Forrige

(Kort bemærkning). Pia Christmas-Møller (KF):
Hr. Frank Jensen siger, det ikke er et spørgsmål om jura, og alligevel gør han det til et spørgsmål om jura. Det er evident, at resolution 1441 ikke taler om en ny beslutning i Sikkerhedsrådet. 1441 siger tydeligt, at sagen skal overvejes, bruger ordet »consider«, i rådet, før der kan skrides til handling. Præcis disse ord, dette ordvalg er helt bevidst.
     Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner, heriblandt resolution 678, står stadig ved magt og vil kunne aktiveres uden en ny resolution, hvis Irak ikke opfylder betingelserne fra våbenstilstanden i 1991. Det var baggrunden for, at USA og England gik med til resolution 1441. Sådan er det, uanset hvad hr. Frank Jensen siger.
     I øvrigt forstår jeg simpelt hen ikke, at hr. Frank Jensen i den grad vil skyde våbeninspektørerne foran sig. Enhver ved jo, at Saddam udnytter dette, at der er øjeblikke, som kan forpasses, og som derfor aldrig kommer igen. Øjeblikke for handling. Hvis ikke de øjeblikke bliver udnyttet til handling, så kan de forpasses, og dermed er det de kræfter, som har fordel af passiviteten - ikke handlingen - der får fat i den lange ende. Og i den konkrete situation er det Saddam Hussein, der har fordel af det internationale samfunds handlingslammelse. Derfor er det, at det er tiden nu, hvor nok er nok, og hvor der skal handles, så længe der overhovedet er nogen på den internationale scene, der tør tage ansvaret på sig. Her burde Socialdemokratiet være med i det spor, som var varslet af hr. Nyrup Rasmussen, nemlig: Vi følger jer skulder ved skulder hele vejen.

Næste