Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Jeg tillader mig igen at citere fra 1998, hvor der heller ikke var enighed i FN's Sikkerhedsråd, i forbindelse med den tidligere regerings støtte til en militæraktion, hvor Socialdemokraternes daværende ordfører, fru Ingrid Rasmussen, sagde, at det ikke er nogen let beslutning, men når verdenssamfundet står over for en kynisk fredsbryder, der nægter at overholde den betingede våbenhvile, hvor der foreligger bevidste, grove overtrædelser på centrale områder, må vi reagere. Der må i yderste konsekvens, om fornødent med militære midler, sættes en stopper for, hvad Socialdemokratiet betragter som en trussel mod menneskeheden. Vi betragter de gentagne obstruktioner fra Iraks side som en global trussel med uoverskuelige menneskelige lidelser til følge.
     Hvad er der sket siden? Hvad er der sket med den socialdemokratiske holdning siden? Er truslen mindre i dag, end den var i 1998? Er truslen mindre?

Næste