(Kort bemærkning).
Niels Helveg Petersen (RV):
Regeringen og regeringspartierne muntrer sig meget med at
henvise til 1998. Det er en i alle henseender fejlagtig
henvisning. Situationen i 1998 var fundamentalt forskellig
fra i dag på tre punkter.
For det første ved, at våbeninspektørerne dengang
sagde: Vi kan ikke komme videre, vi giver op. Det er jo ikke
situationen i dag, hvor våbeninspektørerne siger det
modsatte, hvor de gerne vil fortsætte og synes, de gør
fremskridt. Der var derfor ikke andre muligheder i 1998.
Dernæst: Situationen i Sikkerhedsrådet var fundamentalt
anderledes. Situationen var den, at der nok var modstand i
Sikkerhedsrådet, men man lod det passere, og Rusland endte
med at tilslutte sig. Og endelig var beslutningen dengang et
led i presset på Saddam Hussein. Folketinget vedtog den 17.
februar, at vi skulle stille en Hercules til rådighed. Andre
lande tilsluttede sig anvendelse af militær og magtmidler.
Den 20. februar - 3 dage efter - forhandlede Kofi Annan
en ny aftale på plads med irakerne om fortsat
våbeninspektion. Det brød så senere sammen, men situationen i
1998 var, at det var et led i opbygningen af et pres på
Saddam Hussein, som så lykkedes, i hvert fald på kort sigt.
Der er derfor i realiteten ingen lighedspunkter mellem
den situation, vi har i dag, og situationen dengang.
