L 77 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2002

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger)

 

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rusmidler«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte periode.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 30, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »omfatter« til: »tilbydes«.

4. I § 30, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres to steder »stk. 3« til: »stk. 4«.

5. I § 30, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«, og »Stk. 1 og 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4« ændres til: »Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5«.

6. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af, at

1) den person, som sundhedsbehandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med sådan behandling og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 5. Det er en betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »og 14 F« til: »14 F og 30 A«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2002.