Forrige

Peter Skaarup (DF):
I dag skal vi tage stilling til et afgørende spørgsmål: Skal Danmark være med i en aktion, der kan sikre, at Saddam Hussein bliver afvæbnet militært? Eller skal Danmark sidde med korslagte arme og lade Saddam Hussein fortsætte med at lege kispus med omverdenen, som han har gjort i de sidste 12 år og siddet den ene FN-resolution efter den anden overhørig?
     I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl om, at på et eller andet tidspunkt må og skal der trækkes en streg i ørkensandet, der sikrer, at Saddam Hussein bliver afvæbnet. Man kan så være i tvivl hen ad vejen om, hvad man skal gøre, og hvornår man skal gøre det. Nu står vi i den situation, at vores vigtigste allierede, USA og England, fuldstændig klart er på vej til at lave en aktion, der kan sikre den afvæbning, man har ventet på, og som er nødvendig for vores egen sikkerhed, og så mener jeg ikke, der kan være tvivl om, at vi kun har ét sted at stå, og det er sammen med vore nærmeste allierede. Man kan selvfølgelig godt som Socialdemokraterne læne sig tilbage og sige: Nå, ja, vi sidder ikke i regering mere, vi vil ikke tage medansvar i den aktuelle situation, vi er ligeglade. Men jeg mener ikke, det er forsvarligt. Vi har en regering, der er gået foran og klart har meddelt, at man vil gribe ind over for det, som Saddam Hussein står for, og så mener jeg heller ikke, der er andre muligheder for mit parti end at bakke op bag den regering, som viser vejen på det udenrigspolitiske område. Saddam Hussein har fra starten af sin karriere udryddet politiske modstandere, terroriseret civilbefolkningen, tortureret og myrdet løs i sin egen befolkning, så derfor handler det ikke for Dansk Folkeparti udelukkende om, hvorvidt der er et FN-mandat eller ikke er et FN-mandat. Det kan vi have lange diskussioner om. Der er forskellige udlægninger af sagen, men det, der er det afgørende for os, er: Punkt 1: At Saddam Hussein bliver afvæbnet. Punkt 2: At terrortruslen, som mange mener, Saddam Hussein også udgør, fordi han giver ly til terrorister, bliver fjernet. Og punkt 3: At vi er sikre på, at Danmark står sammen med vore nærmeste allierede, som gang på gang er kommet os til undsætning. Vi må ikke glemme, at garanten for vores sikkerhed og for vores tryghed efter Anden Verdenskrig var USA. Garanten for vores sikkerhed og tryghed fremover er også USA, og derfor ville det være fuldstændig forkert, hvis det danske Folketing, den danske regering meldte anderledes ud. Hvis vi nærmede vore holdninger til Frankrigs og Tysklands, som efter hver deres interesser prøver at påvirke situationen i en retning, hvor det ikke skal føre til en militær konfrontation, kunne vi komme i alvorlige vanskeligheder, for så kunne vi være sikre på, at vi ikke nød den opbakning og havde den styrke, det giver at stå sammen med vigtige allierede som USA og England i denne situation. For os er der ikke tvivl, når vi gør helhedsindtrykket op: Vi må og skal støtte den koalition af lande - vi ved ikke endnu, hvor mange der bliver, men mange bliver der - som helt klart vil lægge det militære pres på Saddam Hussein, som er nødvendigt.

Kl. 13.35

     Saddam Hussein har stadig muligheden for at undgå selv at komme i klemme i denne situation. Han har stadig nogle timer til at meddele, at han forlader sin position og forlader landet sammen med sin familie, og så kan man forhåbentlig frigøre den irakiske befolkning for den trussel, han har været gennem mange, mange år over for sin egen befolkning. Men vi ved ikke, om det kommer til at ske. Og derfor er det fornuftigt, at vi hele vejen igennem har stået sammen med USA om at lægge det pres, det har været nødvendigt at lægge på Saddam Hussein og Irak og så at sige gøre det arbejde færdigt, som man tøvede med at gøre færdigt under den første Golfkrig, fordi man ville give Saddam Hussein en chance.
     Man ville give ham en chance, efter at han havde været nede på knæ og accepteret, at Kuwait var befriet, at USA havde overtaget kontrollen, og at FN havde overtaget kontrollen med området. Men jeg synes, det helt afgørende er, at Saddam Hussein ikke er blevet nede på knæene, men er blevet ved med at udfordre verdenssamfundet, er blevet ved med at skjule masseødelæggelsesvåben, er blevet ved med at bakke op bag terrorisme i f.eks. Mellemøsten. Det mener jeg vi er nødt til at skride ind over for.
     Så har det været fremme under debatten, at der er tale om en meget, meget stor krigsindsats fra dansk side. Jeg vil bare lige henlede opmærksomheden på det beslutningsforslag, vi står med i hænderne. Der er tale om en korvet med 110 mand om bord, der er tale om en ubåd med 40 mand om bord, og så er der tale om nogle forbindelsesofficerer og noget humanitær bistand i form af et lægehold. Det er det, det handler om, det er altså ikke hele det danske forsvar, der drager til Irak med henblik på at få fjernet masseødelæggelsesvåbnene.
     Vi er med, vi yder vores bidrag sammen med vore allierede, og jeg synes ærlig talt, det er for sølle, at Socialdemokratiet ikke vil være med i denne situation. Det samme gælder De Radikale, det samme gælder Enhedslisten, det samme gælder Kristeligt Folkeparti, og det samme gælder SF. Det er for sølle, og det synes jeg er udgangspunktet for den debat, vi har i dag.

Næste