(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Hr. Frank Jensen siger, det ikke er et spørgsmål om jura, og
alligevel gør han det til et spørgsmål om jura. Det er
evident, at resolution 1441 ikke taler om en ny beslutning i
Sikkerhedsrådet. 1441 siger tydeligt, at sagen skal
overvejes, bruger ordet »consider«, i rådet, før der kan
skrides til handling. Præcis disse ord, dette ordvalg er helt
bevidst.
Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner, heriblandt
resolution 678, står stadig ved magt og vil kunne aktiveres
uden en ny resolution, hvis Irak ikke opfylder betingelserne
fra våbenstilstanden i 1991. Det var baggrunden for, at USA
og England gik med til resolution 1441. Sådan er det, uanset
hvad hr. Frank Jensen siger.
I øvrigt forstår jeg simpelt hen ikke, at hr. Frank
Jensen i den grad vil skyde våbeninspektørerne foran sig.
Enhver ved jo, at Saddam udnytter dette, at der er øjeblikke,
som kan forpasses, og som derfor aldrig kommer igen.
Øjeblikke for handling.
Hvis ikke de øjeblikke bliver udnyttet til handling, så
kan de forpasses, og dermed er det de kræfter, som har fordel
af passiviteten - ikke handlingen - der får fat i den lange
ende. Og i den konkrete situation er det Saddam Hussein, der
har fordel af det internationale samfunds handlingslammelse.
Derfor er det, at det er tiden nu, hvor nok er nok, og
hvor der skal handles, så længe der overhovedet er nogen på
den internationale scene, der tør tage ansvaret på sig. Her
burde Socialdemokratiet være med i det spor, som var varslet
af hr. Nyrup Rasmussen, nemlig: Vi følger jer skulder ved
skulder hele vejen.