid er i overensstemmelse med de i � 21, stk.1-5, n�vnte krav.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omg�ende indberette enhver tilsides�ttelse af de i stk. 4 n�vnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er n�dvendige for ud�velsen af hvervet. Finanstilsynet kan kr�ve de oplysninger af aktuaren, som er n�dvendige til bed�mmelse af selskabets �konomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal �rligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om de i stk. 2-6 n�vnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

� 109. �� 73 og 74 finder tilsvarende anvendelse p� forsikringsselskabets repr�sentantskab.

� 110. Livsforsikringsselskabers optagelse af l�n i medf�r af aktieselskabslovens � 43 skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Aktieselskabslovens � 48 a finder ikke anvendelse p� et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier.

Stk. 3. Skaffer bestyrelsesmedlemmer, repr�sentanter eller direkt�rer gennem deltagelse i agent- eller m�glervirksomhed eller i kraft af �konomisk interesse i s�danne virksomheder sig provision eller anden indt�gt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.

� 111. Medlemmers og garanters ret til at tr�ffe beslutning i et gensidigt forsikringsselskab ud�ves p� generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst 1 stemme.

Stk. 2. I vedt�gterne kan det uanset stk. 1 bestemmes, at generalforsamlingen best�r af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne eller stedfortr�dere for disse.

� 112. Gensidige forsikringsselskabers vedt�gter skal ud over det i aktieselskabslovens � 4 anf�rte indeholde bestemmelser om

1) � medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes h�ftelse, jf. � 284, stk. 2,

2) � hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar, og

3) � hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og i givet fald efter hvilke regler.

� 113. Beslutning om �ndring af vedt�gterne tr�ffes p� generalforsamlingen, jf. dog �� 23 og 114, jf. aktieselskabslovens � 38. Beslutningen er kun gyldig, s�fremt den tiltr�des af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i �vrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedt�gterne m�tte indeholde.

Stk. 2. V�sentlige �ndringer i et selskabs form�l kan, medmindre andet er bestemt i vedt�gterne, kun vedtages, n�r der opn�s tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen best�r af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om s�danne �ndringer skal gives senest 8 dage efter beslutningen p� generalforsamlingen. Garanter, der mods�tter sig s�danne �ndringer, kan, n�r de senest 1 m�ned efter generalforsamlingen frems�tter beg�ring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres garantiandele.

� 114. Aktieselskabslovens �� 49-55 a, � 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, �� 57 og 58, � 60, stk. 1-3, �� 61-64, 68-70 og 72, � 73, stk. 1, stk. 2, 4 og 5. pkt., og stk. 4, samt �� 75-77 finder med de n�dvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremg�r af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse p� gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 2. I de i stk. 1 n�vnte bestemmelser finder bestemmelser vedr�rende aktion�rer anvendelse p� garanter og bestemmelser om aktiekapital og aktier anvendelse p� garantikapital og garantiandele med forn�dne lempelser.

Stk. 3. Aktieselskabslovens � 65, stk. 2, � 66, � 71, � 73, stk. 6, � 74, � 75, stk. 1 og 3, � 76, stk. 2, � 80 samt � 81 finder ligeledes med de n�dvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremg�r af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse p� gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 4. I de i stk. 3 n�vnte bestemmelser finder bestemmelser vedr�rende aktion�rer anvendelse p� alle de stemmeberettigede ved det gensidige forsikringsselskabs generalforsamling.

Stk. 5. Aktieselskabslovens �� 112 og 113 om udbetaling til aktion�rer finder tilsvarende anvendelse p� rente til garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.

� 115. Medmindre �konomi- og erhvervsministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammens�tning af bestyrelsen, skal denne best� af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal v�lges af og blandt medlemmerne i pensionskassen .

Stk. 2. I vedt�gterne kan det fasts�ttes, at valg af bestyrelsen og �ndring af vedt�gterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

� 116. Bestemmelserne for gensidige selskaber i �� 23 og 114 finder tilsvarende anvendelse for tv�rg�ende pensionskasser, jf. dog stk. 2 og � 284, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Aktieselskabslovens � 49, stk. 6, finder ikke anvendelse for tv�rg�ende pensionskasser.

� 117. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repr�sentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsm�nd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsm�nd, likvidatorer, direkt�rer, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt �vrige ansatte m� ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under ud�velsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 n�vnte tavshedspligt.

� 118. S�dvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Till�gspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Till�gspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Till�gspension � 26, stk. 4, og � 23, stk. 4, samt til det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsf�llesskab.

Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i � 117, stk. 1, n�vnte tavshedspligt.

Stk. 4. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler om, hvilke oplysninger der er s�dvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.

� 119. Oplysninger om rent private forhold m� ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter � 117, stk. 1, eller � 118, stk. 2.

� 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, s�fremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette g�lder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk.1, bortset fra de s�rlige tilf�lde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedr�rer forpligtelser, der har eller vil kunne f� en betydelig st�rrelse.

� 121. Oplysninger om en privatkunde m� ikke videregives til brug for markedsf�ring eller r�dgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som n�vnt i � 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere finansielle virksomheder eller investeringsforeninger eller specialforeninger i forening ejer en virksomhed, der ud�ver virksomhed, som den finansielle virksomhed m� drive gennem en dattervirksomhed, eller en virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som n�vnt i � 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er n�dvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forf�lge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.

Stk. 3 . S�dvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold kan videregives til brug for markedsf�ring og r�dgivning til en finansiel virksomhed, der er underlagt tavshedspligt som n�vnt i � 117, stk. 1.

� 122. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal v�re offentligt tilg�ngelige.

� 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.

Stk. 2. N�r en forsikringsaftale indg�s p� baggrund af telefonisk henvendelse, kan samtykke til videregivelse af oplysninger til brug herfor dog afgives mundtligt. I s� fald skal forsikringsselskabet senest 14 dage efter forsikringsaftalens indg�else skriftligt oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der videregives med kundens mundtlige samtykke, til hvilke form�l videregivelsen sker, samt hvem der modtager oplysninger p� baggrund af kundens mundtlige samtykke.

Stk. 3. En gang �rligt skal hver kunde oplyses om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke form�l videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger p� baggrund af kundens samtykke.

Stk. 4. Meddelelse til kunden i henhold til stk. 3 skal tillige gives ved v�sentlige �ndringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Det er en betingelse, at �ndringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke form�l videregivelsen kan ske, eller hvem der kan modtage oplysninger p� baggrund af kundens samtykke.

� 124. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udg�re

Stk. 2. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opst�r i forbindelse med en sammenl�gning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt, m� ikke v�re mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital p� tidspunktet for sammenl�gningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder kapitalkravet i henhold til stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 2, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 m�neder efter overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 1, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. For realkreditinstitutter skal solvenskravet v�re opfyldt b�de i de enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i �vrigt.

� 125. Basiskapitalen i fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal mindst udg�re

2) � 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsm�glerselskaber, der �nsker at blive medlem af en fondsb�rs, en v�rdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller �nsker at udf�re en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, n�vnte tjenesteydelser,

3) � 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber, der �nsker at blive medlem af en fondsb�rs, eller som �nsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, n�vnte instrumenter, herunder at blive medlem af en v�rdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 2, og

4) � 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kapitalkravet i stk. 1, nr. 3 og 4, medregne et till�g til minimumskapitalkravet p� 0,02 pct. af den del af selskabets portef�lje, jf. � 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 1, nr. 3, n�vnte selskaber kan ved opg�relse af till�gget foretage et fradrag svarende til 875.000 euro, og de i stk. 1, nr. 4, n�vnte selskaber kan foretage et fradrag svarende til 175.000 euro. Till�gget kan maksimalt udg�re 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal �rligt justere till�gskapitalen p� baggrund af det reviderede �rsregnskab. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det efterf�lgende �r.

Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af till�gget efter stk. 2 kan stilles i form af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i et land i Den Europ�iske Union eller et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, eller i et land, som f�llesskabet ikke har indg�et aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europ�iske Union.

Stk. 4. Et fondsm�glerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 1 og 2 have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det foreg�ende �rs faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilf�lde af en v�sentlig �ndring i selskabets virksomhed siden det foreg�ende �r. Har et selskab ikke v�ret i drift i et �r, skal det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremg�r af driftsplanen for f�rste �rs drift, medmindre denne plan kr�ves �ndret af Finanstilsynet.

� 126. Basiskapitalen i forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser skal mindst udg�re

1) � 4 pct. af de risikov�gtede poster for livsforsikringshens�ttelser tillagt 0,3 pct. af de risikov�gtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse I-IV og VI, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,

2) � 1 pct. af de risikov�gtede poster for livsforsikringshens�ttelser tillagt 0,3 pct. af de risikov�gtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V samt i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det bel�b, der skal d�kke de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fasts�ttes for en periode p� over 5 �r,

3) � 25 pct. af det seneste regnskabs�rs forsikringsm�ssige administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risikov�gtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det bel�b, der skal d�kke de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fasts�ttes for en periode p� over 5 �r,

a) � 18 pct. af de risikov�gtede poster for det maksimale af bruttopr�mier og bruttopr�mieindt�gter op til 50 mio. euro tillagt 16 pct. af bel�b derudover og

b) � det �rlige gennemsnit af 26 pct. af de risikov�gtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for bel�b op til 35 mio. euro og 23 pct. af bel�b derudover i de seneste 3 regnskabs�r,

5) � 3 mio. euro for forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed,

6) � 2 mio. euro for forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser, der ud�ver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, og

7) � 3 mio. euro for forsikringsselskaber, der ud�ver forsikringsklasserne 10-15.

Stk. 2. Solvenskravet udg�r summen af de i stk. 1, nr. 1-4, n�vnte bel�b.

Stk. 3. Minimumskapitalkravet udg�r det st�rste af bel�bene i stk. 1, nr. 5-7.

Stk. 4. For gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, kan minimumskapitalkravet neds�ttes p� n�rmere betingelser.

Stk. 5. For gensidige forsikringsselskaber omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 6, er minimumskapitalkravet nedsat til det st�rste bel�b af

Stk. 6. For at v�re omfattet af det nedsatte kapitalkrav i stk. 5 skal et gensidigt forsikringsselskab ud over de i stk. 4 anf�rte betingelser tillige opfylder f�lgende betingelser:

1) � Vedt�gterne skal give mulighed for opkr�vning af ekstrabidrag eller neds�ttelse af ydelserne,

2) � det seneste regnskabs�rs bruttopr�mieindt�gter m� ikke overstige 5 mio. euro,

4) � mindst halvdelen af det seneste regnskabs�rs bruttopr�mieindt�gter skal hidr�re fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

� 127. Kapitalkravet er det st�rste af solvenskravet og minimumskapitalkravet i �� 124-126 til den finansielle virksomhed.

� 128. Basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf. �� 129-131, tillagt den reducerede supplerende kapital, jf. � 135, og fratrukket bel�b i henhold til � 139.

Stk. 2. Kernekapital og opskrivningshenl�ggelser skal v�re fratrukket enhver form for skat, der kan forudses p� det tidspunkt, hvor bel�bet beregnes, eller det skal v�re beh�rigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det bel�b, hvormed denne kapital kan anvendes til d�kning af risici eller tab.

� 129. Kernekapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber best�r af

7) � hybrid kernekapital, jf. � 132, s�fremt kernekapitalen efter de i � 131 n�vnte fradrag udg�r mindst 5 pct. af pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsm�glerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets risikov�gtede poster m.v.,

8) � seriereservefonde i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til l�ntagerne, samt den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. � 25 i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v., som ikke kan komme til udbetaling, og

Stk. 2. Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 7, m� maksimalt udg�re 15 pct. af kernekapitalen efter de i � 131 n�vnte fradrag.

� 130. Kernekapitalen i forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser best�r af

2) � medlemskonti i gensidige selskaber og tv�rg�ende pensionskasser, jf. � 133,

3) � s�rlige bonushens�ttelser (type B) i livsforsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser, der opfylder betingelserne i � 134,

4) � v�rdien af skatteaktiver, som den vil v�re i en administrationssituation, jf. kapitel 17, og

a) � et bel�b svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) � den v�rdi, den p�g�ldende ejerandel indg�r med i balancen, med till�g af v�rdien af ansvarlig l�nekapital, herunder ansvarlig l�nekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, n�r ansvarlig l�nekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter � 135, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Basiskapitalen i stk. 1, nr. 5, litra a, opg�res f�r fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter � 131, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opg�relsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det p�g�ldende datterforsikringsselskab eller den p�g�ldende associerede forsikringsvirksomhed ved opg�relsen af stk. 1, nr. 5, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opg�res basiskapitalen i stk. 1, nr. 5, litra a, f�r fradrag for disse selskabers kapitalkrav, n�r selskabernes kapitalkrav allerede er fradraget efter � 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Till�gget efter stk. 1, nr. 5, m� for hvert enkelt datterforsikringsselskab eller hver associeret forsikringsvirksomhed h�jst svare til det bel�b, der for det p�g�ldende datterselskab eller den associerede virksomhed er fradraget i henhold til � 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Garantikapital i forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser m� ikke neds�ttes uden samtykke fra Finanstilsynet. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedt�gterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henl�ggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse m� formindskes.

4) � �rets l�bende underskud i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 2. For forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser fradrages ud over de i stk. 1 n�vnte fradrag

1) � den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital,

2) � den andel af kapitalkravet i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabskapitalen,

3) � for direkte og indirekte ejede aktiver, der repr�senter en risiko p� en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udg�r en samlet risiko: Det bel�b, hvormed de p�g�ldende aktivers regnskabsm�ssige v�rdi overstiger en v�gtet sum af selskabets kapitalkrav, dets datterforsikringsselskabers kapitalkrav og kapitalkravet i andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn. Fradraget skal dog ikke foretages for investeringer i datterselskaber samt for aktiver, der omfattes af � 162, stk. 1, nr. 1-8. Den v�gtede sum beregnes s�ledes:

a) � Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, v�gtes med 75 pct. Andre forsikringsselskaber v�gtes med 100 pct.

b) � Datterselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, v�gtes med 75 pct. af ejerandelen. Andre datterselskaber v�gtes med ejerandelen, og

4) � et bel�b svarende til forskellen mellem erstatningshens�ttelser for egen regning for forsikringsklasse 3-18 f�r diskontering og efter diskontering, hvis erstatningshens�ttelser diskonteres for at tage hensyn til fremtidigt investeringsafkast.

Stk. 3. For en finansiel virksomhed, der er et datterselskab eller en associeret virksomhed, der ikke har vedt�gtsm�ssigt hjemsted i Danmark, anvendes i stk. 2, nr. 1 og 2, det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville v�re fremkommet, hvis selskabet eller virksomheden havde vedt�gtsm�ssigt hjemsted i Danmark.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde og for en tidsbegr�nset periode dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 2, nr. 3.

� 132. Hybrid kernekapital medregnes i basiskapitalen for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, s�fremt f�lgende betingelser er opfyldt:

1) � Bel�bet skal v�re indbetalt til pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.

3) � G�lden m� kun forfalde, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet tr�der i likvidation eller erkl�res konkurs.

4) � G�lden m� kun tilbagebetales p� pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsm�glerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets initiativ og med Finanstilsynets tilladelse tidligst 10 �r efter indbetalingen, dog s�ledes at Finanstilsynet under s�rlige omst�ndigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 �r efter udstedelsen.

5) � L�ngiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal v�re efterstillet al anden ikkeefterstillet g�ld samt den i � 136 n�vnte kapital.

6) � L�ngiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet m� ikke v�re d�kket af sikkerhed stillet af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet eller de i � 181, stk. 1, n�vnte virksomheder eller p� anden m�de v�re sikret en fortrinsret i forhold til pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsm�glerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets �vrige kreditorer.

7) � Forrentning af g�lden bortfalder, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke har frie reserver i forhold til seneste �rsrapport.

8) � Renten m� ikke �ndres p� grundlag af kreditors vurdering af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.

9) � Betalinger af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen p� forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

10) Ikkebetalte renter, der er udskudt i medf�r af nr. 9, m� kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet p� ny overholdes.

11) Virksomhedens �verste myndighed skal kunne nedskrive den hybride kernekapital og ikkebetalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garanti- eller andelskapitalen er nedskrevet til nul, eller hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstituttet er tabt.

12) Aftaler i forbindelse med g�ldsstiftelse m� ikke indeholde bestemmelse om en stigning i renten p� mere end det h�jeste af:

13) Aftaler i forbindelse med g�ldsstiftelse m� kun indeholde bestemmelse om �n stigning i renten. Rentestigningen m� tidligst indtr�de 10 �r efter udstedelsen.

Stk. 2. Swapsp�ndet i stk. 1, nr. 12, litra a, fasts�ttes p� udstedelsesdagen som forskellen mellem renteforh�jelsens rentegrundlag og udstedelsens oprindelige rentegrundlag.

Stk. 3. Kreditsp�ndet i stk. 1, nr. 12, litra b, fasts�ttes p� udstedelsesdagen som forskellen mellem udstedelsens oprindelige rente og det oprindelige rentegrundlag.

Stk. 4. E rhvervelse af egen hybrid kernekapital til eje p� mere end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet efter stk. 1, nr. 4. Beholdningen af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener som sikkerhed for l�n eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet, kan ikke medregnes ved opg�relsen af basiskapitalen.

Stk. 5. Nedskrivning efter stk. 1, nr. 11, kan kun ske, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet efterf�lgende enten tilf�res ny kapital, s�ledes at kapitalkravet opfyldes, eller oph�rer uden tab for de ikkeefterstillede kreditorer. Den hybride kernekapital og ikkebetalte renter kan kun nedskrives med et bel�b, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Fi�nans�tilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra gr�nsen i stk. 1, nr. 12, litra a.

� 133. Medlemskonti kan medregnes efter � 130, stk. 1, nr. 2, hvis f�lgende betingelser er opfyldt i vedt�gterne:

1) � I tilf�lde af likvidation eller konkurs m� bel�b ikke kunne tilbagebetales, f�r hele den �vrige g�ld er betalt.

2) � I andre tilf�lde m� bel�b kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et bel�b, der er lavere end kapitalkravet.

3) � Tilbagebetaling, der for�rsages af andet end medlemsoph�r, m� kun kunne foretages, n�r Finanstilsynet senest 1 m�ned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan n�gtes af Finanstilsynet.

4) � �ndring i vedt�gternes bestemmelser om medlemskonti skal godkendes af Finanstilsynet.

� 134. For s�rlige bonushens�ttelser (type B) efter � 130, stk. 1, nr. 3, der er en del af de forsikringsm�ssige hens�ttelser, g�lder:

1) � De er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. � 20, stk. 1, nr. 3.

2) � De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt p� en s�dan m�de, at den enkelte forsikrings andel med tilh�rende afkast, jf. nr. 5, til enhver tid kan beregnes.

3) � De indg�r ikke bel�bsm�ssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregning af den andel af det realiserede resultat, jf. � 20, stk. 1, nr. 3, som skal tilf�res bestanden.

4) � Overf�rsel til de enkelte forsikringer af den til forsikringen knyttede andel skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

5) � De tildeles l�bende samme forholdsm�ssige afkast som det afkast, egenkapitalen f�r f�r skat, hvad enten dette afkast er negativt eller positivt.

2) � opskrivningshenl�ggelser for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber,

4) � den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i � 124, stk. 4,

6) � till�g for mulig till�gspr�mie i gensidige skadeforsikringsselskaber, jf. � 137, og

7) � s�rlige bonushens�ttelser (type A) i livsforsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser, der opfylder betingelserne i � 138.

Stk. 2. Den supplerende kapital m� for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag.

Stk. 3. For forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser kan den supplerende kapital medregnes med et bel�b, der svarer til det mindste af

Stk. 4. Den ansvarlige l�nekapital med fast l�betid i forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser kan h�jst udg�re et bel�b, der svarer til det mindste af

� 136. Ansvarlig l�nekapital medregnes i basiskapitalen, hvis f�lgende betingelser er opfyldt:

1) � L�ngivers krav skal v�re efterstillet al anden ikkeefterstillet g�ld.

3) � Tilbagebetaling f�r forfaldstidspunkt m� ikke kunne ske p� l�ngiverens initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.

4) � Bel�bet m� kun forfalde f�r det aftalte forfaldstidspunkt, hvis den finansielle virksomhed tr�der i likvidation eller erkl�res konkurs.

5) � Virksomhedens �verste myndighed skal kunne nedskrive den ansvarlige l�nekapital og ikkebetalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garanti- eller andelskapitalen er nedskrevet til nul, eller hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstitutter er tabt.

6) � Betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen p� forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

7) � Ikkebetalte renter, der er udskudt i medf�r af nr. 6, m� kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet p� ny overholdes eller forfaldsdatoen indtr�der.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3, er betinget af, at basiskapitalen efter tilbagebetalingen ikke er mindre end kapitalkravet.

Stk. 3. Nedskrivning efter stk. 1, nr. 5, kan kun ske, hvis den finansielle virksomhed efterf�lgende enten tilf�res ny kapital, s�ledes at kapitalkravet opfyldes, eller oph�rer uden tab for ikke efterstillede kreditorer. Den ansvarlige l�nekapital og ikkebetalte renter kan kun nedskrives med et bel�b, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.

1) � 25 pct. af den udstedte kapital, n�r der er mindre end 3 �r og mere end eller 2 �r til forfald,

2) � 50 pct. af den udstedte kapital, n�r der er mindre end 2 �r og mere end eller 1 �r til forfald,

3) � 75 pct. af den udstedte kapital, n�r der er mindre end 1 �r til forfald,

4) � beholdningen af egen ansvarlig l�nekapital samt egen ansvarlig l�nekapital, der er stillet som sikkerhed for l�n eller garantier, reduceret efter nr. 1-3.

Stk. 5. Rentestigninger p� ansvarlig l�nekapital m� tidligst finde sted 3 �r efter udstedelsen. Hvis der er aftalt en eller flere stigninger i renten, anses den ansvarlige l�nekapital for at forfalde p� tidspunktet for rentestigningen, hvis summen af rentestigninger overstiger 150 basispunkter fratrukket swapsp�ndet, jf. � 132, stk. 2.

Stk. 6. Finanstilsynet skal godkende erhvervelse af egen ansvarlig l�nekapital p� mere end 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra gr�nsen i stk. 5, 2. pkt.

� 137. Finanstilsynet kan efter ans�gning tillade, at till�g for mulig till�gspr�mie i gensidige skadeforsikringsselskaber kan medregnes efter � 135, stk. 1, nr. 6, hvis pr�mien er variabel i henhold til den indg�ede forsikringsaftale, s�ledes at pr�mien kan forh�jes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforl�b, og hvis till�gspr�mien kunne v�re afkr�vet forsikringstageren i l�bet af �ret.

Stk. 2. Bel�b efter stk. 1 kan tidligst indg� fra og med ultimo det �r, hvor till�gspr�mien kan opkr�ves.

Stk. 3. Bel�b efter stk. 1, der er afkr�vet forsikringstageren, kan ikke medregnes efter � 135.

� 138. For s�rlige bonushens�ttelser (type A) efter � 135, stk. 1, nr. 7, der er en del af de forsikringsm�ssige hens�ttelser, g�lder:

1) � De er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. � 20, stk. 1, nr. 3.

2) � De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt p� en s�dan m�de, at den enkelte forsikrings andel med tilh�rende afkast, jf. nr. 5, til enhver tid kan beregnes.

4) � Overf�rsel til de enkelte forsikringer af den til forsikringen knyttede andel skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

5) � De tildeles l�bende en forrentning p� basis af en rentesats, der af selskabet er fastsat med henblik p�, at forrentningen skal svare til, hvad ansvarlig l�nekapital ville kunne opn� p� markedsm�ssige vilk�r.

6) � De kan anvendes til at d�kke alle selskabets tab og ethvert ikkeefterstillet krav mod selskabet, n�r egenkapitalen er tabt.

� 139. Ved opg�relse af basiskapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber fradrages:

1) � Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital. Har forsikringsselskabet ikke vedt�gtsm�ssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved beregningen det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville v�re fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde vedt�gtsm�ssigt hjemsted i Danmark. Fradraget efter 1. pkt. reduceres med et bel�b svarende til forskellen mellem

a) � et bel�b svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) � den v�rdi, den p�g�ldende ejerandel indg�r med i balancen med till�g af v�rdien af ansvarlig l�nekapital, herunder ansvarlig l�nekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, n�r ansvarlig l�nekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter � 135, stk. 1, nr. 1.

2) � Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udg�r mere end 10 pct. af disses aktie-, garanti- eller andelskapital, jf. dog stk. 4 og 5. Endvidere fradrages pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsm�glerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de n�vnte institutter.

3) � Det bel�b, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen f�r fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5, jf. dog stk. 4 og 5.

4) � Det bel�b, der svarer til summen af kapitalandele i en anden virksomhed eller virksomheder i samme koncern, samt bel�nte kapitalandele i en anden virksomhed, som ikke er omfattet af nr. 1-3, der overstiger 15 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

5) � Det bel�b, der svarer til summen af kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og som overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2. Reduktionen i fradraget i stk. 1, nr. 1, kan dog ikke overstige det fradrag, der foretages efter 1. pkt.

Stk. 3. Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opg�res f�r fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter � 131, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opg�relsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det p�g�ldende datterforsikringsselskab eller den p�g�ldende associerede forsikringsvirksomhed ved opg�relsen af stk. 1, nr. 1, litra a og b, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opg�res basiskapitalen i � 130, stk. 1, nr. 5, litra a, f�r fradrag for disse selskabers kapitalkrav, n�r selskabernes kapitalkrav allerede er fradraget efter � 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Kapitalandele i kredit- eller finansieringsinstitutter skal ikke fradrages i basiskapitalen, n�r kapitalandelene er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.

Stk. 5. Kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet er omfattet af konsolidering, jf. kapitel 12, skal ikke fradrages i basiskapitalen. Dette g�lder ligeledes for efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter omfattet af konsolideringen.

Stk. 6. Ved opg�relsen af bel�bene i stk. 1, nr. 4 og 5, indg�r endvidere aktiek�bs- og aktiesalgsforretninger m.v.

� 140. I realkreditinstitutter kan kravet til basiskapitalen i serier med tilbagebetalingspligt, der er �bnet f�r den 1. januar 1973, opfyldes med den i � 135, stk. 1, nr. 4, n�vnte kapital.

Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er �bnet f�r den 1. januar 1973, kan den i � 129, stk. 1, nr. 8, n�vnte kapital, som ikke medg�r til d�kning af kravet til seriens basiskapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til basiskapital for realkreditinstituttet i �vrigt.

� 141. Til investeringsforvaltningsselskabets portef�lje, jf. � 125, stk. 2, medregnes formuen i foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere.

Stk. 2. Portef�ljer, som investeringsforvaltningsselskabet har f�et tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portef�lje, jf. � 125, stk. 2.

� 142. Ved de risikov�gtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber forst�s poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, r�varerisiko m.v.

Stk. 2. Ved de risikov�gtede poster for forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser forst�s poster, der er korrigeret for forsikringstype, l�betid, s�rlige forhold i genforsikring, gennemsnitlige pr�miegrundlag, administrationsomkostninger og erstatningsudgifter samt andre poster i risikosummen.

2) � indberetning af de risikov�gtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen,

5) � betingelser for neds�ttelse af minimumskapitalkravet, jf. � 126, stk. 4.

� 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i � 124, stk. 1, nr. 1, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter � 238, stk. 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktion�r, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, tr�ffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indl�se de �vrige aktion�rers aktier i pengeinstituttet. Det samme g�lder tilf�lde, hvor anmodningen frems�ttes af en aktion�r, som efter en kapitaltilf�rsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som f�lge af kapitaltilf�rslen atter opfylder solvenskravet i � 124, stk. 1, nr. 1. Bestyrelsens beslutning om tvangsindl�sning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indl�sning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.

Stk. 2. De minoritetsaktion�rer, der er omfattet af en beslutning om indl�sning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktion�r, der er n�vnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilk�rene for indl�sningen og vurderingsgrundlaget for indl�sningskursen. V�rdien af pengeinstituttets aktier fasts�ttes ud fra aktiernes handelsv�rdi af den revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.

Stk. 3 . K�besummen skal v�re erlagt eller deponeret senest 3 dage efter, at indl�sningen er gjort g�ldende over for aktion�rerne. Dette g�lder ogs� for k�besummen for aktier, der indkaldes i henhold til Statstidende, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 4. Indl�sningen og overdragelsen af aktier anses for endelige p� tidspunktet for k�besummens erl�ggelse eller deponering, jf. stk. 3. I tilf�lde af uenighed om aktiernes prisfasts�ttelse afg�res denne efterf�lgende p� en af parternes beg�ring af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afg�relsen kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afg�relse.

Regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

� 145. Et engagement, jf. � 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder m� efter fradrag for s�rlig sikre krav ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. � 128.

Stk. 2. Summen af de engagementer, der efter fradrag for s�rlig sikre krav udg�r 10 pct. eller mere af basiskapitalen, m� ikke samlet overstige 800 pct. af basiskapitalen.

Stk. 3. Engagementer, der udg�r 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Fi�nans�tilsynet hvert kvartal.

Stk. 4. Overstiger engagementerne de gr�nser, der er fastsat i stk. 1 eller 2, skal Finanstilsynet omg�ende underrettes. Finanstilsynet kan under s�rlige omst�ndigheder tillade, at gr�nsen i stk. 1 midlertidigt overskrides.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 n�vnte gr�nser finder ikke anvendelse p� engagementer med virksomheder, der indg�r fuldt i konsolideringen.

Stk. 6. Hvis et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med det kreditinstitut, der har stillet garantien, jf. dog � 155.

Stk. 7. Bel�b, der er fradraget i basiskapitalen efter � 139, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed.

� 146. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsm�glerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalandele i andre virksomheder m� ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen.

Stk. 2. Aktiek�bs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opg�relse af gr�nsen efter stk. 1.

Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i basiskapitalen, og kapitalandele i virksomheder, der indg�r fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i gr�nsen efter stk. 1.

� 147. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber m� ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af basiskapitalen. Til pengeinstitutters og realkreditinstitutters faste ejendom medregnes udl�n og garantier til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsm�glerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

4) � opg�relse, indberetning og gr�nser for de samlede valuta- og andre markedsrisici.

� 149. Et pengeinstitut m� ikke have restrisici p� leasingaftaler, jf. stk. 2, hvis v�rdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af � 147 udg�r mere end 25 pct. af basiskapitalen.

Stk. 2. Ved restrisikoen p� en leasingaftale forst�s forskellen mellem k�bsprisen p� leasingaktivet og nutidsv�rdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen.

Stk. 3. Hvis en tredjemand h�fter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opg�relse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal till�gges vedkommendes engagement i henhold � til � 145.

� 150. L�n til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct. af den samlede aktie-, andels- eller garantikapital kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for det overskydende bel�b. Sikkerheden skal mindst v�re af samme karakter som s�rlig sikre krav.

� 151. En sparekasse m� ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser.

Stk. 2. En andelskasse m� ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser.

� 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udg�re

1) � 15 pct. af de g�ldsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold p�hviler pengeinstituttet at betale p� anfordring eller med kortere varsel end en m�ned, og

2) � 10 pct. af pengeinstituttets samlede g�lds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opg�relsen af basiskapitalen.

2) � Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

3) � Beholdning af sikre, let s�lgelige, ubel�nte v�rdipapirer og kreditmidler.

Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omg�ende indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fasts�tter en frist for opfyldelse af kravene.

S�rlige regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet

� 153. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt midler i nedenst�ende aktiver, der svarer til 60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital med till�g af midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:

2) � Obligationer og g�ldsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

3) � Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt af et kreditinstitut i et land inden for Den Europ�iske Union eller et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, som frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) � B�rsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europ�iske Union.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde tillade, at gr�nsen som n�vnt i stk. 1 fraviges, hvis realkreditinstituttet er koncernforbundet med et andet realkreditinstitut.

� 154. Midler i serier m� ikke indskydes som hybrid kernekapital eller ansvarlig l�nekapital i andre serier eller i realkreditinstituttet i �vrigt.

Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i �vrigt m� ikke indskydes i serier som hybrid kernekapital eller ansvarlig l�nekapital, medmindre der mindst er optaget hybrid kernekapital eller ansvarlig l�nekapital for et tilsvarende bel�b i realkreditinstituttet i �vrigt.

� 155. Garantier, der ikke er n�vnt i lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v., er ikke omfattet af � 145, stk. 6.

S�rlige regler for fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

� 156. Likviditeten, jf. � 152, stk. 2, i fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal v�re forsvarlig.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en for�gelse af likviditeten, hvis denne ikke sk�nnes at v�re forsvarlig.

Stk. 3. Finanstilsynet fasts�tter en frist for opfyldelse af kravet i stk. 2.

� 157. Fondsm�glerselskaber, der ikke har tilladelse til at udf�re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2, og investeringsforvaltningsselskaber kan placere selskabets basiskapital i aktier og obligationer, som er noteret p� en fondsb�rs eller optaget til handel p� et andet reguleret marked, samt i andele i investeringsforeninger og specialforeninger bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. � 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

S�rlige regler for forsikringsselskaber og pensionskasser om midlernes anbringelse og likviditet

� 158. De midler, et forsikringsselskab eller en pensionskasse r�der over, skal investeres p� en hensigtsm�ssig og for de forsikrede tjenlig m�de, s�ledes at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

� 159. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede v�rdi til enhver tid mindst svarer til v�rdien af selskabets samlede forsikringsm�ssige hens�ttelser.

Stk. 2. De aktiver, der omfattes af stk. 1, skal v�re udvalgt s�ledes, at de, set i forhold til arten af selskabets forsikringer, med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en s�dan art og en s�dan sammens�tning, at de er egnede til at sikre, at de forsikrede kan fyldestg�res. Der m� ikke foreligge en uforholdsm�ssig afh�ngighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

� 160. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opg�res aktiverne efter f�lgende regler:

1) � Aktiverne opg�res og reguleres l�bende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets afl�ggelse af �rsrapport.

2) � Der skal foretages fradrag for en eventuel beh�ftet del, og udl�n kan kun indg� til en v�rdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for l�ntager.

3) � Finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan d�kke de forsikringsm�ssige forpligtelser, skal medregnes med v�rdien af s�danne kontrakter i aktivernes v�rdi.

4) � Tilgodehavende uforfaldne renter af v�rdipapirer omfattet af � 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-13, medregnes i v�rdipapirernes v�rdi.

� 161. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opg�res de forsikringsm�ssige hens�ttelser efter f�lgende regler:

1) � Hens�ttelserne opg�res og reguleres l�bende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets afl�ggelse af �rsrapport.

2) � Hens�ttelserne opg�res for egen regning, dvs. efter fradrag af den andel af forpligtelserne, der d�kkes af genforsikring. Tilgodehavende genforsikringsbel�b for skader, der er indtruffet og opgjort, kan dog ikke fradrages.

3) � Den andel af forsikringsm�ssige hens�ttelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber, fradrages.

� 162. F�lgende aktivtyper kan indg� blandt aktiverne omfattet af � 159, stk. 1:

1) � Obligationer eller g�ldsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) � B�rsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europ�iske Union.

3) � Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europ�iske Union eller et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) � Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kre�dit�in�stitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) � Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis v�rdi er uafh�ngig af en s�rlig erhvervsudnyttelse.

6) � L�n sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et bel�b p� op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for �vrige ejendomme.

7) � L�n mod sikkerhed i egne livsforsikringspolicer inden for disses genk�bsv�rdi.

8) � Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter omfattet � af f�llesskabsretlige regler og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. � 1 og � 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

9) � Andre obligationer og l�n noteret p� en fondsb�rs i lande omfattet af zone A.

11) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt l�n sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

12) Kapitalandele og andre v�rdipapirer, der er noteret p� en fondsb�rs i lande uden for zone A.

13) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der oms�ttes p� en autoriseret markedsplads, jf. � 40, stk. 1, i lov om v�rdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelm�ssigt arbejdende og �bent for offentligheden, samt andre l�n og v�rdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

Stk. 2. I et datterselskab, hvis aktivitet er begr�nset til at foretage og forvalte investeringer i aktiver omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for v�rdien af kapitalandelene i og eventuelle l�n til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke hel�ejet, indg�r dets aktiver til en forholdsm�ssig v�rdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medg�r til d�kning af datterselskabets forsikringsm�ssige hens�ttelser, og et bel�b, der modsvarer datterselskabets kapitalkrav, skal i s� fald v�re af en s�dan art og sammens�tning, at de kan indg� blandt moderselskabets aktiver til d�kning af de forsikringsm�ssige hens�ttelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen h�jst indg� blandt de aktiver, der d�kker de forsikringsm�ssige hens�ttelser, til en v�rdi, der svarer til v�rdien af moderselskabets aktier i og eventuelle l�n til datterselskabet med fradrag af datterselskabets kapitalkrav. Er datterselskabet ikke hel�ejet, indg�r dets aktiver til den forholdsm�ssige v�rdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende p� andre datterselskaber, som er forsikringsselskaber med koncession efter denne lov. Et s�dant datterselskabs aktiver kan dog h�jst indg� blandt aktiverne til en v�rdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsm�ssige hens�ttelser.

� 163. F�lgende gr�nser med hensyn til de forsikringsm�ssige hens�ttelser er g�ldende for medregning af aktiver omfattet af � 159, stk. 1:

1) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 8-13, m� samlet h�jst udg�re 70 pct.

2) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 13, jf. dog stk. 2, m� samlet h�jst medregnes med 20 pct.

3) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 12, m� samlet h�jst udg�re 10 pct.

4) � L�n omfattet af � 162, stk. 1, nr. 13, m� samlet h�jst udg�re 2 pct.

5) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udg�r mere end 5 pct. af de forsikringsm�ssige hens�ttelser, m� samlet h�jst udg�re 40 pct.

Stk. 2. Andre l�n og v�rdipapirer omfattet af � 162, stk. 1, nr. 13, som ikke handles p� en autoriseret markedsplads eller p� et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelm�ssigt arbejdende og �bent for offentligheden, m� h�jst udg�re 10 pct. af de forsikringsm�ssige hens�ttelser.

� 164. F�lgende gr�nser med hensyn til de forsikringsm�ssige hens�ttelser er g�ldende for medregning af aktiver omfattet � 159, stk. 1, hvor aktiverne udg�r en risiko p� en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 3, m� h�jst udg�re 40 pct.

2) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 4, m� h�jst udg�re 10 pct.

3) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 8, jf. dog stk. 2, m� h�jst udg�re 10 pct.

4) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 5-7 og 9-13, jf. dog stk. 3, m� h�jst udg�re 5 pct.

5) � Aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, jf. dog stk. 4, m� h�jst udg�re 4 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut omfattet af � f�llesskabsretlige regler, jf. � 162, stk. 1, nr. 8, efter sine vedt�gter alene kan investere i aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henf�res til � 162, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og l�n ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 5 og 11, finder gr�nsen n�vnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse p� engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Gr�nsen i stk. 1, nr. 5, g�lder kun for andre forsikringsselskaber end selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, og pensionskasser. For selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, og pensionskasser udg�r gr�nsen 3 pct., jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis virksomheden ikke er hjemmeh�rende eller b�rsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr., udg�r gr�nsen i stk. 4, 2. pkt., 2 pct.

Stk. 6. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse p� investeringer i et datterselskab, der er omfattet af � 162, stk. 2-4, eller p� investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedt�gterne er begr�nset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af � 162, stk. 1, nr. 1-3. I sidstn�vnte tilf�lde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt � 163, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henf�res til � 162, stk. 1, nr. 1-3.

� 165. I aktiverne omfattet af � 159, stk. 1, skal et bel�b p� mindst 80 pct. v�re denomineret i kongruente valutaer.

Stk. 2. Aktiver, der er denomineret i euro, kan anvendes til at opfylde halvdelen af kravet i stk. 1 for de forsikringsm�ssige hens�ttelser i en anden EU-valuta end euro.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse, s�fremt de forsikringsm�ssige hens�ttelser i den p�g�ldende valuta udg�r mindre end 7 pct. af de forsikringsm�ssige hens�ttelser i �vrige valutaer.

� 166. For forsikringsm�ssige hens�ttelser i forsikringsklasse III, hvor forsikringsselskabet eller pensionskassen ikke har p�taget sig nogen investeringsrisiko, finder � 159, stk. 2, og �� 163, 164 og 165 ikke anvendelse.

� 167. I forsikringsselskaber og pensionskasser skal der f�res et register over aktiverne omfattet af � 159, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter � 160, stk. 1, nr. 3. I skadeforsikringsselskaber skal der derudover f�res et register, der indeholder aktiver, der modsvarer indg�ede pr�mier, hvor forsikringsperioden f�rst p�begyndes efter regnskabs�rets afslutning. De registrerede aktiver og kontrakter tjener udelukkende til fyldestg�relse af de forsikrede.

Stk. 2. Kravet om registrering finder ikke anvendelse p� de i � 162, stk. 1, nr. 7, n�vnte policel�n.

Stk. 3. Indg�r der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 4. For datterselskaber, der omfattes af � 162, stk. 2-4, registreres kapitalandelene i samt eventuelle l�n til datterselskabet.

Stk. 5. Forsikringsselskabet og pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der indg�r i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedev�relsen af disse aktiver efter n�rmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan kr�ve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begr�nse eller forbyde selskabets r�dighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en v�rdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de �vrige aktiver og kontrakter, der tjener til d�kning af de forsikringsm�ssige hens�ttelser, skal disse h�ndpants�ttes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 7. Enhver �ndring i et deponeret register skal godkendes af Finanstilsynet og noteres i registret.

� 168. Finanstilsynet kan for en tidsbegr�nset periode dispensere fra � 162 og � 164, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6.

1) � afgr�nsningen af v�rdipapirer, der omfattes af flere af de i � 162, stk. 1, n�vnte aktivgrupper,

2) � aktivernes lokalisering og kongruente valutaer i forhold de forsikringsm�ssige hens�ttelser,

3) � d�kning af forsikringsm�ssige hens�ttelser for forsikringer, der omfattes af � 166, og

4) � indberetning, registrering og kontrol af tilstedev�relsen af aktiverne i registrene efter � 167.

� 170. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, finder reglerne for pengeinstitutter i � 124, stk. 1, nr. 1, anvendelse p� den finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2-4. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en realkreditholdingvirksomhed eller et realkreditinstitut, finder reglerne for realkreditinstitutter i � 124, stk. 1, nr. 1, anvendelse p� holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsm�glerholdingvirksomhed eller et fondsm�glerselskab, finder reglerne for fondsm�glerselskaber i � 125, stk. 1, nr. 1, anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 4. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder reglerne for investeringsforvaltningsselskaber i � 125, stk. 1, nr. 1, anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

� 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder �� 145-147, 149, 150, 152 og 182 desuden anvendelse p� koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og � 170, stk. 1, finder anvendelse i andre tilf�lde, hvor pengeinstitutter alene eller i f�llesskab har en s�dan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det m� anses for p�kr�vet at anvende de n�vnte regler.

� 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkreditholdingvirksomhed, finder �� 145-147, 155 og 182 desuden anvendelse p� koncernen, jf. dog stk. 2. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og � 170, stk. 2, finder anvendelse i andre tilf�lde, hvor realkreditinstitutter alene eller i f�llesskab har en s�dan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det m� anses for p�kr�vet at anvende de n�vnte regler.

� 173. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsm�glerselskab eller en fondsm�glerholdingvirksomhed, finder �� 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse p� koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og � 170, stk. 3, finder anvendelse i andre tilf�lde, hvor fondsm�glerselskaber alene eller i f�llesskab har en s�dan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det m� anses for p�kr�vet at anvende de n�vnte regler.

� 174. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder �� 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse p� koncernen. Modervirksomheden p�ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opg�relsen af koncernens basiskapital, jf. � 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indg�r i den konsoliderede opg�relse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og � 170, stk. 4, finder anvendelse i andre tilf�lde, hvor investeringsforvaltningsselskaber alene eller i f�llesskab har en s�dan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det m� anses for p�kr�vet at anvende de n�vnte regler.

� 175. Finanstilsynet kan bestemme, at � 145 finder anvendelse p� koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsm�gler-, investeringsforvaltnings-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.

� 176. Hvis et fondsm�glerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i f�llesskab med andre virksomheder, der ikke indg�r i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til �� 170-174 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.

Stk. 2. Hvis fondsm�glerselskabets, investeringsforvaltningsselskabets, pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begr�nset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til �� 170-174.

� 177. Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers dattervirksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virksomheder, skal ikke medtages ved konsolideringen i henhold til �� 170-174. Finanstilsynet kan dog bestemme, at disse virksomheder skal medtages.

Stk. 2. Kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til �� 170-172, hvis modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en fondsm�gler-, investeringsforvaltnings-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.

� 178. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde undtage fra kravene i �� 170-174.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at andre koncerner end de i � 170, stk. 2, n�vnte kan medregne seriereservefonde til basiskapitalen i overensstemmelse med reglerne i �� 129 og 135.

� 179. Finanstilsynet kan p�byde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, s�fremt

1) � koncernen er struktureret p� en s�dan m�de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet i � 170,

2) � et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i � 64, stk. 2, eller

� 180. Finanstilsynet kan p�byde, at en finansiel holdingvirksomhed afh�nder kapitalandele i en finansiel virksomhed, s�fremt

2) � et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestg�rende erfaring til at ud�ve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i � 64, stk. 2, eller

3) � modervirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed.

� 181. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler for transaktioner, der indg�s mellem en finansiel virksomhed og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller modervirksomheders associerede virksomheder og �vrige dattervirksomheder, samt for transaktioner, der indg�s mellem den finansielle virksomhed og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i den finansielle virksomhed samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medf�r af stk. 1 fastsatte regler skal oph�ves, s�ledes at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse oph�rer. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medf�r af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbagef�res tillige med en �rlig rente af bel�bet svarende til den rente, der er fastsat efter � 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

� 182. En finansiel virksomhed m� ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med dattervirksomheder.

Stk. 2. En finansiel virksomhed m� i �vrigt ikke have et engagement med virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afg�rende indflydelse p� den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en s�dan indflydelse.

� 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en �rsrapport, der i det mindste best�r af en ledelsesp�tegning, en balance, en resultatopg�relse, noter, herunder redeg�relse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bev�gelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. N�r en �rsrapport er revideret, indg�r revisionsp�tegningen i denne.

Stk. 2. �rsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medf�r af � 196.

� 184. Bestyrelsen og direktionen skal afl�gge �rsrapport for virksomheden.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at �rsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedt�gter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at �rsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at �rsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

� 185. N�r �rsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsesp�tegning, hvori de erkl�rer, hvorvidt

1) � �rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedt�gter eller aftale og

2) � �rsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indf�jet supplerende beretninger i �rsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsesp�tegningen erkl�re, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for s�danne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i �rsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestg�rende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsesp�tegningen.

� 186. �rsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medf�r af � 196 ikke er tilstr�kkeligt til at give et retvisende billede som n�vnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i �rsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medf�r af � 196 i s�rlige tilf�lde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, s�ledes at dette krav opfyldes. En s�dan fravigelse skal hvert �r oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestg�rende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder s� vidt muligt den bel�bsm�ssige indvirkning, fravigelsen har p� virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

� 187. For at de lovpligtige dele af en �rsrapport kan give et retvisende billede efter � 186, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. �rsrapporten skal udarbejdes s�ledes, at den st�tter regnskabsbrugerne i deres �konomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis �konomiske beslutninger normalt m� forventes at blive p�virket af en �rsrapport, herunder nuv�rende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedr�re

Stk. 3. �rsrapporten skal udarbejdes s�ledes, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden v�re p�lidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

� 188. �rsrapporten skal udarbejdes efter nedenst�ende grundl�ggende foruds�tninger:

2) � Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) � Alle relevante forhold skal indg� i �rsrapporten, medmindre de er ubetydelige (v�sentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at v�re betydelige, skal de dog indg�.

4) � Driften af en aktivitet formodes at forts�tte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne forts�tte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og m�ling tilpasses denne afvikling.

5) � Enhver v�rdi�ndring skal vises, uanset indvirkningen p� egenkapital og resultatopg�relse (neutralitet).

6) � Transaktioner, begivenheder og v�rdi�ndringer skal indregnes, n�r de indtr�ffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) � Indregningsmetoder og m�legrundlag skal anvendes ensartet p� samme kategori af forhold (konsistens).

8) � Hver transaktion, begivenhed og v�rdi�ndring skal indregnes og m�les hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke m� modregnes med hinanden (bruttov�rdi).

9) � Primobalancen for regnskabs�ret skal svare til ultimobalancen for det foreg�ende regnskabs�r (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og m�legrundlag samt den anvendte monet�re enhed m� ikke �ndres fra �r til �r (reel kontinuitet). �ndring kan dog ske, hvis der derved bedre opn�s et retvisende billede, eller hvis �ndringen er n�dvendig som f�lge af lov�ndring eller nye regler udstedt i medf�r af � 196.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i s�rlige tilf�lde. I s� fald finder � 186, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

� 189. Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medf�r af � 196, m�les til dagsv�rdi. Aktiver og forpligtelser op‑ og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op‑ og nedskrivninger indregnes i resultatopg�relsen, medmindre andet er fastsat i medf�r af � 196.

Stk. 2. Dagsv�rdien m�les til den markedsv�rdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen p� et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles p� et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsv�rdien af det p�g�ldende aktiv eller den p�g�ldende forpligtelse.

� 190. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om milj�forhold (gr�nne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske m�ls�tninger og opf�lgning herp� (etiske regnskaber) skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retnings�linjer for s�danne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i � 187, stk. 3, og med de lempelser, der f�lger af forholdets natur, de grundl�ggende foruds�tninger i � 188, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremg� de metoder og m�legrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

Stk. 2. F�rste regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller l�ngere tidsrum end 12 m�neder, dog h�jst 18 m�neder.

Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabs�r som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt p� grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

Stk. 4 . Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra kravet i stk. 1.

� 192. Indregning, m�ling og oplysninger i monet�re enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medf�r af � 196 fasts�tte, at bel�bene anf�res i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

� 193. �rsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. � 199. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indg�r i �rsrapporten, jf. � 190.

� 194. �rsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesm�de, hvor �rsrapporten er endeligt godkendt.

Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedr�rende �rsrapporten samt for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedr�rende �rsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af �rsrapporten efter stk. 1.

� 195. Den reviderede og godkendte �rsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. �rsrapporten skal v�re modtaget i Finanstilsynet senest 4 m�neder efter regnskabs�rets afslutning.

Stk. 2. Den indsendte �rsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionsp�tegning. �nsker virksomheden at f� offentliggjort supplerende beretninger som n�vnt i � 190, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af �rsrapporten, s�ledes at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremst�r som �t dokument betegnet ��rsrapport�.

Stk. 3. Et eksemplar af �rsrapporten for samtlige de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelsen af �rsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er n�vnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor �rsrapporten er offentligt tilg�ngelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.

� 196. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler for �rsrapporten, herunder regler om indregning og m�ling af aktiver, forpligtelser, indt�gter og omkostninger, opstilling af resultatopg�relse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fasts�tter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvorn�r en �rsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fasts�tte regler for udf�rdigelse og offentligg�relse af regnskabsrapporter, der d�kker kortere perioder end �rsrapporten.

� 197. Med henblik p� at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders �rsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medf�r af � 196, kan Finanstilsynet

3) � p�byde, at fejl skal rettes, og at overtr�delser skal bringes til oph�r.

� 198. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelm�ssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med n�rmere retningslinjer herfor fastsat af Finanstilsynet.

� 199. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have mindst �n statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer p� samme vilk�r og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige v�re revisorer i virksomhedens dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse p� modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmeh�rende i Danmark.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes �benbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal virksomheden og afg�ende revisor senest 1 m�ned efter fratr�den give Finanstilsynet hver sin redeg�relse, hvis skiftet skyldes s�rlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan p�l�gge revisor og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i s�danne virksomheders dattervirksomheder.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordin�r revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i s�danne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan p�l�gges at betale for revisionens udf�relse. Finanstilsynet godkender honorarets st�rrelse.

Stk. 8. Aktieselskabslovens �� 82-85 om revision finder med de forn�dne tilpasninger tilsvarende anvendelse p� finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er aktieselskaber.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. � 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udf�rer revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udf�rer andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme administrationsf�llesskab. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 10. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. � 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer p�tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der g�lder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Stk. 11. Finanstilsynet fasts�tter bestemmelser om revisionens gennemf�relse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i s�danne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fasts�tte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemf�relse i f�lles datacentraler.

� 200. En ekstern revisor og en intern revi�si�ons�chef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afg�rende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne m�tte v�re gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har sn�vre forbindelser med.

� 201. Et pengeinstitut skal foretage de henl�ggelser, der er n�dvendige efter instituttets �konomiske stilling. Vedt�gterne kan foreskrive pligt til henl�ggelse.

� 202. En sparekasses �rlige overskud skal henl�gges til egenkapitalen bortset fra bel�b, der till�gges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.

Stk. 2. Repr�sentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes bel�b til almennyttige eller velg�rende form�l. S�danne bel�b kan eventuelt henl�gges til en s�rlig fond til senere udbetaling.

Stk. 3. Udg�r en sparekasses solvensprocent, jf. � 124, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige eller velg�rende form�l h�jst anvendes 10 pct. af overskuddet.

Stk. 4. Overf�rsel til garantikapitalen fra sparekassens �vrige egenkapital er forbudt.

� 203. Beslutning om fordeling af det overskudsbel�b, en andelskasse har til disposition efter �rsregnskabet, tr�ffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen m� ikke beslutte uddeling af h�jere udbytte end foresl�et eller tiltr�dt af bestyrelsen. Er en andelskasse tilsluttet en sammenslutning efter �� 89-96, skal udbetaling af udbytte dog godkendes af sammenslutningens ledelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede form�l, for s� vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens �konomiske stilling samt omst�ndighederne i �vrigt m� anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de form�l, der er n�vnt i 1. pkt., anvende bel�b, som i forhold til andelskassens �konomiske stilling er af ringe betydning.

Regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber samt investeringsforvaltningsselskaber

� 204. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, m� ikke uden �konomi- og erhvervsministerens tilladelse sammenl�gges med en anden finansiel virksomhed eller en forretningsafdeling af en s�dan. Tilsvarende g�lder, n�r det forts�ttende selskab er et udenlandsk selskab.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens � 134 b, stk. 2, 2. pkt., kan fusion mellem de i stk. 1 n�vnte selskaber, der er aktieselskaber, og som ikke har haft skattem�ssigt underskud fra fusionsdatoen til fusionens vedtagelse, ske med regnskabsm�ssig virkning fra tidspunktet for afl�ggelse af sidste �rsstatus i de fusionerende selskaber. Hvis der er mere end 6 m�neder mellem �bningsbalancen og datoen for underskrivelse af fusionsplanen, skal der for hvert af de fusionerende selskaber udarbejdes en mellembalance, som ikke m� have en opg�relsesdato, der ligger mere end 3 m�neder forud for underskrivelse af fusionsplanen. Aktieselskabslovens � 134 b, stk. 2, 1. pkt., � 134 e, stk. 5, og � 134 i, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse p� den i 2. pkt. omhandlede mellembalance.

� 205. �konomi- og Erhvervsministerien kan fasts�tte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de forn�dne tilpasninger finder anvendelse p� en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

� 206. �konomi- og erhvervsministeren skal oprette et v�rdians�ttelsesn�vn, jf. � 207, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilf�rsel af aktiver mellem pengeinstitutter som f�lge af, at et pengeinstitut ikke l�ngere opfylder solvenskravene i � 124 eller er i n�rliggende risiko herfor, kan fasts�tte den skattem�ssige v�rdi p� fusionsdatoen af udl�nene i det n�dlidende pengeinstitut. N�vnet kan kun tr�ffe afg�relse efter anmodning fra et af de involverede pengeinstitutter.

� 207. V�rdians�ttelsesn�vnet, jf. � 206, skal best� af 3 medlemmer. �konomi- og erhvervsministeren udpeger efter aftale med skatteministeren n�vnets medlemmer og suppleanter. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 �r.

Stk. 2. N�vnets formand skal repr�sentere juridisk, �konomisk eller regnskabsm�ssig sagkundskab, og de �vrige medlemmer skal have en s�rlig ekspertise i v�rdians�ttelse af aktiver og passiver.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om betaling for n�vnets afg�relser.

Stk. 4. N�vnet skal tr�ffe afg�relse senest 5 dage efter, at n�vnet har modtaget et fyldestg�rende grundlag for en stillingtagen.

Stk. 5. N�vnets afg�relser kan ikke indbringes for en h�jere administrativ myndighed og skal l�gges til grund ved skattemyndighedernes ligning.

Stk. 6. �konomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fasts�tte regler for n�vnets virksomhed.

� 208. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repr�sentantskabet efter reglerne i �� 209-211 beslutte, at sparekassen opl�ses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og g�ld som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab (sparekasseaktieselskab), der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i aktieselskabet svarende til v�rdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens g�ld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond, jf. dog � 209, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 tr�ffes med det flertal, der kr�ves til sparekassens opl�sning.

� 209. Aktieselskabslovens �� 134-134 i finder med de n�dvendige �ndringer anvendelse p� fusionen, jf. � 208, stk. 1, mellem aktieselskabet som det forts�ttende selskab og sparekassen som det oph�rende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indl�sning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver st�ende i selskabet i en periode p� indtil 5 �r. I tilf�lde af selskabets opl�sning fyldestg�res garantindskud f�r aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens � 134 a n�vnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der till�gges garanterne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens � 134 b n�vnte f�lles regnskabsopstilling og �bningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter g�ldende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der if�lge aktieselskabslovens �� 134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Fi�nans�tilsynet.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til � 204.

� 210. Fonden, jf. � 208, stk. 1, ledes af en bestyrelse p� mindst 5 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af bestyrelsen for sparekasseaktieselskabet, jf. � 208, stk. 1, blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om koncernmedarbejderrepr�sentation ikke anvendelse, udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepr�sentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepr�sentation finder tilsvarende anvendelse for det p�g�ldende medlem.

Stk. 4. Stk.1-3 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet er afviklet efter �� 239 og 240 og sparekasseaktieselskabet ikke anses for at v�re videref�rt. N�r sparekasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videref�rt, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. � 208. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de �ndringer i fondens vedt�gter, som er n�dvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.

� 211. Sparekasseaktieselskabets vedt�gter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegr�nsning for aktion�rerne, der sikrer, at hidtidigt garant- og indskyderdemokrati fastholdes.

� 212. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repr�sentantskabet beslutte, at sparekassen opl�ses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til v�rdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens g�ld.

Stk. 2. � 7, stk. 7, og �� 208, 209 og 211 finder tilsvarende anvendelse.

� 213. Den bundne sparekassereserve, jf. � 212, kan bruges til d�kning af underskud, der ikke d�kkes af bel�b, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilf�lde af pengeinstituttets oph�r kan udlodning til aktion�rerne kun finde sted, n�r forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det forts�ttende selskab sparekassereserven p� de samme vilk�r, som indtil fusionen var g�ldende.

Stk. 4. I tilf�lde af pengeinstituttets oph�r anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velg�rende form�l efter n�rmere regler fastsat i beslutningen efter � 212.

� 214. Ud over de i � 201 foreskrevne henl�ggelser skal der �rligt af den del af �rets overskud, der ikke medg�r til d�kning af underskud fra tidligere �r, henl�gges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf. � 212. Hvis henl�ggelsen vil overstige den forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsm�ssig andel af �rets selskabsskat, henl�gges dog alene et bel�b svarende til denne forrentning.

� 215. I andelskasser eller sammenslutninger heraf, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1995, kan generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at andelskassen eller sammenslutningen opl�ses uden likvidation ved overdragelse af andelskassens eller medlemsandelskassernes aktiver og g�ld som helhed til et af andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (andelskasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet svarende til v�rdien af de indskudte aktiver efter fradrag af den enkelte andelskasses g�ld, jf. dog � 216, overdrages til en fond eller en forening, i sammenslutninger til en fond eller en forening oprettet for den enkelte medlemsandelskasse. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde. Foreningernes medlemmer skal v�re aktion�rer i aktieselskabet.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 tr�ffes med det flertal, der kr�ves til andelskassens eller sammenslutningens opl�sning.

Stk. 3. I tilf�lde af opl�sning af en i medf�r af stk. 1 oprettet forening kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.

� 216. Aktieselskabslovens �� 134-134 i finder med de n�dvendige �ndringer anvendelse p� fusionen, jf. � 215, mellem aktieselskabet som det forts�ttende selskab og andelskassen eller sammenslutningen som det oph�rende selskab.

Stk. 2. Andelshaverne i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indl�sning. Den i aktieselskabslovens � 134 a n�vnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der till�gges andelshaverne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens � 134 b n�vnte f�lles regnskabsopstilling og �bningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter g�ldende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der if�lge aktieselskabslovens �� 134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finans�til�sy�net.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til � 204.

� 217. De i henhold til � 215 oprettede fonde eller foreninger ledes af en bestyrelse p� mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i fonde eller foreninger, der besidder mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, udpeges af bestyrelsen for andelskasseaktieselskabet, jf. � 215, stk. 1, blandt bestyrelsens medlemmer. I disse tilf�lde skal formanden for andelskasseaktieselskabets bestyrelse v�re medlem af fondens eller foreningens bestyrelse.

Stk. 3. I foreninger, der besidder mindre end den i stk. 2 n�vnte del af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, v�lges bestyrelsen af foreningens medlemmer.

Stk. 4. I bestyrelsen for de i stk. 2 n�vnte fonde eller foreninger udpeges 1 medlem af og blandt andelskasseaktieselskabets medarbejderrepr�sentanter, medmindre reglerne om koncernrepr�sentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepr�sentation finder tilsvarende anvendelse for det p�g�ldende medlem.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis andelskasseaktieselskabet er afviklet efter � 216 og andelskasseaktieselskabet ikke anses for at v�re videref�rt. N�r andelskasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videref�rt, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. � 216. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de �ndringer i fondens vedt�gter, der er n�dvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Stk. 6 Andelskasseaktieselskabets vedt�gter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegr�nsning for aktion�rerne, s�ledes at de andelsretlige principper kan opretholdes. 1. pkt. bortfalder 5 �r efter omdannelsen til aktieselskab.

S�rlige regler for realkreditinstitutter om sammenl�gning, fusion og omdannelse

� 218. Fonde, der har v�ret realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

� 219. �ndringer i vedt�gterne for en forening, der har v�ret et realkreditinstitut, kan kun ske med �konomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren godkender vedt�gterne, hvis �ndringerne ikke er i strid med �� 222 og 223 og i �vrigt ikke strider mod medlemmernes interesser.

� 220. En fond eller forening, der har v�ret et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab, skal ledes af en bestyrelse p� mindst 5 medlemmer, hvis fonden eller foreningen ejer realkreditaktieselskabet.

Stk. 2. L�ntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af realkreditobligationer og andre v�rdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet v�lger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Disse medlemmer skal tilsammen udg�re mere end halvdelen af bestyrelsen. Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer og andre v�rdipapirer kan ikke udg�re mere end halvdelen af bestyrelsen.

Stk. 3. Fonden eller foreningen omfattet af stk. 1 fasts�tter i vedt�gter og ved valgregulativ de n�rmere regler for valg og sammens�tning af bestyrelsen. Reglerne skal godkendes af Finanstilsynet.

� 221. Fonde og foreninger omfattet af � 220 skal p� forh�nd underrette Finanstilsynet om direkte eller indirekte erhvervelse af bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed samt om afh�ndelse af en s�dan indflydelse.

� 222. Fonde og foreninger, der har v�ret et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab, skal indsende den reviderede og godkendte �rsrapport til Finanstilsynet i 3 eksemplarer. �rsrapporten skal v�re modtaget i Finanstilsynet senest 4 m�neder efter regnskabs�rets afslutning. Finanstilsynet videresender et eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor �rsrapporten er offentligt tilg�ngelig efter de regler, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fasts�tter herfor.

Stk. 2. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler for regnskabsafl�ggelsen.

� 223. I tilf�lde af opl�sning af en forening, der har v�ret et realkreditinstitut, kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.

� 224. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, kan bruge den bundne fondsreserve til d�kning af underskud, der ikke d�kkes af bel�b, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. Ved sammensmeltning af realkreditinstituttet efter � 204 overtager det forts�ttende selskab fondsreserven p� samme vilk�r, som var g�ldende indtil sammensmeltningen.

Stk. 3. I tilf�lde af realkreditinstituttets oph�r anvendes fondsreserven til almennyttige eller velg�rende form�l efter n�rmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen. Udlodning til aktion�rerne kan kun finde sted, n�r forpligtelserne efter 1. pkt. er opfyldt.

� 225. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, skal henl�gge 10 pct. af �rets overskud, der ikke medg�r til d�kning af underskud fra tidligere �r, til fondsreserven. Hvis henl�ggelsen vil overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsm�ssig andel af �rets selskabsskat, henl�gges dog alene et bel�b svarende til denne forrentning.

S�rlige regler for forsikringsselskaber om sammenl�gning, fusion og omdannelse

� 226. Bestemmelserne om fusion i �� 227-232 finder anvendelse, n�r et forsikringsselskab uden likvidation opl�ses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab, og n�r to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab. Tilsvarende g�lder, n�r det forts�ttende forsikringsselskab er et udenlandsk forsikringsselskab

Stk. 2. Bestemmelserne finder med de n�dvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse, n�r der i et forsikringsselskab tr�ffes beslutning om spaltning af selskabet.

� 227. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens � 134 b, stk. 2, 2. pkt., kan Finanstilsynet tillade, at de regnskabsm�ssige oplysninger fra sidste �rsstatus i hvert af de fusionerende selskaber l�gges til grund for vurderingen af de forsikringsm�ssige hens�ttelser, og at fusionen sker med regnskabsm�ssig virkning fra tidspunktet for afl�ggelse af sidste �rsstatus i de fusionerende selskaber.

� 228. Finanstilsynet skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekr�ftet genpart af fusionsplanen. Samtidig hermed skal Finanstilsynet modtage vurderingsm�ndenes erkl�ring efter aktieselskabslovens � 134 c, stk. 4.

� 229. Beslutning om fusion skal i et forts�ttende gensidigt forsikringsselskab tr�ffes af generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repr�sentanter for disse, der udg�r 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre br�kdel, som vedt�gterne m�tte bestemme, jf. aktieselskabslovens � 70, inden 14 dage efter bekendtg�relse af fusionsplan efter � 232 skriftligt forlanger, at beslutningen tr�ffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i s� fald med det i � 113, stk. 1, foreskrevne flertal. Aktieselskabslovens � 134 e, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.

� 230. Senest 2 uger efter beslutning om fu�sion skal selskabet ans�ge Finanstilsynet om tilladelse efter � 235. Med ans�gningen skal f�lge de i aktieselskabslovens � 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, n�vnte dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekr�ftet genpart.

Stk. 2. Beslutning efter � 229 og aktieselskabslovens � 134 e, stk. 1‑3, f�r f�rst gyldighed, n�r

1) � Finanstilsynet har erkl�ret, at selskabernes fordringshavere, der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er tilstr�kkeligt sikrede, og

Stk. 3. Samtidig med tilladelsen efter stk. 2, nr. 2, inddrager Finanstilsynet det oph�rende selskabs tilladelse med virkning fra en af Finanstilsynet fastsat dato.

� 231. Et oph�rende selskab anses for opl�st, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overg�et som helhed til det forts�ttende selskab, n�r betingelserne i aktieselskabslovens � 134 h, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der foreligger en tilladelse fra Finanstilsynet efter � 230, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Aktieselskabslovens � 134 e, stk. 6, � 134 f, � 134 g og � 134 h, stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse p� forsikringsselskaber.

� 232. Modtagelse af fusions‑ og spaltningsplaner skal straks bekendtg�res i Statstidende af Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilg�ngelige. Registreringer skal straks bekendtg�res i Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsens edb‑informationssystem af Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen og er herefter offentligt tilg�ngelige.

� 233. Vil et selskab overdrage hele sin forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet forsikringsselskab, s�ledes at det f�rstn�vnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ans�ge om Finanstilsynets tilladelse dertil, medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ans�gningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af s�danne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder n�dvendige for at kunne bed�mme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.

Stk. 2. For s� vidt ang�r livsforsikringsvirksomhed, kan der i forbindelse med overdragelsen i det overdragende selskabs forsikringsvilk�r kun foretages s�danne �ndringer, som af Fi�nans�tilsynet sk�nnes at v�re en n�dvendig f�lge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.

Stk. 3. Medmindre Finanstilsynet p� det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen b�r n�gtes, skal Finanstilsynet offentligg�re en redeg�relse for den p�t�nkte overdragelse i Statstidende og i et landsd�kkende dagblad. Redeg�relsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 m�neder efter offentligg�relsen at afgive skriftlig meddelelse til Finans�til�sy�net, s�fremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen samt Finanstilsynets redeg�relse.

Stk. 4. Efter udl�bet af den i stk. 3 omhandlede frist tr�ffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke p�ber�bes som grundlag for at h�ve forsikringsaftalen.

� 234. Ved overdragelse af hele eller dele af en forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i overenstemmelse med �� 30 og 31 skal Finanstilsynet i samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentligg�re en meddelelse om overdragelsen i Statstidende og et landsd�kkende dagblad. Overdragelsen kan ikke p�ber�bes som grundlag for at h�ve forsikringsaftalen.

� 235. Besluttes det at sammensmelte to eller flere forsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til � 226, stk. 1, tr�der beslutningen f�rst i kraft, n�r Finanstilsynet i overensstemmelse med � 233 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen n�dvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. N�r Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. � 233, stk. 4, kan sammensmeltningen uanset � 27 i lov om forsikringsaftaler ikke p�ber�bes af forsikringstagerne som grundlag for at h�ve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til � 226, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsm�glerselskaber samt investeringsforvaltningsselskaber

� 236. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab, v�rdipapirhandler samt investeringsforvaltningsselskab, hvis virksomheden anmoder herom.

� 237. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab og investeringsforvaltningsselskab

1) � hvis den finansielle virksomhed g�r sig skyldig i grove eller gentagne overtr�delser af denne lov eller lov om realkreditl�n og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medf�r af disse love,

2) � hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i kapitel 3, jf. dog � 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt � 125, stk. 1, nr. 2-4,

3) � hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke p�begyndes senest 12 m�neder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse, eller

4) � hvis der ikke ud�ves finansiel virksomhed i en periode p� over 6 m�neder.

Stk. 2. Har et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse som v�rdipapirhandler i medf�r af � 9, stk. 1, kan tilladelsen som v�rdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 3. Har et pengeinstitut eller et realkreditinstitut tilladelse som v�rdipapirhandler i medf�r af � 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut eller realkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

� 238. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i �� 124 og 125, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Hvis tilvejebringelsen af kapital kr�ver, at den finansielle virksomheds �verste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedt�gterne.

Stk. 3. Opfylder en koncern omfattet af �� 171-174 ikke solvenskravet i de p�g�ldende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage den finansielle virksomheds tilladelse.

� 239. N�r Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til �� 236-238, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed m� ikke p�begyndes, f�r afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. N�r Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til � 237, stk. 2 og 3, skal den virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforeningsselskabet ikke l�ngere har tilladelse til, afvikles. Finanstilsynet kan fasts�tte en frist, inden for hvilken afviklingen skal v�re foretaget.

� 240. Afvikling, jf. � 239, sker ved likvidation eller konkurs eller ved fusion eller sammenl�gning i henhold til � 204. Hvis afviklingen sker p� anden m�de, skal Finanstilsynet godkende afviklingens form, indhold og gennemf�relse.

� 241. Er andet ikke fastsat i lovgivningen, tr�ffes beslutning om opl�sning af virksomhedens �verste myndighed og gennemf�res ved likvidation. Finanstilsynet kan fasts�tte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter aktieselskabslovens � 116, stk. 1. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal tr�de i likvidation.

Stk. 2. Beslutning om opl�sning af et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter stk. 1, 1. pkt., skal straks meddeles til Finanstilsynet.

� 242. Finanstilsynet kan suspendere et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsm�glerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs vedt�gter under likvidationen.

Stk. 2. Regnskaber og redeg�relser, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet.

� 243. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udn�vnes af �konomi- og erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal v�re jurist.

� 244. P� vegne af et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er under likvidation, kan konkursbeg�ring kun indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.

� 245. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, n�r hensynet til indskydernes, obligationsejernes eller investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. Anmeldelse af betalingsstandsning efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn under betalingsstandsningen, samt en erkl�ring fra de p�g�ldende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens � 238.

Stk. 3. Anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsm�glerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet uden Finanstilsynets samtykke.

� 246. Finanstilsynet kan indgive konkursbeg�ring, n�r et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, bliver insolvent.

Stk. 2. Uanset konkurslovens � 17, stk. 2, anses et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsm�glerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller ansvarlig l�nekapital ikke for at v�re insolvent.

Stk. 3 . Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal v�re jurist.

� 247. Finanstilsynet har ret til at deltage i m�der i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forel�gges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse forinden indsendelse til skifteretten.

� 248. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter regler med henblik p� opfyldelse af f�llesskabsretlige regler om sanering og likvidation af kreditinstitutter.

� 249. Bestemmelserne i denne lov om �konomi- og erhvervsministerens og Finanstilsynets bef�jelser og pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsm�glerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers pligter over for �konomi- og erhvervsministeren og Finanstilsynet g�lder med de n�dvendige tilpasninger for s�danne virksomheder, som har standset deres betalinger eller er under opl�sning.

� 250. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i f�llesskabsretlige regler herom forbyde et udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, investeringsselskab eller investeringsforvaltningsselskab med hjemsted i et andet land inden for den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, at ud�ve virksomhed her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, hvis kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, investeringsselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet groft eller gentagne gange har overtr�dt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medf�r af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, investeringsselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet, og det ikke ved p�bud eller sanktioner efter denne lov har v�ret muligt at bringe overtr�delsen til oph�r.

� 251. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravene i � 124, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. � 238, stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets �verste myndighed med 3 dages varsel til beslutning af n�dvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i henhold til � 124.

Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 n�vnte situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog � 204, stk. 1, om �konomi- og erhvervsministerens godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal v�re betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets �verste myndighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal p� generalforsamlingen eller i sparekasser repr�sentantskabet g�re rede for pengeinstituttets situation samt den indg�ede aftale. S�fremt der p� generalforsamlingen eller i sparekasser repr�sentantskabet tr�ffes beslutning om andre foranstaltninger, der indeb�rer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravene i � 124, eller om likvidation p� vilk�r, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. n�vnte aftale om overdragelse.

Stk. 3. Indkaldelse indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender der skal behandles, og det v�sentligste indhold af eventuelle forslag til �ndring af vedt�gterne fremsendes til alle kendte aktion�rer, andelshavere eller i sparekasser repr�sentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med � 67.

Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen eller i sparekasser repr�sentantskabsm�det skal dagsorden og de fuldst�ndige forslag freml�gges til gennemsyn for aktion�rerne, andelshaverne eller i sparekasser repr�sentantskabets medlemmer p� pengeinstituttets hovedkontor.

Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan uanset aktieselskabslovens �� 78 og 79 altid tr�ffes med to tredjedele af den repr�senterede kapital. S�fremt halvdelen af aktiekapitalen er repr�senteret p� generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger tr�ffes med simpelt flertal. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid tr�ffes med to tredjedele af de fremm�dte, i sparekasser repr�sentantskabsmedlemmer og i andelskasser andelshavere.

Stk. 6. De i stk. 1-5 n�vnte fremgangsm�der finder anvendelse uanset vedt�gternes bestemmelser herom.

� 252. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, kan bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog � 204, stk. 1, om �konomi-og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktion�rerne, andelshaverne eller i sparekasser repr�sentantskabsmedlemmerne til et orienterende m�de vedr�rende dispositionen. Dette m�de skal afholdes senest 8 dage efter beslutningen, og de n�dvendige omkostninger herved afholdes af det overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i m�det.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 n�vnte fremgangsm�der finder anvendelse uanset vedt�gternes bestemmelser herom.

� 253. De for aktieselskaber g�ldende opl�sningsbestemmelser finder med de forn�dne tillempelser anvendelse p� sparekasser og andelskasser.

S�rlige regler for forsikringsselskaber om inddragelse af tilladelse og oph�r

� 254. Finanstilsynet kan inddrage et forsikringsselskabs tilladelse, hvis

1) � virksomhed som forsikringsselskab ikke p�begyndes senest 12 m�neder efter, at Finans�til�sy�net har meddelt tilladelsen, eller

2) � virksomhed som forsikringsselskab ikke ud�ves i en periode p� over 6 m�neder.

� 255. Finanstilsynet kan helt eller delvis inddrage et forsikringsselskabs tilladelse, s�fremt

1) � selskabet g�r sig skyldigt i grov eller gentaget overtr�delse af bestemmelser i denne lov,

2) � selskabet ikke l�ngere opfylder betingelserne for at f� tilladelse, jf. kapitel 3,

3) � selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har gennemf�rt de foranstaltninger, som er angivet i de i � 273, stk. 1 og 2, n�vnte genoprettelsesplaner eller

Stk. 2. I gensidige selskaber tr�ffer generalforsamlingen beslutning om opl�sning af selskabet i overensstemmelse med reglerne i denne lovs � 113 og aktieselskabslovens � 77.

� 256. Inddrages et forsikringsselskabs tilladelse, tr�ffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal s�ge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet p� anden m�de skal s�ge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administra�tion i overensstemmelse med �� 278-283.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse af et selskabs tilladelse forbyde selskabet at r�de over dets aktiver eller begr�nse dets r�dighed herover. � 167, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

� 257. Et forsikringsselskab, der har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i �� 233 og 235, skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen p� anden m�de end ved fusion efter aktieselskabslovens � 134 j, stk. 1, eller � 134 k, ved likvidation eller ved konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemf�relse godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i medf�r af stk. 1, 2. pkt., indtr�der det overtagende forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte.

� 258. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt forsikringstager opl�ses, medmindre det forinden har overf�rt hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i � 233 fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under administration.

� 259. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opl�ses, medmindre det forinden har overf�rt hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i � 233 fastsatte regler eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til � 49 i lov om sikring mod f�lger af arbejdsskade.

� 260. I tilf�lde af et forsikringsselskabs likvidation, kan �konomi- og erhvervsministeren, n�r hensynet til de forsikrede, aktion�rer, garanter eller kreditorer taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udn�vne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

Stk. 2. Tr�ffer Finanstilsynet i medf�r af �� 274 eller 275 bestemmelse om, at et selskab skal tr�de i likvidation, udn�vner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke �n skal v�re jurist. Finanstilsynet kan suspendere selskabets vedt�gter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt p� det tidspunkt, da Finanstilsynet tr�ffer beslutning om, at selskabet skal tr�de i likvidation.

� 261. Denne lovs regler om regnskabsafl�ggelse, revision, generalforsamlinger og regnskabers indsendelse til Finanstilsynet finder anvendelse p� selskaber under likvidation med de afvigelser, der f�lger af nedenst�ende bestemmelser og aktieselskabslovens � 121, stk. 1 og 2, og �� 122‑125.

� 262. Den i aktieselskabslovens � 122 omtalte resultatopg�relse og balance indsendes i 2 eksemplarer til Finanstilsynet, der videregiver det ene til Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen.

� 263. Opfordres forsikringsselskabet i henhold til lov om forsikringsaftaler � 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser, afg�r Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed m� anses for betryggende.

� 264. P� et forsikringsselskabs vegne kan konkursbeg�ring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.

Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld d�kning til kreditorerne og forsikringstagerne, skal likvidator indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbeg�ring.

Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbeg�ring til skifteretten.

Stk. 4 . Uanset konkurslovens � 17, stk. 2, anses et forsikringsselskab, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig l�nekapital, ikke for at v�re insolvent.

Stk. 5. Erkl�res et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, konkurs, finder � 277 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Erkl�res et livsforsikringsselskab konkurs, skal forsikringsbestanden tages under administration i henhold til �� 278-283.

Stk. 7. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbeg�ring i henhold til stk. 3 kan ikke p�klages efter � 372.

� 265. Erkl�res et forsikringsselskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.

Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i m�der i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilf�jelsen �under konkurs�.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen.

Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med Finanstilsynets tilladelse anvendelse p� forsikringsselskaber med undtagelse af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber erstatter Finanstilsynets tilladelse de tiltr�delseserkl�ringer, som er n�vnt i konkurslovens � 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet p�se, at genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte fordringshavere om �bning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40 pct. af de afgivne tilbagemeldinger tiltr�der, at der �bnes s�danne forhandlinger.

Stk. 7. I forbindelse med den statusoversigt, som skal udarbejdes ved �bning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens � 165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber efter h�ring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en opg�relse over v�rdien af de krav, der er anmeldt.

Stk. 8. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber opg�res kravene i henhold til konkurslovens � 176 om vedtagelse af en tvangsakkord i forhold til de fremm�dte og anmeldte krav.

� 266. �konomi-og erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator p� boets regning skal underrette forsikringstagerne om selskabets opl�sning og om konsekvenserne for dem.

Stk. 2. �konomi-og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler om underretningens form og indhold.

� 267. Finanstilsynet ud�ver for forsikringsselskaber de bef�jelser, der er tillagt Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens � 72, stk. 2, � 117, stk. 1, og � 118.

� 268. Beslutning om kapitalneds�ttelse skal godkendes af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens � 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, n�vnte tilf�lde.

� 269. Vedtagelser i medf�r af aktieselskabslovens � 126 om, at likvidationen skal h�ves, skal godkendes af Finanstilsynet.

� 270. For at sikre forsikringsd�kning i tilf�lde af et selskabs konkurs eller likvidation kan �konomi- og erhvervsministeren fasts�tte n�rmere regler om gensidig h�ftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.

Stk. 2. Bel�b, som indg�r i boet fra d�kning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til d�kning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som p�hvilede det under konkurs eller likvidation v�rende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens �� 93 og 94 n�vnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan d�kkes af boets �vrige midler.

� 271. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter regler med henblik p� opfyldelse af f�llesskabssretlige regler om sanering og likvidation af forsikringsselskaber.

� 272. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i � 30, stk. 1, og � 31, stk. 1, at ud�ve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af gr�nseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtr�dt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medf�r af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved p�bud eller sanktioner efter denne lov har v�ret muligt at bringe overtr�delserne til oph�r.

S�rlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger

� 273. Hvis et forsikringsselskabs basiskapital ikke er tilstr�kkelig, skal Finanstilsynet kr�ve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets �konomiske stilling og forel�gger planen for Finanstilsynet til bed�mmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, der er n�dvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere bestemmelser om de oplysninger, planen for genoprettelse skal indeholde, og om det �rem�l, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 3. Selskabets plan skal tilsigte en genoprettelse af dets �konomiske stilling over et kortere tidsrum, der fasts�ttes af Finanstilsynet, n�r

1) � basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af solvenskravet,

2) � basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end minimumskapitalkravet eller

3) � kernekapitalelementerne i forsikringsselskaber, udg�rende indbetalt aktie- og garantikapital, overskud ved emission, andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, overf�rt overskud eller underskud samt �rets l�bende resultat, tilsammen udg�r mindre end 1/6 af solvenskravet eller tilsammen udg�r et bel�b mindre end minimumskapitalkravet.

Stk. 4. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, tr�ffer tilsynet i tilf�lde af, at der er sket en forringelse af selskabets �konomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de n�dvendige foranstaltninger og kan herunder kr�ve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 f�lgende regnskabs�r.

� 274. Finanstilsynet p�byder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er n�dvendige, s�fremt

3) � det i nr. 2 n�vnte grundlag eller den m�de, hvorp� selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende,

4) � det viser sig, at de til d�kning af de forsikringsm�ssige hens�ttelser henlagte midler ikke er betryggende, eller

5) � selskabets �konomiske stilling er s�ledes forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de p�budte foranstaltninger ikke truffet inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist, og sk�nnes undladelsen at medf�re fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til �� 278-283.

Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under administration, s�fremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til d�kning af de forsikringsm�ssige hens�ttelser n�dvendige midler.

Stk. 4. Tr�der et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet tr�ffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages under administration.

Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, n�r forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil v�re p�kr�vet, at selskabet opl�ses, tr�ffer tilsynet beslutning herom.

� 275. Finanstilsynet p�byder et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er n�dvendige, s�fremt

1) � selskabet ikke har hensat tilstr�kkelige bel�b til d�kning af forsikringsm�ssige forpligtelser,

2) � Finanstilsynet ikke finder den m�de, hvorp� selskabets midler er anbragt, betryggende eller

3) � nogen af de i � 274, stk. 1, nr. 1, n�vnte omst�ndigheder foreligger.

Stk. 2. Er de p�budte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og sk�nnes undladelsen at medf�re fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet tr�ffe bestemmelse om, at selskabet skal tr�de i likvidation. S�fremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til � 49 i lov om sikring mod f�lger af arbejdsskade.

� 276. Som led i de i � 273, stk. 3, � 274, stk. 1, og � 275, stk. 1, n�vnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at r�de over dets aktiver eller begr�nse dets r�dighed herover. � 167 finder tilsvarende anvendelse.

� 277. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at likvidation i henhold til � 275 er indtr�dt, i samr�d med likvidatorerne lade unders�ge, om det vil v�re hensigtsm�ssigt at s�ge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om s�dan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redeg�relse om overdragelsen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.

Stk. 2. Redeg�relsen og forslaget skal offentligg�res i Statstidende og i dagblade. Redeg�relsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke m� v�re kortere end 1 m�ned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, s�fremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redeg�relsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udl�bet af den i stk. 2 omhandlede frist tr�ffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redeg�relse efter forhandling med det overtagende selskab tr�ffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode p� mere end 1 �r, af begge parter kan opsiges efter de regler, som if�lge forsikringsaftalen er g�ldende, hvis den i aftalen indeholdte fler�rige periode var udl�bet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynets redeg�relse.

Stk. 5. � 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler �� 26 og 27 ikke p�ber�bes som grundlag for at h�ve forsikringsaftalen.

S�rlige regler for forsikringsselskaber om administration af en livsforsikringsbestand

� 278. Tr�ffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til � 264, stk. 6, � 274 eller �� 255 og 256, udn�vner Finanstilsynet samtidig en administrator til i f�llesskab med eventuelle medadministratorer at forest� forsikringsbestandens administration.

Stk. 2. N�r en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets tilladelse samt foranledige beslutningerne om administrationens iv�rks�ttelse, administrators udn�vnelse samt tilladelsens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. � 108 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.

Stk. 4. Udgifter, der efter skattelovgivningen p�hviler administrationsboet best�ende af de forsikrede, udredes af administrationsboet ved administrator.

Stk. 5. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes st�rrelse fasts�ttes efter forhandling med Fi�nans�tilsynet.

� 279. Ved administrationens begyndelse skal de i � 167, stk. 1, n�vnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal v�re berettiget til at r�de over disse aktiver. For s� vidt ang�r fondsaktiver, skal dette registreres i en v�rdipapircentral og, for s� vidt ang�r fast ejendom, i tingbogen.

Stk. 2. Erkl�res et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 n�vnte aktiver til administrator.

Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de g�ldende v�rdians�ttelsesregler.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke g�re krav g�ldende mod selskabet. Derimod kan administrator p� administrationsboets vegne afkr�ve selskabet, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsm�ssige hens�ttelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen n�vnt i � 281 er d�kket. Endvidere kan administrator p� administrationsboets vegne kr�ve et bel�b, der svarer til selskabets solvensmargin opgjort ved administrationsboets begyndelse.

Stk. 5. Erkl�res et livsforsikringsselskab konkurs efter, at administrationen er begyndt, f�r konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hj�lp, kr�ve alt til administrationen n�dvendigt materiale udleveret.

� 280. N�r forsikringsbestanden er taget under administration, kan genk�b af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genk�bsv�rdien helt eller delvis anvendes til d�kning af de i � 162, stk. 1, nr. 7, n�vnte policel�n.

� 281. Administrator skal beregne de forsikringsm�ssige hens�ttelser og opg�re st�rrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Stk. 2. Forsikringskrav, som f�r administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afg�res efter de f�r dette tidspunkt g�ldende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal forel�big kun udbetales med s� stort et bel�b, som administrator efter omst�ndighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fasts�ttelse af forsikringsbel�bene, jf. stk. 4, at der p� denne m�de er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kr�ves.

Stk. 3. De forsikringsm�ssige hens�ttelser beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. � 20, medmindre administrator finder det n�dvendigt at fasts�tte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Fasts�ttelse af forsikringsbel�bene, herunder en eventuel neds�ttelse heraf, jf. � 282, stk. 1, 4. pkt., eller � 283, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 g�ldende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilf�lde m� anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

� 282. Administrator skal snarest muligt, efter at vurdering og beregning i henhold til � 279, stk. 3, og � 281 har fundet sted, s�ge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om en s�dan overtagelse, skal administrator ans�ge om Finanstilsynets tilladelse til overdragelsen. Ans�gningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab, og af s�danne oplysninger om dette selskab, som Finanstilsynet finder n�dvendige for at kunne bed�mme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medf�rer overenskomsten neds�ttelse af forsikringsbel�bene eller �ndring af forsikringsvilk�rene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet p� det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen b�r n�gtes, skal Finanstilsynet offentligg�re en redeg�relse for den p�t�nkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redeg�relsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke m� v�re kortere end 1 m�ned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, s�fremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redeg�relsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udl�bet af den i stk. 2 n�vnte frist tr�ffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke p�ber�bes som grundlag for at h�ve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelsen sket p� en s�dan m�de, at ikke alle administrationsboets aktiver er medg�et, skal administrator afgive det overskydende bel�b til selskabet eller dets bo.

� 283. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til � 282, skal administrator foretage den endelige fasts�ttelse af forsikringsbel�bene i henhold til den foretagne opg�relse samt eventuelle �ndringer af forsikringsvilk�rene, herunder af bonusreglerne, og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. � 23 og aktieselskabslovens � 3. Til denne generalforsamling gives 2 m�neders varsel. Indkaldelsen samt en redeg�relse for stiftelsesdokumentets indhold og den af administrator beregnede fasts�ttelse af forsikringsbel�bene bekendtg�res p� den i � 282, stk. 2, angivne m�de.

Stk. 2. Ved registreringen indtr�der det gensidige selskab i den i � 279, stk. 4, n�vnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, forts�ttes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere fors�g p� at overf�re forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses h�ftelse for selskabets forpligtelser

� 284. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse.

Stk. 2. Hvis medlemmerne skal h�fte for selskabets forpligtelser, skal omfanget heraf fasts�ttes i vedt�gterne.

Stk. 3. Medlemmernes h�ftelse for selskabets forpligtelser kan kun g�res g�ldende af selskabet.

Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af h�ftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pants�ttes.

� 285. Finanstilsynet kan fasts�tte regler for de gensidige forsikringsselskaber vedr�rende h�ftelse for medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne af selskabets midler.

� 286. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedt�gterne aftales, at det skal v�re fritaget for medlemsansvar. Det samlede bel�b af s�danne genforsikringer for egen regning m� dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det �rlige rentebel�b. For skadesforsikring m� pr�mien af s�danne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede pr�mieindt�gt.

� 287. Et gensidigt forsikringsselskab m� ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber m� ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i moderselskabet.

� 288. I gensidige forsikringsselskaber skal der f�res en bog over garantiandelene.

Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af garanternes navn, stilling og bop�l.

Stk. 3. Selskabet skal give garantiandelen p�tegning om noteringen, jf. stk. 2.

� 289. S�gsm�l i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til p� lovlig m�de eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedt�gter, kan anl�gges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direkt�r.

Stk. 2. Sag skal v�re anlagt senest 3 m�neder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

1) � beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke,

2) � der if�lge selskabets vedt�gter kr�ves samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og s�dant samtykke ikke er givet,

3) � indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet g�ldende regler for indkaldelse v�sentligt er tilsidesat eller

4) � den, der har rejst sagen efter udl�bet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 2 �r efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten p� grund heraf og under hensyntagen til omst�ndighederne i �vrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville f�re til �benbar ubillighed.

Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen ikke er blevet til p� lovlig m�de eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedt�gter, jf. stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller �ndres. En �ndring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, s�fremt der nedl�gges p�stand derom og retten er i stand til at fastsl�, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afg�relse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.

� 290. Som udbytte til aktion�rer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes �rets resultat (overskud) i henhold til den godkendte �rsrapport for sidste regnskabs�r, overf�rt overskud fra tidligere �r og andre reserver, der ikke er bundne i medf�r af lov eller selskabets vedt�gter, efter fradrag dels af ud�kket underskud, dels af bel�b, der i medf�r af lov eller selskabets vedt�gter skal henl�gges til en sikkerhedsfond eller til andre form�l.

� 291. S� l�nge selskabets basiskapital ikke opfylder kapitalkravene i medf�r af denne lov, kan der ikke udbetales udbytte til aktion�rer, rente til garanter eller bel�b til medlemmer i gensidige selskaber.

� 292. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktion�rerne ud over �� 290 og 291 kun finde sted som udlodning i forbindelse med neds�ttelse af aktiekapitalen eller selskabets opl�sning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i �vrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedt�gterne fastsatte regler.

Stk. 2. Udbytte til aktion�rer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber m� ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens �konomiske stilling.

� 293. Et forsikringsselskab kan, s�fremt vedt�gterne indeholder bestemmelser herom, foretage henl�ggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraf�res denne. Der kan ej heller foretages vedt�gts�ndringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraf�res denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til d�kning af tab ved afvikling af de forsikringsm�ssige forpligtelser eller p� anden m�de til fordel for de forsikrede.

S�rlige regler for gensidige skadeforsikringsselskaber med begr�nset form�l

� 294. Bestemmelserne i �� 295-303 omfatter gensidige skadeforsikringsselskaber, hvis vedt�gter indeholder angivelse af

1) � at selskabets form�l er begr�nset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom s�ledes, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr,

3) � at selskabet ikke tegner forsikringer for l�ngere perioder end 1 �r ad gangen,

5) � det h�jeste bel�b, som selskabet uden genforsikring kan overtage p� enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fasts�ttes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt

6) � mulighed for opkr�vning af ekstrabidrag eller neds�ttelse af ydelserne.

Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, s�fremt

1) � den �rlige pr�mieindt�gt overstiger et af Finanstilsynet fastsat bel�b eller

2) � mindre end halvdelen af den �rlige pr�mieindt�gt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

� 295. Bestemmelserne i � 112, nr. 2, og � 126, stk. 1, samt aktieselskabslovens �� 3 og 5, � 6, stk. 1 og 3-5, �� 7-10, � 11, stk. 1 og 3, og � 176 finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel.

Stk. 2. Det kan i vedt�gterne bestemmes, at der ikke skal ans�ttes en direktion.

� 296. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedt�gter er affattet. Udkastet skal freml�gges ved indtegningen.

Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest 6 m�neder efter, at indtegningen er p�begyndt, medmindre ingen medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstn�vnte tilf�lde bortfalder de ved tegning af selskabskapital p�tagne forpligtelser, og indbetalte bel�b tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, s�fremt dette er betinget ved tegningen.

Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede if�lge vedt�gtsudkastet.

Stk. 4. Generalforsamlingen tr�ffer med almindelig stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedt�gterne og om, hvorvidt selskabet skal stiftes. Beslutning om �ndring af vedt�gtsudkastet kan tr�ffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om �ndringer efter stiftelsen. Beslutning om �ndring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kr�ver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse m� ikke tr�ffes, f�r vedt�gterne er endeligt godkendt.

Stk. 5. N�r selskabet er stiftet, v�lges bestyrelse og revisorer efter vedt�gternes bestemmelser herom.

� 297. Selskabet skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 m�neder efter den konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen p�tagne forpligtelser, jf. � 296, stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted.

Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende ans�gning om tilladelse til Finanstilsynet. Med ans�gningen skal f�lge bekr�ftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

� 298. Den i � 14 n�vnte driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begr�nses i �rem�l eller udelades, s�fremt den ikke er n�dvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere under hensyntagen til virksomhedens art og omfang tillade, at der ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

� 299. Har selskabet ingen direktion, udf�res de hverv, der i lov eller i medf�r af lov er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.

� 300. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repr�senterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som p� selskabets vegne indg�s af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direkt�r.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedt�gterne begr�nses s�ledes, at tegningsretten kun kan ud�ves af et eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden begr�nsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. � 66 finder ikke anvendelse.

� 301. Gensidige skadeforsikringsselskaber, der omfattes af � 294, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et sn�vert begr�nset landomr�de, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3, s�fremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mio. kr.

Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. � 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Er et gensidigt skadeforsikringsselskab undergivet tilsyn i medf�r af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, s�fremt selskabet frems�tter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

� 302. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt skadeforsikringsselskab, der omfattes af � 294, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, s�fremt

1) � de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mio. kr. og selskabets risiko p� en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede �rlige pr�mieindt�gt eller

2) � selskabet kun tegner forsikringer inden for et begr�nset landomr�de og alene for en enkelt forsikringsgren.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afd�kket sin risiko ved genforsikring.

Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af � 294, stk. 1, nr. 1, n�r selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, motork�ret�jsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring.

Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal v�re godkendt af generalforsamlingen.

� 303. Frems�tter et gensidigt skadeforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet bestemme, at selskabet skal v�re undergivet denne lov. N�r s�dan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels bestemmelser dog p� ny anvendes, s�fremt Finanstilsynet tillader det.

� 304. Ved tv�rg�ende pensionskasser forst�s foreninger eller sammenslutninger,

1) � hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesomr�der eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til form�l som led i ans�ttelsesvilk�rene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller

2) � hvis medlemmer er selvst�ndige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til form�l at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

� 305. Bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 n�vnte undtagelser tilsvarende anvendelse for de tv�rg�ende pensionskasser.

Stk. 2. � 284, stk. 2-4, finder ikke anvendelse p� tv�rg�ende pensionskasser.

� 306. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere regler om afgr�nsning af de tv�rg�ende pensionskassers medlemskreds og aktiviteter.

� 307. Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forst�s et livsforsikringsaktieselskab, der

1) � direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i f�llesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,

Stk. 2. Af selskabets vedt�gter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, n�vnte fremg�, at selskabet er et �arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab�.

Stk. 3. Afst�else af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, n�vnte kreds eller �ndring af selskabets vedt�gter vedr�rende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 n�vnte forhold kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, s�fremt afst�elsen eller vedt�gts�ndringen sk�nnes at v�re i de forsikredes interesse.

Stk. 4. Af selskabets vedt�gter skal tillige fremg�, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, n�r der ikke l�ngere er forsikringsm�ssige krav mod selskabet. Af vedt�gtsbestemmelsen skal fremg�, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velg�rende form�l.

Stk. 5. Vil selskabet overdrage sin forsikringsbestand, skal selskabet ud over det i � 233 anf�rte tillige anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilf�lde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsm�ssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.

� 308. Virksomheder, der ud�ver virksomhed, som best�r i at udstede betalingsmidler i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forst�s en pengev�rdi, som er repr�senteret ved et krav p� udstederen, der er lagret p� et elektronisk medium. Elektroniske penge m� ikke udstedes til overkurs og skal v�re anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge m� bortset fra udstedelse af elektroniske penge alene drive virksomhed, der omfatter

2) � lagring p� det elektroniske medium p� vegne af andre selskaber eller offentlige institutioner.

Stk. 3. Udstedere af elektroniske penge og pengeinstitutter har eneret til at udstede elektroniske penge.

Stk. 4. En virksomhed, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 1 mio. euro.

Stk. 5. Bortset fra stk. 6 finder bestemmelserne i dette kapitel ikke anvendelse p� virksomheder, der udsteder elektroniske penge, hvis der maksimalt kan lagres 75 euro p� det elektroniske medium og en af f�lgende betingelser er opfyldt:

1) � virksomhedens samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b overstiger ikke 150.000 euro,

2) � de elektroniske penge, der udstedes af virksomheden, anerkendes kun som betalingsmiddel af koncernforbundne selskaber, eller

3) � de elektroniske penge, der udstedes af virksomheden, anerkendes kun som betalingsmiddel af et begr�nset antal selskaber, der klart kan identificeres ved deres beliggenhed p� samme lokalitet eller i et andet begr�nset lokalt omr�de eller ved deres t�tte finansielle eller forretningsm�ssige forbindelse til virksomheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Virksomheder, der ikke er omfattet af dette kapitel, jf. stk. 5, skal �rligt redeg�re for deres aktiviteter, herunder om st�rrelsen af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b. Redeg�relsen skal v�re modtaget i Finanstilsynet senest den 1. april.

� 309. Udstedere af elektroniske penge m� ikke udstede elektroniske penge med en h�jere v�rdi end 300 euro.

� 310. Udstedere af elektroniske penge m� ikke besidde kapitalandele i andre selskaber, medmindre disse selskaber udf�rer driftsm�ssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge, der udstedes eller distribueres af den p�g�ldende udsteder.

� 311. Ih�ndehaveren af elektroniske penge kan i gyldighedsperioden og i op til 1 �r efter gyldighedsperiodens udl�b anmode udstederen eller det udstedende pengeinstitut om at f� restbel�bet indl�st til p�lydende i m�nter og sedler eller ved overf�rsel til en konto i et pengeinstitut uden andre omkostninger end dem, der er n�dvendige for at gennemf�re transaktionen.

Stk. 2. Betingelserne for genindl�selighed i henhold til stk. 1 skal klart fremg� af aftalen mellem udstederen og ih�ndehaveren. I aftalen kan fasts�ttes, at bel�b under 25 kr. ikke kan genindl�ses.

� 312. �� 13-15 om tilladelse og � 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, � 31, stk. 1, � 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-7, � 39, stk. 1, 1. pkt., � 39, stk. 2, 1. pkt., og � 40 om ud�velse af virksomhed gennem en filial eller ved udbud af gr�nseoverskridende tjenesteydelser finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er n�vnt i denne lovs � 313.

Stk. 2. En ans�gning om tilladelse til at udstede elektroniske penge skal indeholde oplysninger om det forventede m�l for de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b efter 6 m�neder.

� 313. En udenlandsk udsteder af elektroniske penge, der �nsker at ud�ve virksomhed gennem en filial eller ved udbud af tjenesteydelser her i landet i overensstemmelse med � 312, jf. � 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, og � 31, stk. 1, kan alene udstede elektroniske penge.

Stk. 2. En udsteder af elektroniske penge, der �nsker at ud�ve virksomhed gennem en filial, ved udbud af tjenesteydelser eller ved etablering af dattervirksomhed i overensstemmelse med � 312, jf. � 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-7, � 39, stk. 1, 1. pkt., � 39, stk. 2, 1. pkt., og � 40 kan alene udstede elektroniske penge.

� 314. Dette kapitels bestemmelser g�lder for filialer af udstedere af elektroniske penge, der har hjemsted i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, med de afvigelser, som filialforholdet n�dvendigg�r, eller som er fastsat i eller i medf�r af international aftale.

Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse p� de i stk. 1 n�vnte filialer.

� 315. � 5, stk. 3, og �� 61 og 62 om erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i finansielle virksomheder finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

� 316. �� 70 og 71 om skriftlige retningslinjer for en finansiel virksomheds v�sentligste aktivitetsomr�der m.m. finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

� 317. Basiskapitalen for en udsteder af elektroniske penge skal til enhver tid udg�re mindst 2 pct. af det h�jeste af f�lgende bel�b: Den aktuelle v�rdi eller de foreg�ende 6 m�neders gennemsnit af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b.

Stk. 2. Har en udsteder af elektroniske penge endnu ikke v�ret i drift i 6 m�neder inklusive den dag, hvor driften p�begyndes, skal basiskapitalen udg�re mindst 2 pct. af det h�jeste af f�lgende bel�b: Den aktuelle v�rdi eller det bel�b, der er fastsat som m�l for de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b efter 6 m�neder, jf. � 312, stk. 2.

Stk. 3. Hvis et medlem af en udsteders bestyrelse, direktion eller revision m� formode, at virksomheden ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1 og 2, skal de p�g�ldende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fasts�tte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal v�re opfyldt.

� 318. Basiskapitalen for en udsteder af elektroniske penge beregnes som summen af indbetalt aktiekapital, overkurs ved emission og reserver.

Stk. 2. Kapitalen reduceres med virksomhedens beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og skatteaktiver samt �rets l�bende underskud.

� 319. Udstedere af elektroniske penge skal ved udl�bet af hvert halv�r indberette solvensopg�relse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler herfor.

� 320. En udsteder af elektroniske penge skal som minimum anbringe midler svarende til virksomhedens finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b i f�lgende aktiver:

2) � tilgodehavender hos eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A,

4) � tilgodehavender hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Gr�nlands hjemmestyre og F�r�ernes landsstyre eller sikret ved v�rdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Gr�nlands hjemmestyre og F�r�ernes landsstyre inden for 90 pct. af v�rdipapirets markedsv�rdi,

5) � tilgodehavender hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i E�S-lande eller sikret ved v�rdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, hvor de kompetente myndigheder har givet nulv�gt inden for 90 pct. af v�rdipapirets markedsv�rdi,

6) � realkreditobligationer samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og

Stk. 2. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere regler for anbringelse af midler i andre aktiver end de i stk. 1 n�vnte.

Stk. 3. Hvis v�rdien af de samlede midler anbragt i de i stk. 1 og 2 n�vnte aktiver bliver lavere end de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b, skal Finanstilsynet p�se, at udstederen tr�ffer de n�dvendige foranstaltninger for omg�ende at rette op p� dette forhold. Finanstilsynet kan i disse tilf�lde midlertidigt tillade, at virksomhedens finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebel�b opfyldes ved hj�lp af andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede op til et bel�b p� maksimalt 5 pct. af disse forpligtelser eller virksomhedens basiskapital, dog s�ledes at det er det laveste af disse to bel�b, der g�lder.

� 321. En udsteder af elektroniske penges beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af � 320, stk. 1, nr. 6 og 7, m� ikke overstige virksomhedens basiskapital med mere end 20 gange.

Stk. 2. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af � 320, stk. 1, nr. 6, m� maksimalt udg�re 250 pct. af virksomhedens basiskapital pr. emittent.

Stk. 3. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af � 320, stk. 1, nr. 7, m� maksimalt udg�re 125 pct. af udstederens basiskapital pr. institut. Der kan dog h�jst placeres indtil 25 pct. af pengeinstituttets basiskapital.

� 322. Hvis en udsteder af elektroniske penges renterisiko er st�rre end 10 pct. af basiskapitalen eller valutaindikator 1 er st�rre end 10 pct. af basiskapitalen, fasts�tter Finanstilsynet n�rmere regler om v�gtning af markedsrisici. Renterisiko og valutaindikator 1 beregnes som for pengeinstitutter.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge kan alene anvende afledte finansielle instrumenter med henblik p� at reducere markedsrisici.

� 323. Udstedere af elektroniske penge skal ved udl�bet af hvert halv�r indberette opg�relse for midlernes anbringelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler herfor.

� 324. Lov om erhvervsdrivende virksomheders afl�ggelse af �rsregnskab m.v. finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er n�vnt i � 75, � 199, stk. 1-7, og � 200 om regnskabs�ret, revisorer og oplysningspligt.

Stk. 2. Regnskabs�ret skal f�lge kalender�ret. F�rste regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller l�ngere tidsrum end 12 m�neder, dog h�jst 18 m�neder.

� 325. Udstedere af elektroniske penge skal ved udl�bet af hvert halv�r foretage regnskabsindberetninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler herfor.

� 326. Finanstilsynet fasts�tter n�rmere regler om revisionens gennemf�relse for udstedere af elektroniske penge. Herunder kan Finanstilsynet fasts�tte n�rmere regler om intern revision og om systemrevisionens gennemf�relse i f�lles datacentraler.

� 327. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge, hvis virksomheden anmoder herom.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en udsteder af elektroniske penges tilladelse,

1) � hvis virksomheden ikke p�begyndes senest 12 m�neder efter tilladelsens meddelelse,

3) � hvis udstederen g�r sig skyldig i grov eller gentaget overtr�delse af bestemmelser i dette kapitel eller af forskrifter udstedt i medf�r af loven eller

Stk. 3. Opfylder udstederen ikke solvenskravet i � 317, og har virksomheden ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medf�r af � 317, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en n�rmere angivet frist uanset vedt�gternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen og redeg�re for virksomhedens �konomiske forhold.

� 328. Opfylder en udsteder af elektroniske penges basiskapital ikke kapitalkravet p� tilladelsestidspunktet i henhold til � 308, stk. 4, kan Finanstilsynet enten fasts�tte en frist til at bringe basiskapitalen op p� dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

� 329. Inddrages tilladelsen til en udsteder af elektroniske penge, skal virksomheden afvikles. Anden virksomhed m� ikke optages, f�r afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen p� anden m�de end ved likvidation eller konkurs eller i henhold til � 331, skal afviklingens form, indhold og gennemf�relse godkendes af Finanstilsynet.

� 330. �� 241, 243, 245, 246 og 250 om inddragelse af tilladelse og oph�r finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

� 331. Et pengeinstitut eller en udsteder af elektroniske penge m� ikke uden Finanstilsynets tilladelse sammenl�gges med en udsteder af elektroniske penge.

� 332. � 117 finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

� 333. Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser finder med de forn�dne tilpasninger anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

� 334. Virksomheder, der ud�ver virksomhed, som best�r i erhvervsm�ssigt eller som et v�sentligt led i deres drift at modtage indl�n eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden eller en videre kreds, og som anbringer de s�ledes modtagne midler p� anden m�de end ved inds�ttelse i et pengeinstitut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er

3) � oprettet i henhold til s�rlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til s�rlig lov.

Stk. 2. Virksomheder, der s�ger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 1 mio. euro.

� 335. �� 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomheder.

Stk. 2. For sparevirksomheder, der ikke er aktieselskaber, g�lder aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende.

� 337. �� 70, 71 og 75 finder tilsvarende anvendelse p� sparevirksomheder.

� 338. Vedt�gterne skal angive indskydernes rettigheder og forpligtelser samt indeholde regler om virksomhedens organisation og ledelse m.v. og om midlernes anbringelse.

� 339. Sparevirksomheder skal have en egenkapital, der mindst udg�r et bel�b svarende til 1 mio. euro.

� 340. Regnskabs�ret skal f�lge kalender�ret. F�rste regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller l�ngere tidsrum, dog h�jst 18 m�neder.

� 341. Finanstilsynet kan fasts�tte n�rmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.

� 342. Finder Finanstilsynet, at forts�ttelse af en af denne lov omfattet sparevirksomhed p� det foreliggende grundlag vil v�re utilb�rlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Stk. 2. De for pengeinstitutter g�ldende bestemmelser om inddragelse af tilladelse og oph�r finder med de forn�dne tilpasninger anvendelse p� sparevirksomheder.

� 343. Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser finder med de forn�dne tilpasninger anvendelse p� sparevirksomheder.

� 344. Finanstilsynet p�ser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medf�r af loven, undtagen � 77, stk. 1 og 2. Dog p�ser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overholdelsen af � 15, stk. 1, 2 og 4, og �� 83, 87, 91 og 112.

Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, f�rer Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.

Stk. 3. Hvis et penge- eller realkreditinstitut eller et fondsm�gler- eller investeringsforvaltningsselskab er datterselskab af et kreditinstitut, investeringsselskab eller administrationsselskab med hjemsted i et andet land i Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, kan Finanstilsynet ved aftale overdrage ansvaret for tilsynet med penge- eller realkreditinstituttets, fondsm�gler- eller investeringsforvaltningsselskabets eller koncernens solvens og store engagementer til den myndighed, der f�rer det konsoliderede tilsyn med virksomhedens udenlandske modervirksomhed.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i f�llesskabsretlige regler.

� 345. �konomi- og erhvervsministeren neds�tter Det Finansielle Virksomhedsr�d, som best�r af 8 medlemmer. R�det sammens�ttes s�ledes:

3) � Et medlem med �konomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.

5) � En repr�sentant for erhvervslivet, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, HTS � Interesseorganisationen, Dansk Handel & Service, H�ndv�rksr�det og Landbrugsraadet i forening.

6) � En repr�sentant for realkreditinstitutterne, som indstilles af Realkreditr�det.

7) � En repr�sentant for pengeinstitutterne m.v., som indstilles af Finansr�det, Den Danske B�rsm�glerforening, Den Danske Fondsm�glerforening og InvesteringsForeningsR�det i forening.

8) � En repr�sentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Forsikringsm�glernes Brancheforening, Forsikringsm�glerforeningen i Danmark og Arbejdsmarkedets Till�gspension og L�nmodtagernes Dyrtidsfond i forening.

1) � tr�ffer bortset fra � 43 afg�relser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videreg�ende betydelige f�lger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,

2) � r�dgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis samt i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har videreg�ende betydelige f�lger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i henhold til � 43 samt

Stk. 3. R�dets medlemmer udpeges for 4 �r ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 4. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten p� medlemmets vegne. Endvidere udpeges to s�rligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til fire s�rligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. De s�rligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i r�dets m�der uden stemmeret. Dog kan der h�jst deltage to s�rligt sagkyndige med hver af de i stk. 1, nr. 4-8, udpegede medlemmer ved behandling af de enkelte sager p� r�dsm�derne.

Stk. 5. Ved r�dets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det p�g�ldende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis samme bef�jelser som r�dets medlemmer.

Stk. 6. � 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af r�det samt de s�rligt sagkyndige. 1. pkt. g�lder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.

Stk. 7. R�det tr�ffer afg�relse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afg�rende.

Stk. 8. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter r�dets forretningsorden.

� 346. Finanstilsynet skal unders�ge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af l�bende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere foretage inspektionsbes�g i sparevirksomheder.

Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et m�de med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedr�rer afgr�nsede aktivitetsomr�der i virksomheden. P� m�det skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedr�rende inspektionen.

Stk. 3. V�sentlige konklusioner skal efter et inspektionsbes�g fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift p� rapporten bekr�fte at v�re gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, kan efter forudg�ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det p�g�ldende land. For s� vidt ang�r forsikringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i 1. pkt. n�vnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland p� dennes vegne i s�rlige tilf�lde foretage inspektion af filialen alene. For s� vidt ang�r investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland foretage den i 1. pkt. n�vnte inspektion i filialen.

� 347. De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er n�dvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver g�lder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber, der ud�ver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod beh�rig legitimation uden retskendelse f� adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer eller en finansiel holdingvirksomhed med henblik p� indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er n�dvendigt for bed�mmelse af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds �konomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod beh�rig legitimation uden retskendelse f� adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har s�rlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kr�ve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af b�ger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som sk�nnes n�dvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afg�relse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i � 354, stk. 5, nr. 14 og 15, n�vnte myndigheder.

� 348. Forbrugerombudsmanden kan anl�gge sag om forbud og p�bud vedr�rende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. � 43. Markedsf�ringslovens � 13, stk. 1, og � 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse p� sager anlagt af Forbrugerombudsmanden efter denne bestemmelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give p�bud om berigtigelse af forhold, der er i strid med �� 43 og 57. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbes�g i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.

� 349. Finanstilsynet kan p�byde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redeg�relse for virksomhedens �konomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift p� p�buddet over for Finanstilsynet bekr�fte at v�re gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.

1) � v�re vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redeg�relsen som helhed er udarbejdet af denne,

� 350. Finanstilsynet kan p�byde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de n�dvendige foranstaltninger, hvis

1) � virksomhedens �konomiske stilling er s�ledes forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes, investeringsforeningernes, specialforeningernes eller �vrige investorers interesser er udsat for fare, eller

2) � der er en betydelig risiko for, at virksomhedens �konomiske stilling udvikler sig s�ledes, at instituttet vil miste sin tilladelse.

Stk. 2. Er de p�budte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Fi�nans�tilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Stk. 3. For forsikringsselskaber g�lder endvidere reglerne i kapitel 16 om genoprettelsesplaner.

� 351. Finanstilsynet kan p�byde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at afs�tte en direkt�r i en finansiel virksomhed, der er omfattet af � 64, stk. 2.

Stk. 2. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direkt�ren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. � 237, stk. 1, nr. 2, og � 255, stk. 1, nr. 2.

� 352. Finanstilsynet kan selvst�ndigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage unders�gelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden p� det finansielle marked, samt offentligg�re resultaterne af disse.

� 353. Finanstilsynet afgiver �rligt en beretning til �konomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen �rligt til �konomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. � 43, stk. 2.

� 354. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udf�rer serviceopgaver som led i Fi�nans�tilsynets drift, samt eksperter, der handler p� tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens �� 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette g�lder ogs� efter ans�ttelses- eller kontraktforholdets oph�r.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet p� tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, n�r hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, n�r en finansiel virksomhed er erkl�ret konkurs, og s�fremt oplysningerne ikke vedr�rer kundeforhold eller tredjemand, der er eller har v�ret involveret i fors�g p� at redde virksomheden.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

2) � Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforf�lgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

4) � Administrative myndigheder og domstole, som behandler afg�relser, der er truffet af Finanstilsynet.

7) � Unders�gelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om unders�gelseskommissioner.

8) � Folketingets st�ende udvalg vedr�rende en finansiel virksomheds generelle �konomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for s� vidt ang�r finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, n�r staten yder garanti eller stiller midler til r�dighed for afvikling af virksomheden.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under foruds�tning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under foruds�tning af, at oplysningerne er n�dvendige for, at de kan udf�re deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker samt Den Europ�iske Centralbank, under foruds�tning af at oplysningerne er n�dvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overv�gning af betalingssystemer.

13) En institution, der forest�r clearing af v�rdipapirer eller penge, s�fremt det er n�dvendigt for at sikre, at institutionen reagerer beh�rigt p� misligholdelser eller potentielle misligholdelser p� det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europ�iske Union eller i lande, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under foruds�tning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, m� kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til p�l�ggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afg�relse p�klages til h�jere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets st�ende udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begr�nset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter g�lder begr�nsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

2) � under foruds�tning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medf�r af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidr�rer fra lande inden for Den Europ�iske Union eller lande, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, kan endvidere alene ske, s�fremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og m� udelukkende benyttes til det form�l, som tilladelsen vedr�rer.

Stk. 11. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de p�g�ldende virksomheder underretning herom.

Stk. 12. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet sidel�bende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand med henblik p� sikring af genforsikringsd�kning videregiver oplysninger til repr�sentanter for virksomheder, der er omfattet af en i medf�r af � 60, stk. 4, og � 270 fastsat h�ftelsesordning.

� 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afg�relse truffet i medf�r af denne lov eller forskrifter fastsat i medf�r af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenn�vnte tilf�lde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afg�relse, for s� vidt ang�r den del af sagen, som vedr�rer den p�g�ldende:

1) � Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed.

2) � Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en s�rlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbes�g, jf. � 347, stk. 3.

3) � En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kr�ver oplysninger af til afg�relse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. � 347, stk. 4.

4) � Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, n�r Finanstilsynet n�gter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som f�lge af manglende underretning om andelen eller oph�ver stemmeretten, der er knyttet til de p�g�ldende ejeres andel, jf. � 61, stk. 1-7, samt � 62, stk. 1-3.

5) � Revisor i en finansiel virksomhed, n�r Finanstilsynet afs�tter denne eller p�byder denne at give oplysninger om virksomhedens forhold, samt i sager vedr�rende forbud mod, at en revisor har l�n m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor reviderer, jf. � 199, stk. 4-6 og 8.

6) � Virksomheder, hvortil et pengeinstitut, fondsm�glerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller realkreditinstitut har en s�dan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afg�relse skal medtages i konsolideringen, jf. � 177, stk. 1.

7) � En virksomhed, som ans�ger om tilladelse til at drive pengeinstitut-, fondsm�gler-, investeringsforvaltnings-, v�rdipapirhandler-, realkredit-, forsikrings- eller livsforsikringsvirksomhed, jf. � 7, stk. 1, � 8, stk. 1, � 9, stk. 1, � 10, stk. 1 og 2, � 11, stk. 1, og � 14, eller hvis ans�gning suspenderes, jf. � 14, stk. 4.

8) � Et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, n�r tilsynet n�gter en finansiel virksomhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. � 14, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, � 237 og � 238, stk. 1.

9) � Virksomheder, som tilsynet finder har sn�vre forbindelser til en finansiel virksomhed, n�r tilladelse n�gtes eller inddrages efter � 14, stk. 1, nr. 4 og 5, og � 237.

10) Den, som overtr�der lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af finansielle virksomheders eneret til navn, jf. � 7, stk. 5, � 8, stk. 5, � 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., og � 11, stk. 3.

11) Den, der overtr�der lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af � 7, stk. 1, 3 og 4, � 8, stk. 1 og 3, � 9, stk. 1 og 3, � 10, stk. 1 og 3, og � 11, stk. 1, uden tilladelse.

12) Den, over for hvem Finanstilsynet tr�ffer afg�relse om, hvorvidt den p�g�ldende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. � 9, stk. 9.

13) Investeringsforeninger og specialforeninger, n�r Finanstilsynet tr�ffer afg�relse i en sag vedr�rende det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer investeringsforeningen eller specialforeningen.

14) Den ansvarshavende aktuar, n�r denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. � 108, stk. 5, 1. pkt.

Stk. 3. Som part anses i �vrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direkt�r eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afg�relse er rettet direkte mod den p�g�ldende. Det samme g�lder for en likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, n�r tilsynet tager en sag op vedr�rende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsomr�det, jf. � 43, god v�rdipapirhandelsskik, jf. � 3 i lov om v�rdipapirhandel, forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel, jf. � 57, eller videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, under s�rlige omst�ndigheder tillige tilkende partsbef�jelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 n�vnte. Partsbef�jelser kan alene till�gges, for s� vidt ang�r den del af sagen, som har direkte og v�sentlig betydning for den p�g�ldende. Tilkendelse af partsbef�jelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Stk. 5. Partsstatus og partsbef�jelser efter stk. 2-4 er begr�nset til forhold, hvor tilsynets afg�relser er truffet efter den 8. oktober 1998, for realkreditinstitutter dog efter den 20. oktober 1998. For s� vidt ang�r videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, er partsstatus og partsbef�jelser begr�nset til forhold, hvor tilsynets afg�relser tr�ffes efter den 1. januar 2004. For investeringsforvaltningsselskaber er partsstatus og partsbef�jelser begr�nset til forhold, hvor tilsynets afg�relser tr�ffes efter den 1. januar 2004.

� 356. Medarbejderne i Finanstilsynet m� ikke v�re medlem af direktion, bestyrelse eller repr�sentantskab eller v�re ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De m� heller ikke uden tilladelse fra �konomi- og erhvervsministeren eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet m� ikke for egen regning udf�re eller deltage i spekulationsforretninger, jf. � 77, stk. 1. �konomi- og erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direkt�r, vicedirekt�rer og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 3. Direkt�ren for Finanstilsynet m� ikke uden �konomi- og erhvervsministerens tilladelse indg� engagement med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbejdere i Finanstilsynet udarbejder �konomi- og erhvervsministeren n�rmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

� 357. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at l�be fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udl�ser fristen, finder sted. Dette g�lder ved beregning af s�vel dags- som uge-, m�neds- og �rsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udl�ber fristen, jf. stk. 1, p� ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udl�ste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i m�neder, udl�ber fristen, jf. stk. 1, p� m�nedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udl�ste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udl�ste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en m�ned, eller hvis fristen udl�ber p� en m�nedsdato, som ikke findes, udl�ber fristen altid p� den sidste dag i m�neden uanset dens l�ngde.

Stk. 4. Er fristen angivet i �r, udl�ber fristen, jf. stk. 1, p� �rsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udl�ste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udl�ber en frist i en weekend eller p� en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nyt�rsaftensdag, udstr�kkes fristen til den f�rstkommende hverdag.

� 358. Beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af g�ld i medf�r af aktieselskabslovens � 33 a, skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, s� snart et koncernforhold er etableret.

� 359. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske selskaber, som har f�et tilladelse af Finanstilsynet, og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

� 360. Finanstilsynets bevilling fratrukket salg af varer og tjenesteydelser samt renteindt�gter d�kkes af afgifter fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. �� 361-370.

� 361. F�lgende virksomheder betaler �rligt et grundbel�b i afgift til Finanstilsynet:

2) � ATP-fonden (till�gspension, midlertidig pensionsopsparing og s�rlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.

4) � Fondsb�rser og autoriserede markedspladser betaler et grundbel�b p� 9.500 kr. pr. selskab noteret ultimo det foreg�ende �r.

10) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.

Stk. 2. Grundbel�b, jf. stk. 1, reguleres �rligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling p� finansloven.

� 362. Fondsm�glerselskaber betaler �rligt 10,5 promille af deres omkostninger til l�n, provision og tantieme. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 15.000 kr.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber betaler �rligt 10,5 promille af deres omkostninger til l�n, provision og tantieme. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 15.000 kr.

Stk. 3. Forsikringsm�glerselskaber betaler �rligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 1.000 kr.

Stk. 4. Innovationsforeninger betaler �rligt 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling plus 0,005 promille af deres samlede balance.

Stk. 5. Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler �rligt 0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 2.000 kr.

� 363. Pengeinstitutter, andre sparevirksomheder end de i � 361, stk. 1, nr. 10, n�vnte og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler �rligt 49,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter �� 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede g�lds- og garantiforpligtelser. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 2.000 kr.

� 364. Realkreditinstitutter betaler �rligt 13,2 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter �� 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bogf�rte balancesum. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 2.000 kr.

� 365. Forsikringsselskaber, der ud�ver livsforsikringsvirksomhed, tv�rg�ende pensionskasser og firmapensionskasser betaler �rligt 18,3 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter �� 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bruttopr�mier og medlemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance reduceret med basiskapital. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 2.000 kr.

� 366. Forsikringsselskaber, der ikke ud�ver livsforsikringsvirksomhed, betaler �rligt 14,7 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter �� 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede direkte og indirekte bruttopr�mieindt�gter plus bruttoerstatninger, idet der ses bort fra negative pr�mieindt�gter. Der p�l�gges altid en minimumsafgift p� 2.000 kr. De forsikringsselskaber, som er omfattet af � 294, betaler dog en minimumsafgift p� 800 kr.

� 367. Investeringsforeninger og specialforeninger betaler �rligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter �� 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.

� 368. Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af �� 362-367 foretages p� grundlag af oplysninger i den for seneste regnskabs�r aflagte �rsrapport eller i mangel af en s�dan den senest indsendte regnskabsindberetning. For s� vidt ang�r forsikringsm�glerselskaber, foreg�r beregningen p� grundlag af den senest indsendte indt�gtsspecifikation.

Stk. 2. Fuld afgiftspligt p�hviler enhver virksomhed, der har v�ret under tilsyn en del af det p�g�ldende kalender�r.

Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets tilsyn sammenl�gges, betaler den forts�ttende virksomhed den oph�rte virksomheds afgift.

Stk. 4. Hvis en virksomhed oph�rer med at v�re under tilsyn p� anden m�de end ved sammenl�gning, fasts�ttes afgiften for det kalender�r, hvori virksomheden oph�rer, p� f�lgende m�de:

2) � Virksomheder omfattet af � 362 betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foreg�ende �rs �rsrapport eller indt�gtsspecifikation. Hvis ikke det foreg�ende �rs �rsregnskab eller indt�gtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet p� oph�rstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indt�gtsspecifikation.

3) � Virksomheder omfattet af �� 363-367 betaler procenten fra den seneste afgiftsopkr�vning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste �rs �rsrapport. Hvis ikke det seneste �rs �rsrapport er indsendt til Finanstilsynet p� oph�rstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde godkende, at afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.

� 369. Afgifterne for det p�g�ldende �r opkr�ves primo december med betalingsfrist ultimo �ret.

Stk. 2. En eventuel difference mellem den opkr�vede afgift og den faktisk indbetalte afgift overf�res som et samlet bel�b til afgiftsopkr�vning det efterf�lgende finans�r.

� 371. Henl�gger �konomi- og erhvervsministeren sine bef�jelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fasts�tte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

� 372. Afg�relser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medf�r af loven kan af den, som afg�relsen retter sig til, indbringes for Erhvervsanken�vnet senest 4 uger efter, at afg�relsen er meddelt den p�g�ldende.

Stk. 2. Afg�relser truffet af Finanstilsynet i forbindelse med forhold omfattet af � 251, der �nskes p�klaget, skal indbringes for Erhvervsanken�vnet senest 24 timer efter, at afg�relsen er meddelt den p�g�ldende.

Stk. 3. Omg�res en af Finanstilsynet truffet afg�relse, der g�r ud p�, at et forsikringsselskab skal tr�de i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, s�fremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for forn�den tinglysning.

� 373. Overtr�delse af bestemmelserne i � 7, stk. 1-6, � 8, stk. 1 og 3-6, � 9, stk. 1-3 og 5-7, � 10, stk. 1-3, � 11, stk. 1-4, � 24, stk. 1, 2. pkt., � 25, 2. pkt., �� 27 og 28, � 31, stk. 7-9, � 33, stk. 1, �� 36 og 38, � 39, stk. 1, 3 og 4, �� 40 og 44-46, � 49, stk. 1 og 2, �� 52 og 53, � 61, stk. 1 og 6-8, � 63, stk. 1, 2 og 4, � 64, stk. 2, �� 65-67, 75, 76 og 78, � 92, stk. 1, � 97, stk. 1 og 2, � 101, stk. 1, 2 og 4, �� 105, 106 og 117, � 118, stk. 3, � 119, � 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, �� 124-126, � 139, stk. 1, nr. 4 og 5, � 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., � 146, stk. 1, � 147, stk. 1, �� 149-152, � 153, stk. 1, �� 154 og 170-175, � 182, stk. 1 og 2, � 194, � 195, stk. 1-3, �� 200-204 og 221, � 222, stk. 1, 1. og 2. pkt., �� 239 og 240, � 308, stk. 1, 2 og 6, �� 309 og 310, � 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., � 320, stk. 1, � 321, � 322, stk. 2, �� 329 og 331, � 334, stk. 1 og 2, �� 377, 379 og 381 og � 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder, medmindre h�jere straf er forskyldt efter den �vrige lovgivning. Overtr�delse af bestemmelserne i � 50, stk. 1, � 54, stk. 2, � 56, stk. 1 og 2, � 70, � 71, stk. 1, nr. 1-4, � 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, � 77, � 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, � 108, stk. 1-6, � 121, stk. 1, �� 122, 123, 158, 159 og 167, � 183, stk. 1, 1. pkt., � 184, stk. 1, � 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., �� 186 og 187, � 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., �� 189-191, � 192, 1. pkt., � 193, 1. pkt., � 198, � 199, stk. 1, 1. pkt., � 199, stk. 2 og 5, � 346, stk. 3, 2. pkt., og � 358, stk. 2, straffes med b�de. Med b�de straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et p�bud, der er givet i medf�r af � 348, stk. 2, 1. pkt., � 350, stk. 1, eller � 351, stk. 1, samt overtr�delser af aktieselskabslovens � 52, stk. 1 og 2.

Stk. 2. I regler udstedt i medf�r af loven kan der fasts�ttes straf af b�de for overtr�delse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Der kan p�l�gges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at tr�ffe n�dvendige foranstaltninger i tilf�lde af tab eller n�rliggende fare for tab af v�sentlig st�rrelse, straffes vedkommende med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder, for s� vidt h�jere straf ikke er forskyldt efter den �vrige lovgivning. Tilsvarende g�lder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller i en udsteder af elektroniske penge.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedr�rende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som g�r sig skyldig i grov eller oftere gentaget fors�mmelse eller sk�desl�shed, der kan medf�re tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder, for s� vidt h�jere straf ikke er forskyldt efter den �vrige lovgivning. Tilsvarende g�lder personer knyttet til en sparevirksomhed eller en udsteder af elektroniske penge.

Stk. 6. For�ldelsesfristen for overtr�delse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medf�r af loven er 5 �r.

� 374. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repr�sentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medf�r af loven p�hviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel p�l�gge de p�g�ldende daglige eller ugentlige b�der.

Stk. 2. Undlader en virksomhed som n�vnt i � 347, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven p�hviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel p�l�gge virksomheden som s�dan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige b�der.

Ikrafttr�den, overgangsbestemmelser, �ndringer i anden lovgivning, F�r�erne og Gr�nland

Stk. 2. Lovens � 167, � 169, stk. 1, nr. 4, � 271, � 278, stk. 4, � 373, stk. 2, � 380 og � 425, nr. 31, tr�der i kraft dagen efter bekendtg�relsen i Lovtidende. Lovens � 57 tr�der i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter tidspunktet for ikrafttr�delsen af lovens �� 183-198.

Stk. 4. Uanset � 199, stk. 1, og � 376 forbliver kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst to revisorer, jf. � 34, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., � 23, stk. 2, i lov om fondsm�glerselskaber, � 179, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed samt � 90, stk. 1, i realkreditloven, i kraft for regnskabs�r, der p�begyndes den 1. januar 2004.

Stk. 5. � 430, nr. 6, har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.

1) � Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtg�relse nr. 660 af 7. august 2002.

2) � Lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtg�relse nr. 214 af 25. marts 2003, jf. dog �� 377 og 378.

3) � Lov om fondsm�glerselskaber, jf. lovbekendtg�relse nr. 787 af 19. september 2002.

4) � Lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtg�relse nr. 147 af 7. marts 2003, jf. dog �� 379 og 380.

5) � � 1, stk. 1-3, �� 2, 4-20, 46, 50, 51, 53-53 i, 60-95 og 98 a, � 100, stk. 1-3, �� 100 a og 101 og � 102, stk. 1, i realkreditloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 57 af 20. januar 2003, jf. dog �� 381 og 382.

6) � Lov om udstedere af elektroniske penge, jf. lovbekendtg�relse nr. 661 af 7. august 2002.

7) � Lov om sparevirksomheder, jf. lovbekendtg�relse nr. 655 af 7. august 2002.

8) � � 6 i lov nr. 1090 af 17. december 2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri.

Stk. 2. Bekendtg�relser, der er udstedt i medf�r af de i stk. 1 n�vnte love, opretholdes, indtil de oph�ves eller erstattes af bekendtg�relser udstedt i medf�r af denne lov.

� 377. �� 29 og 30, � 31, stk. 1-6, � 32, stk. 1-3, og �� 33, 36 og 37-37 b i lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtg�relse nr. 654 af 7. august 2002, finder fortsat anvendelse indtil tidspunktet for ikrafttr�delse af �� 183-198, jf. � 375, stk. 2, men med de �ndringer, der f�lger af denne lovs � 378. Bestemmelserne skal finde tilsvarende anvendelse p� fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

� 378. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtg�relse nr. 214 af 25. marts 2003, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 31, stk. 5, udg�r �, jf. � 1, stk. 2, nr. 5 og 8, i lov om visse selskabers afl�ggelse af �rsregnskab�.

�� 37 a. Finanstilsynet fasts�tter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed � 5, stk. 1, nr. 7 og 11.

Stk. 2. For koncerner omfattet af stk. 1 finder �� 29 og 30, � 31, stk. 1, 2, 4 og 5, �� 32 og 33, � 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, og � 37, stk. 1 og 6, tilsvarende anvendelse p� koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder � 37, stk. 2-5, anvendelse p� koncernen, og � 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse p� pengeinstitutholdingselskabet.

Stk. 3. Hvis et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i f�llesskab med andre virksomheder, der ikke indg�r i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 1 og 2 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis pengeinstituttets eller pengeinstitutholdingvirksomhedens ansvar for virksomheden ikke er begr�nset til ejer�an�delen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 4. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og 2 finder anvendelse i andre tilf�lde, hvor pengeinstituttet alene eller i f�llesskab har en s�dan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det m� anses for p�kr�vet at anvende de n�vnte regler.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse p� selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til � 25 i lov om finansiel virksomhed, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelsen finder anvendelse.

�� 37 b. Finanstilsynet kan fasts�tte regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab, jf. � 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed.�

� 379. �� 118-123, � 124, stk. 1-5, og �� 125-127 i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtg�relse nr. 645 af 5. august 2002, finder fortsat anvendelse indtil tidspunktet for ikrafttr�delse af �� 183-198, jf. � 375, stk. 2, men med de �ndringer, der f�lger af denne lovs � 380.

� 380. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtg�relse nr. 645 af 5. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�Stk. 2. Finanstilsynet kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra stk. 1, 1. pkt.�

�1) � det �rsregnskab, der er n�vnt i aktieselskabslovens � 73, stk. 6, og�.

4. I � 125, stk. 2, �ndres �Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse� til: �Senest 4 m�neder efter regnskabs�rets afslutning�.

� 381. � 88, � 89, stk. 1-4, og � 92 i realkreditloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 57 af 20. januar 2003, finder fortsat anvendelse indtil tidspunktet for ikrafttr�delse af �� 183-198, jf. � 375, stk. 2, men med den �ndring, der f�lger af denne lovs � 382.

� 382. I realkreditloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 596 af 10. juli 2002, foretages f�lgende �ndring:

� 383. Direkt�rer, vicedirekt�rer og underdirekt�rer samt filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsm�glerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktion�r eller p� anden m�de deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsm�glerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medf�r af lov om fondsm�glerselskaber � 37, stk. 4, kan uanset bestemmelsen i � 80 forts�tte s�dan virksomhed.

� 384. Indtil den 1. januar 2005 finder � 123 kun anvendelse p� kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis kunden indg�r nye aftaler med den finansielle virksomhed.

� 385. For kundeforhold etableret f�r den 1. januar 2002 kan s�dvanlige oplysninger om kundeforhold indtil den 1. januar 2005 videregives til koncernforbundne finansielle virksomheder, medmindre kunden indg�r nye aftaler med den finansielle virksomhed eller kunden frems�tter indsigelse herimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af de �rlige meddelelser efter � 123 oplyses om retten til at g�re indsigelse efter 1. pkt.

� 386. � 7, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse p� Finansieringsinstituttet for Industri og H�ndv�rk.

Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og H�ndv�rk skal senest den 1. juli 2004 opfylde likviditetskravet i � 152.

� 387. Uanset bestemmelsen i � 13, stk. 1, kan banker, hvis aktiekapital ved lovens ikrafttr�den var inddelt i aktieklasser med forskellig stemmeret, bevare de vedt�gtsbestemmelser, som g�lder herom.

� 388. Banker og sparekasser, der lovligt har p�begyndt virksomhed f�r den 28. maj 1980, kan forts�tte virksomheden uden tilladelse. Nedl�ggelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med inddragelse af tilladelse i henhold til � 238.

� 389. Virksomheder, der f�r den 1. maj 1985 var omfattet af � 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan forts�tte virksomheden uden tilladelse, s�fremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som

� 390. En andelskasse, hvis andelskapital er lavere end 25 mio. kr., kan ikke neds�tte andelskapitalen uden tilladelse fra tilsynet.

� 391. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af �� 50 og 51, medf�rer ikke, at aktiverne skal afh�ndes, hvis aktiverne var i beholdningen den 31. december 1992.

� 392. Uanset � 26 kan pengeinstitutter, der den 1. juni 2000 drev anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsm�glerselskaber eller realkreditinstitutter, der indg�r i koncern med pengeinstituttet, forts�tte denne drift, hvis instituttet inden den 30. juni 2000 har underrettet Finanstilsynet herom.

� 393. � 246, stk. 2, der pr�ciserer, at efterstillet kapital ikke indg�r ved bed�mmelsen af, om et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsm�glerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab er insolvent, g�lder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.

� 394. � 48, stk. 4-6, finder anvendelse p� kautionsaftaler, der er indg�et den 1. juli 2002 eller senere.

Stk. 2. � 48, stk. 4-7, finder ikke anvendelse p� kautionsaftaler, der er indg�et f�r den 1. juli 2002. � 48, stk. 1-3, finder kun anvendelse, hvis de p�g�ldende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttr�den.

� 395. Retningslinjer, som er aftalt i medf�r af markedsf�ringslovens � 17 inden denne lovs ikrafttr�den, finder fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de oph�ves eller afl�ses af regler udstedt af �konomi- og erhvervsministeren i medf�r af � 43 i denne lov.

� 396. Vedt�gtsbestemmelser, som er stadf�stet eller sat i kraft inden den 18. december 1980, og som afviger fra reglerne i � 111 eller reglerne i aktieselskabslovens � 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

� 397. Gensidige skadeforsikringsselskaber, der omfattes af � 294, stk. 1, men som den 1. oktober 1981 var undergivet tilsyn i henhold til � 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtg�relse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i � 301, stk. 3.

� 398. Vedt�gtsbestemmelser om aktiernes oms�ttelighed, der var g�ldende f�r den 1. oktober 1981, bevarer deres gyldighed.

� 399. Aktieselskabslovens � 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse p� aktier, der er tegnet inden den 1. oktober 1981, og til hvilke der p� dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Aktieselskabslovens � 67, stk.1, finder ikke anvendelse p� aktier, der er tegnet f�r den 1. oktober 1981, og hvis stemmev�rdi overstiger 10 gange stemmev�rdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebel�b af samme st�rrelse.

� 400. Forsikringsselskaber, der den 1. oktober 1981 ikke havde en fuldt indbetalt selskabskapital, kan opretholde denne ordning.

Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber m� en aktion�r eller garant ikke h�fte for indbetaling p� aktier eller garantiandele til et st�rre samlet bel�b end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for st�rre bel�b end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for bel�b herudover.

Stk. 4. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. S�dan godkendelse m� ikke meddeles, medmindre det m� antages, at erhververen vil v�re i stand til at erl�gge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke n�gtes, medmindre den �nskede overdragelse strider imod andre gyldigt fastsatte regler om indskr�nkning i aktiernes eller garantiandelenes oms�ttelighed.

Stk. 5. N�r bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte bel�b, bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 6. Foretager en aktion�r eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en aktion�ren eller garanten p�hvilende indbetaling, er aktion�ren eller garanten, s�fremt vedt�gterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en �rlig rente af det skyldige bel�b svarende til den rente, der er fastsat efter � 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 7. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidigt, uden ugrundet ophold s�ge sig fyldestgjort for det skyldige bel�b enten ved et s�gsm�l eller ved for aktion�rens eller garantens regning, og s� vidt muligt efter 4 ugers varsel til aktion�ren eller garanten, at s�ge aktien eller garantiandelen afh�ndet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med p�l�bne renter. Afh�ndelsen skal ske gennem et b�rsm�glerselskab, et kreditinstitut, der har s�rlig tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medf�rer afh�ndelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset foruden at angive sit �jemed gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen. Dog kan interimsbeviser underskrives af en af bestyrelsen befuldm�gtiget.

Stk. 8. Viser det sig, at det skyldige bel�b ikke kan inddrives p� nogen af de anf�rte m�der, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens p�lydende svarende bel�b. Det bel�b, der er indbetalt, henl�gges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke m� formindskes.

Stk. 9. Kapitalens neds�ttelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal der til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har v�ret til stede.

� 401. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indg�et mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Till�gspension eller L�nmodtagernes Dyrtidsfond og det forsikringsselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, den v�rdipapirhandler, det fondsm�glerselskab eller Arbejdsmarkedets Till�gspension, hvor vedkommende person er ansat, kan forts�tte til den oprindeligt aftalte udl�bsdato.

Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uansat forbuddet i � 77, stk. 9, opretholde og udnytte �konomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttr�den.

� 402. � 97 finder tilsvarende anvendelse p� forskud og deposita, der er modtaget fra kunder f�r lovens ikrafttr�den.

Stk. 2. Konkurslovens regler om omst�delse finder tilsvarende anvendelse p� forskud og deposita, der i medf�r af stk. 1 overf�res til en s�rlig konto i et pengeinstitut.

� 403. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som ved lovens ikrafttr�den udf�rer aktiviteter eller forventer s�dvanligvis at udf�re aktiviteter, som kr�ver tilladelse i medf�r af � 9, stk. 1, jf. � 7, stk. 2, og � 8, stk. 2, kan forts�tte disse aktiviteter, hvis de inden den 1. juli 2004 anmelder aktiviteterne til Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler i henhold til � 9, stk. 1, tilladelse til de anmeldte aktiviteter.

Stk. 2. Instituttet kan i perioden efter anmeldelsen og frem til, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse i medf�r af � 9, stk. 1, forts�tte med at udf�re de anmeldte aktiviteter.

Stk. 3. Pengeinstitutter omfattet af � 124, stk. 2, der meddeles tilladelse efter stk. 1, skal alene opfylde det kapitalkrav, der var g�ldende for pengeinstituttet p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den.

� 404. Administrationsselskaber, der p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den er godkendt som administrationsselskab for en eller flere investeringsforeninger og specialforeninger, skal senest 6 m�neder efter, at loven er tr�dt i kraft, have indgivet en ans�gning om tilladelse til at administrere investeringsforeninger og specialforeninger til Finanstilsynet. Administrationsselskabet kan herefter forts�tte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afg�relse om ans�gningen.

Stk. 2. De i stk. 1 n�vnte administrationsselskaber, som p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den ikke opfylder det i � 10, stk. 4, n�vnte krav til aktiekapitalen, skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravene i henhold til � 127.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 n�vnte administrationsselskaber skal have en basiskapital, der altid udg�r et bel�b svarende til det, administrationsselskabet havde p� det tidspunkt, hvor loven tr�dte i kraft, dog mindst 500.000 kr. eller det bel�b, som administrationsselskabet skulle have haft ved opfyldelse af � 127, hvis dette bel�b er mindre end administrationsselskabets egenkapital p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den. Falder basiskapitalen for disse administrationsselskaber til under det i 1. pkt. n�vnte bel�b, kan Finanstilsynet fasts�tte en frist til at bringe basiskapitalen op p� det n�vnte minimumsbel�b eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen med et investeringsforvaltningsselskab, der er omfattet af stk. 3, af en anden fysisk eller juridisk person, skal investeringsforvaltningsselskabets basiskapital senest 3 m�neder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til � 127.

Stk. 5. Ved fusion mellem de i stk. 3 n�vnte investeringsforvaltningsselskaber skal det nye investeringsforvaltningsselskab til enhver tid opfylde det kapitalkrav, som svarer til summen af de fusionerende investeringsforvaltningsselskabers egenkapital. Det nye investeringsforvaltningsselskab skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravet i henhold til � 127.

Stk. 6. Administrationsselskaber, der alene administrerer specialforeninger ved lovens ikrafttr�den, kan forts�tte hermed.

� 405. Virksomheder, der ved lovens ikrafttr�den har tilladelse til at drive virksomhed som udsteder af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge.

� 406. Det i � 339 n�vnte kapitalkrav g�lder ikke for sparevirksomheder, der er meddelt tilladelse f�r den 1. januar 2004, og hvis egenkapital p� dette tidspunkt ikke opfylder kapitalkravet i � 339.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 n�vnte sparevirksomheders egenkapital falder under det bel�b, der er n�et den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet enten fasts�tte en frist til at bringe egenkapitalen op p� dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 3. Overtages kontrollen af en sparevirksomhed, der er omfattet af stk. 1, af en anden fysisk eller juridisk person, skal sparevirksomhedens egenkapital senest 3 m�neder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til � 339.

� 407. Kapital udstedt i medf�r af bank- og sparekasselovens � 22, stk. 1 og 2, realkreditlovens � 53 i, stk. 1 og 2, og fondsm�glerlovens � 18, stk. 1 og 2, inden den 1. januar 2004 kan uanset � 132, stk. 1, nr. 12 og 13, og � 136, stk. 1, 3 og 5, indg� i basiskapitalen.

Stk. 2. For pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medf�r af bank- og sparekasselovens � 22, stk. 2, inden den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet, s�fremt pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet i � 124, stk. 1, nr. 1, bestemme, at bestyrelsen inden for en n�rmere angivet frist uanset vedt�gternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedt�gterne �verste myndighed og redeg�re for pengeinstituttets �konomiske forhold.

� 408. For de forsikringsklasser, som et forsikringsselskab eller en tv�rg�ende pensionskasse har f�et koncession til p� tidspunktet for �ndringen af bekendtg�relse nr. 84 af 6. februar 2003 om kapitalgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskabers ikrafttr�den, tr�der bestemmelsen i � 126, stk. 1, nr. 5-7, om minimumskapitalkravet for forsikringsselskaber og tv�rg�ende pensionskasser f�rst i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Inden udl�bet af fristen i stk. 1 kan Finanstilsynet efter ans�gning tillade, at fristen i stk. 1 forl�nges til den 1. januar 2009.

Stk. 3. Indtil bestemmelsen i � 126, stk. 1, nr. 5-7, tr�der i kraft, udg�r minimumskapitalkravet f�lgende:

1) � for forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed: 0,8 mio. euro for aktieselskaber og 0,6 mio. euro for gensidige selskaber og tv�rg�ende pensionskasser, og

a) � for forsikringsklasse 14 og 15: 1,4 mio. euro for aktieselskaber og 1,05 mio. euro for gensidige selskaber,

b) � for forsikringsklasse 10-13: 0,4 mio. euro for aktieselskaber og 0,3 mio. euro for gensidige selskaber,

c) � for forsikringsklasse 1-8, 16 og 18: 0,3 mio. euro for aktieselskaber og 0,225 mio. euro for gensidige selskaber, og

d) � for forsikringsklasse 9 og 17: 0,2 mio. euro for aktieselskaber og 0,15 mio. euro for gensidige selskaber.

� 409. Indtil den 1. januar 2007 kan gensidige skadeforsikringsselskaber medregne till�g for mulig till�gspr�mie, jf. � 135, stk. 1, nr. 6, uden ans�gning til Finanstilsynet.

Stk. 2. Till�g for mulig till�gspr�mie kan maksimalt medregnes med det bel�b, der svarer til det bel�b, hvormed det blev medregnet i basiskapitalen ved udgangen af 2001.

� 410. � 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse p� fondsm�glerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet f�r den 8. oktober 1998.

Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en h�jere bogf�rt v�rdi end den bogf�rte v�rdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.

� 411. � 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse p� investeringsforvaltningsselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet f�r datoen for lovforslagets frems�ttelse for Folketinget den 12. marts 2003.

Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en h�jere bogf�rt v�rdi end den bogf�rte v�rdi p� tidspunktet for lovforslagets frems�ttelse for Folketinget den 12. marts 2003.

� 412. Banker, som ved lovens ikrafttr�den har ordninger, hvorved aktion�rerne ud�ver deres stemmeret p� generalforsamlingen gennem delegerede i medf�r af � 8 a i lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtg�relse nr. 654 af 7. august 2002, kan forts�tte hermed.

� 413. Akkumuleret overskud, jf. lovens kapitel 22, til videref�relse ultimo 2001 opkr�ves i ekstraafgift fra de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 �r. Afgiften fordeles forholdsm�ssigt mellem de virksomheder, som betaler mere end minimumsafgift.

� 414. Personer, der ved lovens ikrafttr�den ikke er omfattet af forbuddet i � 19, stk. 1, i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uanset bestemmelserne i � 77, stk. 3, � 425, nr. 15, og � 426, nr. 9, opretholde dispositioner foretaget inden den 1. januar 2004.

� 415. Personer omfattet af � 80, stk. 1, der ved lovens ikrafttr�den havde hverv i medf�r af � 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse forts�tte hermed, s�fremt det p�g�ldende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset � 80, stk. 4, forts�tte til den oprindeligt aftalte udl�bsdato.

Stk. 2. Personer omfattet af � 80, stk. 2, der ved lovens ikrafttr�den havde hverv i medf�r af � 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttr�den ikke var omfattet af � 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse forts�tte hermed, s�fremt det p�g�ldende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset � 80, stk. 4, forts�tte til den oprindeligt aftalte udl�bsdato.

Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfattet af � 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttr�den havde hverv i medf�r af �� 28, 29, 34 og 35 i lov nr. 660 af 7. august 2002, som den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset � 80, stk. 4, forts�tte til den oprindeligt aftalte udl�bsdato.

Stk. 4. Stk. 1-3 g�lder tilsvarende for personer omfattet af � 425, nr. 5, og � 426, nr. 11.

� 416. For aktiver erhvervet f�r datoen for lovforslagets frems�ttelse for Folketinget, den 12. marts 2003, finder � 163, stk. 1, nr. 5, ikke anvendelse.

� 417. Uanset bestemmelsen i � 182 kan finansielle virksomheder, der ved lovens ikrafttr�den havde engagementer, som der er givet tilladelse til efter bank- og sparekasselovens � 27, realkreditlovens � 63, fondsm�glerlovens � 20 a og lov om forsikringsvirksomhed �� 142 og 144, forts�tte disse indtil udl�bsdatoen for Finanstilsynets tilladelse, dog senest indtil datoen for det regnskab, som afl�gges efter lovens ikrafttr�den.

� 418. I lov om sikring mod f�lger af arbejdsskade, jf. lovbekendtg�relse nr. 943 af 16. oktober 2000, som �ndret ved � 4 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, � 1 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, � 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001 og � 14 i lov nr. 428 af 6. juni 2002, foretages f�lgende �ndring:

� 419. I lov om arbejdsmarkedets till�gspension, jf. lovbekendtg�relse nr. 689 af 20. august 2002, som �ndret ved � 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002 og � 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 27 a, stk. 2, �ndres �� 65, stk. 2� til: �� 345, stk. 2�.

� 420. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtg�relse nr. 148 af 7. marts 2003, foretages f�lgende �ndringer:

�� 9 b. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder p� den ene side og den offentlige forvaltning p� den anden side samt om opbevaring af information.�

3. I � 59, stk. 2, �ndres �Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed� til: �Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed�.

� 421. I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtg�relse nr. 680 af 15. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�� 2 a. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder p� den ene side og den offentlige forvaltning p� den anden side samt om opbevaring af information.�

� 422. I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtg�relse nr. 656 af 7. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 3, stk. 1, nr. 1, udg�r �og Finansieringsinstituttet for Industri og H�ndv�rk A/S�, og i nr. 2 udg�r �og Dansk Landbrugs Realkreditfond�.

�3) � fondsm�glerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, for s� vidt ang�r den del af selskabernes aktivitet, der er omfattet af en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed � 10, stk. 2, og�.

3. I � 4 �ndres �og investeringsselskaber� til: �investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber�.

4. I � 7, stk. 2, 2. pkt., �ndres �garantistillelse� til: �indest�elser�.

�Fonden d�kker ikke indskud, midler og v�rdipapirer tilh�rende det p�g�ldende instituts direkt�rer og bestyrelsesmedlemmer eller selskaber, som indg�r i koncern med det p�g�ldende institut.�

8. I � 22, stk. 2, �ndres �� 50 b i lov om banker og sparekasser� til: �� 354 og 355 i lov om finansiel virksomhed�.

� 423. I lov om innovationsforeninger, jf. lovbekendtg�relse nr. 657 af 7. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

� 424. I lov om L�nmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtg�relse nr. 910 af 12. oktober 2001, som �ndret ved � 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2002, foretages f�lgende �ndringer:

� 425. I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtg�relse nr. 658 af 7. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

2. I � 6, stk. 3, nr. 3, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

�� 8. Finanstilsynet kan n�gte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i � 15 a.�

4. I � 10, stk. 1, nr. 9, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

�Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et investeringsforvaltningsselskab, som er godkendt efter lov om finansiel virksomhed, s�ledes at de opgaver, der p�hviler en forenings direkt�r, udf�res af investeringsforvaltningsselskabets direkt�r. En forenings valg af investeringsforvaltningsselskab skal godkendes af Finanstilsynet. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse p� investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 3. Personer ansat af bestyrelsen for en forening kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 6 og � 16.

Stk. 4. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 5. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 4, til at eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen.�

�Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medf�r af stk. 3 skal fremg� af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 8. Foreningen skal mindst �n gang �rligt offentligg�re oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 3. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet til �rsrapporten afgive erkl�ring om, hvorvidt foreningen ejer v�rdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 3 og 4.�

�� 15 a. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forening skal have fyldestg�rende erfaring til at ud�ve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direkt�r i en forening, hvis

1) � den p�g�ldende m� sk�nnes ikke at have fyldestg�rende erfaring til at ud�ve stillingen eller hvervet, herunder ikke at besidde den forn�dne faglige ekspertise til at varetage administrationen af den type foreninger, som medlemmet har ansvaret for, og til at tr�ffe investeringsbeslutninger vedr�rende disses midler,

2) � den p�g�ldende p�l�gges strafansvar for overtr�delse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtr�delse indeb�rer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages p� betryggende vis,

3) � den p�g�ldende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet beg�ring om g�ldssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

4) � den p�g�ldendes �konomiske situation eller selskaber, den p�g�ldende ejer, har p�f�rt den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab eller

5) � den p�g�ldende har udvist en s�dan adf�rd, at der er grund til at antage, at den p�g�ldende ikke vil varetage hvervet eller stillingen p� forsvarlig m�de.�

�Bestyrelsen kan kun give tilladelse i henhold til � 15, stk. 3, og direktionen kan kun give tilladelse efter � 15, stk. 4, til at v�re bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening eller specialforening, s�fremt den p�g�ldende forening ikke tilh�rer den i � 15, stk. 6, n�vnte gruppe af foreninger. Den p�g�ldende m� dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.�

9. I � 16, stk. 2, �ndres �det p�g�ldende selskab� til: �den p�g�ldende forening�.

� Stk. 3. � 15, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse p� tilladelser givet af bestyrelsen i medf�r af stk. 1.�

12. I � 20, stk. 2, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

13. I � 21 �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

�� 23. Personer ansat af bestyrelsen i en forening og ansatte, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, m� ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) � optage l�n eller tr�kke p� allerede bevilgede kreditter til k�b af v�rdipapirer, n�r de k�bte v�rdipapirer stilles til sikkerhed for l�net eller kreditten,

2) � erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre form�let er risikoafd�kning,

3) � erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v., med henblik p� salg af disse tidligere end 6 m�neder efter erhvervelsen eller

Stk. 2. Den i stk. 1 n�vnte personkreds m� ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der ud�ver virksomhed som n�vnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette g�lder dog ikke k�b af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsm�glerselskaber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, og som derfor skal v�re omfattet af forbuddet.

Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal p� anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de p�g�ldende har foretaget. Indberetningen skal v�re ledsaget af forn�den dokumentation. Den eksterne revi�sion har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette foresp�rgsel om de p�g�ldendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontof�rende virksomhed.

16. I � 24, stk. 1, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

18. I � 27 �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

19. I � 35, stk. 1, �ndres �administrationsselskabet� til: �investeringsforvaltningsselskabet�.

20. I � 35, stk. 3, 1. og 2. pkt., �ndres �administrationsselskabet� til: �investeringsforvaltningsselskabet�.

21. I � 37, stk. 4, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

23. I � 45, stk. 3, 1. og 2. pkt., �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

24. I � 46, stk. 1, �ndres �administrationsselskaber� til: �investeringsforvaltningsselskaber�.

25. I � 61, stk. 2, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

26. I � 62, stk. 2, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

27. I � 62, stk. 4, �ndres �administrations-� til: �investeringsforvaltnings-�.

31. I � 77, stk. 2, �ndres �� 50, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 346, stk. 1-3, og � 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed�.

�Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, n�r hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.�

33. I � 77 a, stk. 4, udg�r �, dens administrationsselskab eller depotselskab�.

34. I � 77 a, stk. 5, nr. 1, inds�ttes efter �Fondsr�det�: �og Det Finansielle Virksomhedsr�d�.

35. I � 77 a, stk. 5, nr. 10, udg�r �, administrationsselskabets eller depotselskabets�.

36. I � 77 b, stk. 1, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

37. I � 77 b, stk. 2, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

38. I � 77 b, stk. 3, �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�, og �p�l�g eller p�tale� �ndres til: �afg�relse truffet�.

�� 77 c. Finanstilsynet kan p�byde en forening inden for en af tilsynet fastsat frist at afs�tte en direkt�r i en forening, der er omfattet af � 15 a, stk. 2.

Stk. 2. Har foreningen ikke afsat direkt�ren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. � 52, stk. 1, nr. 1.�

40. I � 80 �ndres �� 51 i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 356 i lov om finansiel virksomhed�.

�� 82 a. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder p� den ene side og den offentlige forvaltning p� den anden side samt om opbevaring af information.�

43. I � 85 �ndres �administrationsselskab� til: �investeringsforvaltningsselskab�.

�Medmindre h�jere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtr�delse af bestemmelserne i � 3, stk. 3, � 5, � 6, stk. 1, � 14, stk. 4 og 6, � 15, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 7 og 8, � 15 a, stk. 2, � 16, stk. 2 og 3, �� 23, 24 og 27, � 28, stk. 1, � 29, stk. 1 og 2, � 31, stk. 2, 5 og 6, �� 32, 33 og 35-39, � 40, stk. 1, 5 og 6, � 41, � 44, stk. 1 og 3, � 46, stk. 1, � 47, � 59, stk. 1, 2, 4 og 5, � 60, stk. 1 og 2, � 61, � 62, stk. 1-3, � 63, stk. 2, � 64, stk. 2-4, � 65, stk. 2, � 66, stk. 1 og 3, � 67, stk. 2, � 68, stk. 2 og 3, � 70, stk. 2, og � 72 med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder.�

�Stk. 2. Undlader et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion eller direktionen i investeringsforvaltningsselskabet at tr�ffe n�dvendige foranstaltninger i tilf�lde af tab eller n�rliggende fare for tab af v�sentlig st�rrelse, straffes vedkommende med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder, for s� vidt h�jere straf ikke er forskyldt efter den �vrige lovgivning.

Stk. 3. Personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedr�rende foreningen til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget foreningsorgan eller til foreningens medlemmer, eller som g�r sig skyldig i grov eller oftere gentaget fors�mmelse eller sk�desl�shed, der kan medf�re tab for foreningen eller foreningens medlemmer, straffes med b�de eller f�ngsel indtil 4 m�neder, for s� vidt h�jere straf ikke er forskyldt efter den �vrige lovgivning.�

�Stk. 7. For�ldelsesfristen for strafansvar for overtr�delse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medf�r af loven er 5 �r.�

� 426. I lov om v�rdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtg�relse nr. 587 af 9. juli 2002, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 1, stk. 3, �ndres �clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed m.v.� til: �clearingvirksomhed, registreringsvirksomhed m.v. og registrerede betalingssystemer�.

�� 3 a. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder p� den ene side og den offentlige forvaltning p� den anden side samt om opbevaring af information.�

1) � finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsm�glerselskab,

2) � finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab, for s� vidt disse virksomheder har tilladelse efter lov om finansiel virksomhed � 9, stk.1,

3) � kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, s�fremt selskabet lovligt ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 30 henholdsvis � 31, og

4) � kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, s�fremt selskabet lovligt ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 1, stk. 3, henholdsvis � 33.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om en v�rdipapirhandlers pligter finder tillige anvendelse p� udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, som i medf�r af � 20, stk. 2, er optaget som medlem p� en dansk fondsb�rs, eller som i medf�r af � 64, stk. 3, har indg�et en tilslutningsaftale med en v�rdipapircentral.�

�� 7 a. I denne lov forst�s ved et registreret betalingssystem et betalingssystem, der er registreret i henhold til � 57 a, stk. 1, 1. pkt.�

8. I � 12, stk. 6 og 7, der bliver stk. 3 og 4, �ndres �� 7, stk. 1, nr. 1, 5 og 6� til: �� 7, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6�.

�� 12 b. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af � 7 og ansatte, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, m� ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) � optage l�n eller tr�kke p� allerede bevilgede kreditter til k�b af v�rdipapirer, n�r de k�bte v�rdipapirer stilles til sikkerhed for l�net eller kreditten,

2) � erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre form�let er risikoafd�kning,

3) � erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v., med henblik p� salg af disse tidligere end 6 m�neder efter erhvervelsen eller

Stk. 2. Den i stk. 1 n�vnte personkreds m� ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der ud�ver virksomhed som n�vnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette g�lder dog ikke k�b af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsm�glerselskaber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal v�re omfattet af forbuddet.

Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal p� anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de p�g�ldende har foretaget. Indberetningen skal v�re ledsaget af forn�den dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette foresp�rgsel om den p�g�ldendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontof�rende virksomhed.

Stk. 6. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i aktieselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den p�g�ldende modtager som led i sin afl�nning.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke l�n til k�b af medarbejderaktier samt de i stk. 6 n�vnte instrumenter.

Stk. 8. Interne revisions- og vicerevisionschefer m� uanset stk. 1-7 ikke have �konomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.�

�� 12 c. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af � 7 kan ikke forenes med stillingen som direkt�r eller intern revi�sions�chef i selskabet.�

�� 12 d. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af � 7 kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet.

Stk. 2. Andre ansatte i et aktieselskab omfattet af � 7, for hvilke der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvst�ndig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktion�r eller p� anden m�de deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en v�sentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 n�vnte virksomhed kan kun bestrides, s�fremt aktieselskabet eller virksomheder, der indg�r i koncern med aktieselskabet, ikke har eller indg�r engagementer med de i stk. 1 og 2 n�vnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indg�r i koncern med aktieselskabet, eller erhvervsvirksomheder, hvor aktieselskaber omfattet af � 7 i f�llesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medf�r af stk. 1 skal fremg� af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Aktieselskabet skal mindst �n gang �rligt offentligg�re oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedr�rende �rsrapporten afgive erkl�ring om, hvorvidt aktieselskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

�� 13. Bestyrelse, revisor samt direkt�rer og �vrige ansatte i et aktieselskab omfattet af � 7, stk. 1, nr. 1-5, m� ikke uberettiget r�be, hvad de under ud�velsen af deres stilling eller hverv har f�et kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab omfattet af � 7, stk. 1, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af � 7, et reguleret marked for v�rdipapirer i et land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et samarbejdsaftale med p� det finansielle omr�de, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral og v�rdipapircentral videregiver oplysninger til disse, s�fremt oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af � 7, stk. 1, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af � 7, stk. 1, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette f�lger af oplysningernes karakter.

��rsrapporten for et aktieselskab omfattet af � 7, ekstern revisors revisionsprotokollat vedr�rende �rsrapporten samt revisionsprotokollatet vedr�rende �rsrapporten fra den interne revi�sionschef skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar af �rsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som bekendtg�r modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne �rsrapporter er offentligt tilg�ngelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.�

16. I � 14, stk. 6, der bliver stk. 5, �ndres �stk. 5� til: �stk. 4�.

�Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af � 7, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og �rets l�bende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.�

� V�rdipapirhandlere som n�vnt i � 4, stk. 1, nr. 1-4, samt Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsb�rs (fondsb�rsmedlemmer).

Stk. 2. En fondsb�rs kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som n�vnt i � 4, stk. 1, nr. 4, der ikke ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller � ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 1, stk. 3, henholdsvis � 33, som medlem.�

�En udsteder af andre v�rdipapirer end aktier, der er optaget til notering p� en fondsb�rs eller til handel p� en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direkt�rers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte v�rdipapirer, jf. 1. led, og dertil knyttede finansielle kontrakter.�

20. I � 37 a, stk. 1, der bliver stk. 2, �ndres �� 37, stk. 1. 1. pkt.� til: �stk. 1�.

21. I � 37 a, stk. 2, der bliver stk. 3, �ndres �Interne regler udstedt efter stk. 1� til: �Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2�.

22. I � 50, stk. 7, � 57 b, stk. 1, 2 og 5, og �� 57 c og 57 e, �ndres seks steder �et betalingssystem registreret i henhold til � 57 a� til: �et registreret betalingssystem�.

23. I � 55, stk. 2, �ndres �et betalingssystem, der er registreret i henhold til � 57 a� til: �et registreret betalingssystem�.

24. I � 57, stk. 1, �ndres �et betalingssystem omfattet af � 57 a� til: �et registreret betalingssystem�.

26. I � 57 a, stk. 3, � 87, stk. 6, og � 96, stk. 2, �ndres �et betalingssystem� til: �et registreret betalingssystem�.

27. I � 57 a, stk. 4, og � 95, stk. 1, �ndres �et betalingssystems� til: �et registreret betalingssystems�.

�� 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en v�rdipapircentral p� dennes vegne og med retsvirkning i henhold til �� 66-75 (kontof�rende institutter) tilkommer ud over den p�g�ldende v�rdipapircentral

1) � finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsm�glerselskab,

3) � virksomheder, der drives i f�llesskab af disse finansielle virksomheder, og som har til form�l at forvalte v�rdipapirer,

7) � obligationsudstedende institutter, for s� vidt ang�r fondsaktiver, der er udstedt af det p�g�ldende institut.

Stk. 2. Kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europ�iske Union eller i et land, som F�llesskabet har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, s�fremt selskabet lovligt ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 30 henholdsvis � 31.

Stk. 3. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europ�iske Union, som F�llesskabet ikke har indg�et aftale med p� det finansielle omr�de, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, s�fremt selskabet lovligt ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 1, stk. 3, henholdsvis � 33.

Stk. 4. Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en v�rdipapircentral og overf�re meddelelser om salg gennem v�rdipapircentralen til de kontof�rende institutter eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering p� egne konti direkte til en v�rdipapircentral tilkommer storkunder.�

�Kontof�rende institutter, jf. � 62, stk. 1 og 2, skal indg� en tilslutningsaftale med en v�rdipapircentral som betingelse for, at de kan opn� adgang til at indrapportere til registrering i den p�g�ldende central.�

30. I � 64, stk. 2, �ndres �� 62, stk. 2� til: �� 62, stk. 4�.

�Stk. 3. En v�rdipapircentral kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse indg� en tilslutningsaftale med et kreditinstitut eller et investeringsselskab som n�vnt i � 62, stk. 3, der ikke ud�ver v�rdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed � 1, stk. 3, henholdsvis � 33.�

�Ved udtr�kning, �ndring eller udslettelse gives s� vidt muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.�

�De efter registeret berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med v�rdipapircentralens regler, der skal godkendes af Finanstilsynet, v�lge, at meddelelser om udtr�kning eller �ndring skal gives periodisk, og kan ligeledes frav�lge meddelelser herom helt eller delvis.�

�� 82 a. Finansministeren kan, n�r staten agerer som kontof�rende insitut, afgive garanti for erstatningskrav i anledning af fejlregistreringer som n�vnt i � 81, stk. 1, og for statens bidrag til en v�rdipapircentrals samlede kapitalberedskab, jf. � 82.�

Stk. 4. Bestemmelserne i � 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse p� fondsb�rser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har f�et tillagt bef�jelser efter stk. 1.

Stk. 5. Bestemmelserne i � 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang fondsb�rser henholdsvis autoriserede markedspladser har f�et tillagt bef�jelser efter stk. 1.�

36. I � 84, stk. 1, 1. pkt., �ndres �� 12, stk. 2 og 4� til: �� 12 b, stk. 1 og 2�.

37. I � 84, stk. 2, og � 84 b, stk. 1 , inds�ttes efter �aktieselskaber omfattet af � 7,�: �et registreret betalingssystem,�.

38. I � 84, stk. 3, 1. pkt., �ndres �� 66, stk. 4, og � 75 i lov om finansiel virksomhed� til: �� 346, stk. 4, og � 356 i lov om finansiel virksomhed�.

�Som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsr�det anses alene aktieselskaber omfattet af � 7, et registreret betalingssystem, v�rdipapirhandleren, det kontof�rende institut eller udstederen af v�rdipapirer, som en afg�relse, der er eller vil blive truffet af Finanstilsynet eller Fondsr�det, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.�

�6) � Den, der for Fondsr�det indbringer en af en fondsb�rs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en v�rdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtr�kkende eller principiel betydning, jf. � 88, stk. 3, og som Fondsr�det anser for part i sagen, samt �vrige, som Fondsr�det anser som part i sagen.

7) � En erhverver som n�vnt i � 31, stk. 1, og � 32, stk. 1 og 2, samt �vrige, som Fondsr�det i s�rlige tilf�lde anser for part i sagen.

8) � Den, som Fondsr�det i medf�r af � 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten p�hviler.�

�9) � Den, der af Finanstilsynet p�l�gges at udarbejde interne regler efter � 36, stk. 2, � 37, stk. 1, og � 37 a, stk. 1 og 2, eller foretage �ndringer heri.�

43. I � 85 �ndres �kapitel 7 i lov om finansiel virksomhed� til: �kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed�.

44. I � 87, stk. 1, og � 89, stk. 1, �ndres �betalingssystemer� til: �registrerede betalingssystemer�.

46. I � 92, stk. 1, nr. 3, �ndres �� 93, stk. 3� til: �� 93, stk. 2�.

47. I � 92, stk. 2, �ndres �� 62, stk. 1, nr. 2-7,� til: �� 62, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2 og 3,�.

48. I � 92, stk. 3, udg�r �en v�rdipapirm�glers, en pengemarkedsm�glers,�.

50. I � 93, stk. 1, 1. pkt., udg�r �� 12, stk. 1, 2 og 5-8�, og i stedet inds�ttes �� 12, � 12 a, � 12 b, stk. 1-5 og 8, � 12 c, � 12 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6,�.

52. I � 94, stk. 2, �ndres �� 93, stk. 5� til: �� 93, stk. 4�.

53. I � 96, stk. 1, inds�ttes efter �en v�rdipapircentral,�: �en v�rdipapirm�gler, en pengemarkedsm�gler, et registreret betalingssystem,�.

54. I � 96, stk. 2, inds�ttes efter �v�rdipapircentralen,�: �det registrerede betalingssystem,�.

� 427. I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtg�relse nr. 684 af 19. august 2002, foretages f�lgende �ndringer:

� 428. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtg�relse nr. 9 af 9. januar 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse p� finansielle virksomheder.�

�Stk. 4. � 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse p� pengeinstitutter og p� realkreditl�n ydet af et realkreditinstitut.�

� 429. I lov om indskud p� etableringskonto, jf. lovbekendtg�relse nr. 722 af 27. august 2002, foretages f�lgende �ndring:

1. I � 4, stk. 1, 2. pkt., �ndres �lov om banker og sparekasser m.v., � 6 a, stk. 1-4� til: �� 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed�.

� 430. I lov om fusion, spaltning og tilf�rsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 944 af 22. november 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�Stk. 5. Ved fusion af banker, sparekasser, andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter �� 89-96 i lov om finansiel virksomhed indsendes de i stk. 1-3 n�vnte dokumenter og oplysninger til Told- og Skattestyrelsen senest 1 m�ned efter datoen for �konomiministerens godkendelse af fusion i henhold til � 204 i lov om finansiel virksomhed.�

2. I � 14, stk. 1, nr. 3, �ndres �kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 89-96 i lov om finansiel virksomhed�.

3. I � 14 a, stk. 1, �ndres �kapitel 12 b i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 208-214 i lov om finansiel virksomhed�.

4. I � 14 a, stk. 3, �ndres �� 52 h i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 212 i lov om finansiel virksomhed�.

5. I � 14 a, stk. 4, �ndres �52 c i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 208 i lov om finansiel virksomhed�.

7. I � 14 g, stk. 1, �ndres �kapitel 12 c i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 215-217 i lov om finansiel virksomhed�.

8. I � 14 g, stk. 3 og 4, �ndres �� 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 215 i lov om finansiel virksomhed�.

� 431. I lov om p�ligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 791 af 17. september 2002, som senest �ndret ved � 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages f�lgende �ndringer:

�Stk. 4. F�lgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindt�gter p� den i stk. 5 n�vnte m�de:

1) � Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders afl�ggelse af �rsregnskaber m.v.,

5) � investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens � 1, stk. 1, nr. 5 a,

7) � fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens � 1, stk. 1, nr. 5 b, og

8) � andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter �� 89-96 i lov om finansiel virksomhed.

Tilsvarende g�lder personer, der er hovedaktion�rer eller hovedanpartshavere i selskaber som n�vnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.�

�Stk. 12. Begr�nsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et bel�b mindre end selskabets positive nettokapitalindt�gter, g�lder ikke for underskud hidr�rende fra indkomst�r, hvori selskabet i hele indkomst�ret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i �vrigt ud�vede n�ring ved k�b og salg af fordringer eller drev n�ringsvirksomhed ved finansiering.�

�Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond skal betale en afgift til statskassen af saldoen p� instituttets hens�ttelseskonto pr. 1. januar i afgifts�ret. Afgifts�ret er det �r, hvor afgiften forfalder til betaling.�

� 432. I lov om skattem�ssig behandling af gevinst og tab p� fordringer, g�ld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 832 af 3. oktober 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�� 9. Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond skal medregne gevinst og tab p� fordringer og g�ld ved opg�relsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra � 7, stk. 2, jf. dog � 10.�

2. I � 10, stk. 1, 1. pkt., �ndres �Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven� til: �Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed�.

�Mindsterenten er 2� pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og H�ndv�rk A/S.�

� 433. I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 666 af 31. juli 2002, som �ndret ved � 2 i lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 1, stk. 1, nr. 10, �ndres �kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed, kapitel 8 i lov om firmapensionskasser� til: �kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser�.

2. I � 5 b, stk. 2, �ndres �� 6 a, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed� til: �� 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed�.

3. I � 7, stk. 7, nr. 1, �ndres �lov om forsikringsvirksomhed� til: �lov om finansiel virksomhed�.

4. I � 17, stk. 1, nr. 4, �ndres �kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed� til: �� 233 og 235 i lov om finansiel virksomhed�.

� 434. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 773 af 13. september 2002, som �ndret ved � 3 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 3, stk. 1, �ndres �loven om forsikringsvirksomhed� til: �loven om finansiel virksomhed�.

2. I � 4, stk. 1, 1. pkt., og � 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., �ndres �lov om forsikringsvirksomhed � 211� til: �� 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed�.

3. I � 11 A, stk. 1, nr. 1, � 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og � 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., �ndres �lov om banker og sparekasser m.v. � 6 a, stk. 1-4� til: �� 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed�.

4. I � 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., �ndres �kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed�.

� 435. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 736 af 28. august 2002, som senest �ndret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages f�lgende �ndringer:

�2 a) � sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter �� 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger oprettet i henhold til � 215 i lov om finansiel virksomhed,�.

2. I � 1, stk. 1, nr. 5, �ndres �kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed� til: �� 294-303 i lov om finansiel virksomhed�.

�5 b) � fonde og foreninger som n�vnt i � 220 i lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,�.

4. I � 3, stk. 1, nr. 9, �ndres �forsikringsvirksomhed� til: �finansiel virksomhed�.

5. I � 3, stk. 1, nr. 18, �ndres �kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed� til: �� 307 i lov om finansiel virksomhed�.

6. I � 13, stk. 12, �ndres �kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed� til: �kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed�.

7. I � 13 A �ndres �Institutter godkendt i henhold til realkreditloven� til: �Institutter, der har tilladelse som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed,�.

8. I � 31, stk. 4, nr. 2, �ndres �kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 89-96 i lov om finansiel virksomhed�.

9. I � 31, stk. 4, nr. 9, �ndres �institutter m.v.� til: �fonde og foreninger m.v.�

10. I � 35 M �ndres �� 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 215 i lov om finansiel virksomhed�.

� 436. I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 617 af 22. juni 2002, foretages f�lgende �ndring:

1. I � 20 C, stk. 2, �ndres �� 48 a i lov om banker og sparekasser m.v.� til: �� 207 i lov om finansiel virksomhed�.

� 437. I lov om indkomstbeskatning af selvst�ndige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 1 af 2. januar 2002, som �ndret ved � 5 i lov nr. 290 af 15. maj 2002, � 8 i lov nr. 292 af 15. maj 2002, � 15 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, � 8 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 og � 1 i lov nr. 1062 af 17. december 2002, foretages f�lgende �ndring:

1. I � 22 b, stk. 3, �ndres �lov om banker og sparekasser m.v. � 6 a, stk. 1-4� til: �� 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed�.

� 438. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, men kan ved kongelig anordning s�ttes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de s�rlige f�r�ske og gr�nlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Loven kan ikke s�ttes i kraft for F�r�erne, for s� vidt ang�r forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Bilag 1

Pengeinstitutvirksomhed

1) � Modtagelse af indl�n og andre tilbagebetalingspligtige midler.

2) � Udl�nsvirksomhed, herunder blandt andet

� � forbrugerkreditter,

� � realkreditl�n,

� � factoring og diskontering,

� � handelskreditter (inkl. forfatering),

� � finansiel leasing.

3) � Betalingsformidling.

4) � Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

5) � Sikkerhedsstillelse og garantier.

6) � Medvirken ved emission af v�rdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

7) � R�dgivning til virksomheder vedr�rende kapitalstruktur, industristrategi og dermed besl�gtede sp�rgsm�l og r�dgivning samt tjenesteydelser vedr�rende sammenslutning og opk�b af virksomheder.

8) � Pengeformidling (money broking).

9) � Kreditoplysninger.

10) Boksudlejning.

11) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

12) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter samt pantebreve.

13) �vrig virksomhed i forbindelse med oms�tning af penge og kreditmidler.

14) Udstedere af elektroniske penge.

Bilag 2

Kreditinstitutvirksomhed

1) � Modtagelse af indl�n og andre tilbagebetalingspligtige midler.

2) � Udl�nsvirksomhed, herunder blandt andet

� � forbrugerkreditter,

� � realkreditl�n,

� � factoring og diskontering,

� � handelskreditter (inkl. forfatering).

3) � Finansiel leasing.

4) � Betalingsformidling.

5) � Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

6) � Sikkerhedsstillelse og garantier.

7) � Transaktioner for egen eller kunders regning vedr�rende

a) � pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

b) � valutamarkedet,

c) � finansielle futures og optioner,

d) � valuta- og renteinstrumenter,

e) � v�rdipapirer.

8) � Medvirken ved emission af v�rdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

9) � R�dgivning til virksomheder vedr�rende kapitalstruktur, industristrategi og dermed besl�gtede sp�rgsm�l og r�dgivning samt tjenesteydelser vedr�rende sammenslutning og opk�b af virksomheder.

10) Pengeformidling (money broking).

11) Portef�ljeadministration og -r�dgivning.

12) Opbevaring og forvaltning af v�rdipapirer.

13) Kreditoplysninger.

14) Boksudlejning.

Bilag 3

Realkreditvirksomhed

1) � Ydelse af l�n mod registreret pant i fast ejendom p� grundlag af udstedelse af realkreditobligationer eller andre v�rdipapirer.

2) � Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

3) � Opbevaring og forvaltning af egne realkreditobligationer og egne andre v�rdipapirer.

Bilag 4

V�rdipapirhandlere

AFSNIT A

1) � a) � modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedr�rende et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter,

b) � udf�relse af s�danne ordrer for tredjemands regning,

c) � formidling af kontakter mellem en finansiel virksomhed med tilladelse som v�rdipapirhandlervirksomhed og en fysisk eller juridisk person, der �nsker at k�be eller s�lge, herunder at f� udf�rt sk�nsm�ssig portef�ljepleje, et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

2) � Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

3) � Sk�nsm�ssig portef�ljepleje af de enkelte kunders v�rdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, s�fremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

4) � Afs�tningsgaranti i forbindelse med emis�sioner af et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter eller placering af s�danne emissioner.

5) � Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

AFSNIT B

1) � Boksudlejning.

2) � Kredit- eller l�ngivning til en investor, s�ledes at denne kan udf�re en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter, s�fremt den virksomhed, der yder kreditten eller l�net, deltager i transaktionen.

3) � R�dgivning til virksomheder vedr�rende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed besl�gtede sp�rgsm�l samt r�dgivning og tjenesteydelser vedr�rende fusioner og opk�b af virksomheder.

4) � Tjenesteydelser i forbindelse med afs�tningsgaranti.

5) � Investeringsr�dgivning vedr�rende et eller flere af de i bilag 5 n�vnte instrumenter.

6) � Valutatransaktioner, n�r de p�g�ldende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

Bilag 5

1) � Aktier og andre oms�ttelige v�rdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2) � obligationer og andre oms�ttelige v�rdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3) � andre v�rdipapirer, der oms�ttes, og hvormed v�rdipapirer som n�vnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4) � andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS),

5) � pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering p� en fondsb�rs, samt indl�nsbeviser og commercial papers,

6) � finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7) � fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

8) � rente- og valutaswaps samt swaps p� aktier og aktieindeks,

9) � optioner p� at erhverve eller afh�nde et instrument, der er n�vnt under 1-8, og optioner p� aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner,

10) r�vareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

11) valutaspotforretninger i investerings�jemed med henblik p� at opn� fortjeneste ved kurs�ndringer p� valuta.

Bilag 6

Investeringsforvaltningsvirksomhed

1) � administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger, og herudover

2) � administration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Bilag 7

Forsikringsvirksomhed � skade

Klassifikation af risici ved hj�lp af forsikringsklasser.

1) � Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af �konomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.

2) � Sygdom: summaforsikring, erstatning af �konomiske tab og kombinationer heraf.

3) � Kaskoforsikring for landk�ret�jer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader p� motordrevne landk�ret�jer og ikkemotordrevne landk�ret�jer.

4) � Kaskoforsikring for jernbanek�ret�jer: alle skader p� jernbanek�ret�jer.

5) � Kaskoforsikring for luftfart�jer: alle skader p� luftfart�jer.

6) � Kaskoforsikring for fart�jer til sejlads p� have, inds�er og floder: alle skader p� flodfart�jer, inds�fart�jer og havfart�jer.

7) � Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader p� transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.

8) � Brand og naturkr�fter: alle skader p� ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), n�r de er for�rsaget af brand, eksplosion, storm, naturkr�fter (bortset fra storm), kerneenergi og jordskred.

9) � Andre skader p� ejendom: alle skader p� ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), n�r disse skader skyldes hagl eller frost eller har andre �rsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er anf�rt under nr. 8.

10) Ansvarsforsikring for motordrevne landk�ret�jer: ethvert ansvar hidr�rende fra brugen af motordrevne landk�ret�jer (herunder f�rerens ansvar).

11) Ansvarsforsikring for luftfart�jer: ethvert ansvar hidh�rende fra brugen af luftfart�jer (herunder f�rerens ansvar).

12) Ansvarsforsikring for fart�jer til sejlads p� have, inds�er og floder: ethvert ansvar hidh�rende fra anvendelsen af flod-, inds�- og havfart�jer (herunder f�rerens ansvar).

13) Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anf�rt under numrene 10, 11 og 12.

14) Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg p� afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15) Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16) Diverse �konomiske tab: arbejdsl�shedsrisici, inkassotab (almindeligt), d�rligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsv�rdi, husleje- eller indt�gtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor n�vnte, ikkeforretningsm�ssige �konomiske tab og andre �konomiske tab.

17) Retshj�lpsforsikring: retshj�lpsforsikring.

18) Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under frav�r fra bop�len eller det faste opholdssted.

Bilag 8

Forsikringsvirksomhed � liv

Klassifikation af risici ved hj�lp af forsikringsklasser.

I. Almindelig livsforsikring:

a) � Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, oph�rende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af pr�mier),

b) � renteforsikring,

c) � komplement�re forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod d�dsfald som f�lge af ulykkestilf�lde eller forsikring mod invaliditet som f�lge af ulykkestilf�lde eller sygdom).

II. �gteskabs- og f�dselsforsikring:

a) � Forsikring, der kommer til udbetaling ved �gteskab;

b) � forsikring, der kommer til udbetaling ved f�dsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonde:

a) � Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, oph�rende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af pr�mier, forsikring, der kommer til udbetaling ved �gteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved f�dsel),

b) � renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indg�s for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.

V. Tontinevirksomhed: virksomhed, der indeb�rer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik p� f�lles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opst�ede formue enten til de overlevende eller til de afd�des arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed: virksomhed, der er baseret p� aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en n�rmere fastsat varighed og bel�bsst�rrelse mod erl�ggelse af et engangsbel�b eller forud fastsatte regelm�ssige indbetalinger.

VII. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af �konomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.

VIII. Sygdom: summaforsikring, erstatning af �konomiske tab og kombinationer heraf.

Bilag 9

Loven indeholder bestemmelser, der gennemf�rer R�dets direktiv 73/183/E�F af 28. juni 1973 om oph�velse af begr�nsninger i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvst�ndig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter, EF-Tidende nr. L 194 s. 1 (etableringsfrihed), R�dets f�rste direktiv 73/239/E�F af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til ud�velse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), R�dets direktiv 76/580/E�F af 29. juni 1976 om �ndring af direktiv 73/239/E�F om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og ud�velse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (�ndring af 1. skadeforsikringsdirektiv), R�dets f�rste direktiv 77/780/E�F af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og ud�ve virksomhed som kreditinstitut, EF-Tidende nr. L 322, s. 30 (1. bankdirektiv), dele af R�dets fjerde direktiv 78/660/E�F af 25. juli 1978 p� grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om �rsregnskaberne for visse selskabsformer, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), R�dets f�rste direktiv 79/267/E�F af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og ud�velse af direkte livsforsikringsvirksomhed, EF-Tidende nr. L 063, s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), dele af R�dets syvende direktiv 83/349/E�F af 13. juni 1983 p� grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 193, s. 1 (syvende selskabsdirektiv), dele af R�dets ottende direktiv 84/253/E�F af 10. april 1984 p� grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g, om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), R�dets direktiv 84/641/E�F af 10. december 1984 om �ndring, navnlig for s� vidt ang�r turistassistance, af f�rste direktiv 73/239/E�F om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og ud�velse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (�ndring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af R�dets direktiv 85/611/E�F af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i v�rdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), R�dets direktiv 86/635/E�F af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters �rsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), R�dets andet direktiv 88/357/E�F af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedr�rende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fasts�ttelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemf�relse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om �ndring af direktiv 73/239/E�F, EF-Tidende nr. L 172 s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), R�dets direktiv 89/117/E�F af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentligg�relse af �rsregnskabsdokumenter, der p�hviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat, EF-Tidende nr. L 044 s. 40 (offentligg�relse af �rsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), R�dets direktiv 89/299/E�F af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital, EF-Tidende nr. L 124, s. 16 (kreditinstitutters egenkapital), R�dets andet direktiv 89/646/E�F af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og ud�ve virksomhed som kreditinstitut og om �ndring af direktiv 77/780/E�F, EF-Tidende nr. L 386, s. 1 (2. bankdirektiv), R�dets direktiv 89/647/E�F af 18. december 1989 om solvensn�gletal for kreditinstitutter, EF-Tidende nr. L 386, s. 14 (solvensdirektivet), dele af R�dets direktiv 90/618/E�F af 8. november 1990 om �ndring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motork�ret�jer, af direktiv 73/239/E�F og direktiv 88/357/E�F, som begge ang�r samordning af love og administrative bestemmelser vedr�rende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (�ndring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), R�dets andet direktiv 90/619/E�F af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedr�rende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fasts�ttelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemf�relse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om �ndring af direktiv 79/267/E�F, EF-Tidende nr. L 330, s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv), R�dets direktiv 91/674/E�F af 19. december 1991 om forsikringsselskabers �rsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), R�dets direktiv 92/30/E�F af 6. april 1992 om tilsyn med kreditinstitutter p� et konsolideret grundlag, EF-Tidende nr. L 110, s. 52 (tilsyn p� konsolideret basis), R�dets direktiv 92/49/E�F af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedr�rende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om �ndring af direktiv 73/239/E�F og 88/357/E�F, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), R�dets direktiv 92/96/E�F af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedr�rende direkte livsforsikringsvirksomhed og om �ndring af direktiv 79/267/E�F og 90/619/E�F, EF-Tidende nr. L 360, s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv), R�dets direktiv 92/121/E�F af 21. december 1992 om overv�gning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer, EF-Tidende nr. L 029, s. 1 (store engagementer), R�dets direktiv 93/6/E�F af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 141, s. 1 (kapitalkravsdirektivet), R�dets direktiv 93/22/E�F af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med v�rdipapirer, EF-Tidende nr. L 141, s. 27 (investeringsservicedirektivet), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 om �ndring af direktiv 77/780/E�F og 89/646/E�F om kreditinstitutter, direktiv 73/239/E�F og 92/49/E�F om skadeforsikring, direktiv 79/267/E�F og 92/96/E�F om livsforsikring, direktiv 93/22/E�F om investeringsselskaber og direktiv 85/611/E�F om institutter for kollektiv investering i v�rdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik p� at styrke tilsynet p� disse omr�der, EF-Tidende nr. L 168 af 18/7 1995, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om �ndring af R�dets direktiv 93/6/E�F om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (�ndring af kapitalkravsdirektivet), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om �ndring af artikel 12 i R�dets direktiv 77/780/E�F om adgang til at optage og ud�ve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i R�dets direktiv 89/647/E�F om solvensn�gletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i R�dets direktiv 93/6/E�F om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende nr. L 204 s. 29, Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), direktiverne 73/183, 77/780, 89/299, 89/646, 89/647, 92/30, 92/121 og dele af 95/26 og 98/33, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og ud�ve virksomhed som kreditinstitut, EF-Tidende nr. L 126, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motork�ret�jer og om �ndring af R�dets direktiv 73/239/E�F og 88/357/E�F, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motork�ret�jsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og ud�ve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en s�dan virksomhed, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 om �ndring af R�dets direktiv 85/611/E�F, 92/49/E�F, 92/96/E�F og 93/22/E�F med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om �ndring af R�dets direktiv 85/611/E�F om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i v�rdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik p� en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter, EF-Tidende nr. L 041, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 om �ndring af R�dets direktiv 73/239/E�F, for s� vidt ang�r krav til solvensmargenen for skadeforsikringsselskaber, EF-Tidende nr. L 077, s. 17 (solvens 1-direktivet), og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet).