(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
For så vidt angår det juridiske grundlag, kan jeg jo svare
samlet på de spørgsmål, der er rejst. Jeg kan bekræfte, at
jeg ikke er jurist, men 5 år som justitsminister har lært mig
at læse notater, og jeg kan sige, at det her er et af de
kortere juridiske notater, jeg har læst i min tid, i de 15-16
år, jeg har siddet her i Folketinget.
Jeg synes, konklusionen er ekstremt kortfattet, og den
er skrevet på en måde, hvor jeg godt forstår det, der står
her i konklusionen. De ord, der står her, er jo rigtige: At
resolution 1441 fra den 8. november sidste år giver et mere
juridisk opdateret grundlag, end der var i 1998, for da lå
resolutionen tilbage fra 1990-1991. Så tidsmæssigt er det et
mere opdateret grundlag.
Men indholdet i resolution 1441 siger jo noget andet
end den konklusion, som regeringen drager på baggrund af det
juridiske notat. Man drager den konklusion nu, at man kan gå
i krig. Det er ikke det, resolution 1441 gav grundlag for.
Det er det, udenrigsministeren har sagt her til Folketinget
måned efter måned: Det kræver Sikkerhedsrådets beslutning.
Ikke i form af en ny resolution, det har vi heller aldrig
sagt fra Socialdemokratiets side, men det kræver
Sikkerhedsrådets beslutning. Det er det, som vi har troet vi
var enige om. Det var det, som vi har fået at vide:
Forankringen i FN var i Sikkerhedsrådet.
Kl. 11.55
Det er derfor, at man, når man læser det juridiske
notat, måske skal lægge mere vægt på at læse den juridiske
analyse, for analysen her er stjerneklar. Den siger netop, at
i 1998 var de to tidligere resolutioner fra 1990 og 1991
gældende, der var ikke nogen suspension, men det blev der den
8. november. Da blev der en de facto-suspension, indtil
Sikkerhedsrådet har truffet en ny beslutning.
Sådan læses det her notat ikke kun af mig, men af en
række folkeretseksperter uden for det her hus. Derfor vil jeg
foreslå, at vi i den udvalgsbehandling, vi nu skal have, får
lejlighed til i Forsvarsudvalget at få nogle uafhængige
juridiske folkeretseksperter ind, for det fortjener notatet
her at blive udsat for. For de jurister, der har skrevet det
i Folkeretskontoret i Udenrigsministeriets juridiske
tjeneste, har skrevet det med meget, meget spids pen, og
derfor fortjener vi som lovgivere at få mulighed for at
drøfte det her igennem med uafhængige folk.
