(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Fru Inger Støjberg siger, fuldstændig dybtfølt tror jeg, at
hun ikke ønsker en krig. Det er der jo ingen mennesker der
gør, så jeg siger ikke, at Venstre og De Konservative har
truffet deres beslutning, fordi de er vilde efter at komme i
krig. Det er der ingen mennesker der er.
Jeg siger bare, at der har været en anden vej, også for
fru Inger Støjberg, her i Folketinget, og det var at sige til
regeringen: Bliv på det spor, I har været på i ganske mange
måneder. Bliv der til det sidste, også selv om amerikanerne
med den nuværende præsident i spidsen mister tålmodigheden. I
har gode argumenter for det, for det har I på baggrund af
Blix' arbejde og på baggrund af de konkrete våbeninspektørers
afrapporteringer, både dem til Blix og dem, de gav udsagn om,
da de forlod Irak i går. Det er de samme argumenter, som dem,
I føler jer allierede med i Norge, vil bruge over for den
norske regering, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig osv.
Der er masser af liberale mennesker i den ganske verden, som
ligesom jer ikke synes, at svaret er krig.
Lad være med at føle, at vi sidder magtesløse her i
Folketinget. Der var en anden vej, og fordi der nu er
opmarcheret flere hundrede tusinde soldater uden for Iraks
grænser, skal man ikke lade sig presse til at udløse krigen,
hvis der fortsat er mulighed for at give freden en chance.
Ingen ved, om den vil blive en realitet, men vi var klar til
at drage konsekvensen, hvis den ikke blev det, og det har vi
tilkendegivet over for regeringen. Vi vidste godt, at
FN-sporet førte frem til en konklusion, der kunne ende med
både fred og krig.
Kl. 12.40
Igen til hr. Søren Gade: I 1998 var situationen en
anden. Vi har været inde på alt det med legalitet, men jeg
vil bare kort sige, at Udenrigsministeriets juridiske
tjeneste siger selv, at 1441 suspenderer de gamle
resolutioner fra 1990-1991. De var fuldt gældende i 1998, og
derfor var det juridiske folkeretlige grundlag et andet, men
situationen var til gengæld også en anden. Det, man skal
lægge til grund, når man skal vurdere det folkeretlige i
situationen, var også noget andet i 1998 end i denne måned.
Til hr. Troels Lund Poulsen skal jeg sige, at det jo er
Blix og Sikkerhedsrådet, som også efter den nuværende
udenrigsministers opfattelse er dem, der skal konkludere.
Udenrigsministeren har jo sagt, og de ord vil jeg også gøre
til mine: Vi støtter Sikkerhedsrådet. Jeg tror,
udenrigsministeren kan genkende det citat: Vi støtter
Sikkerhedsrådet. Kunne Venstre ikke også huske det citat fra
udenrigsministeren?