Forrige

(Kort bemærkning). Frank Jensen (S):
Jeg vil meget gerne takke hr. Peter Skaarup for besvarelsen af mit spørgsmål, nemlig at Dansk Folkeparti opfattede, at regeringen for mange uger siden, for over 1 måned siden nu, kom til nævnet og sagde, at man havde besvaret en amerikansk henvendelse med, at regeringen ville være på den liste, amerikanerne har distribueret i forhold til, hvilke bidrag man gerne ville indhente, hvis det kom til en militær intervention. Der har regeringen svaret, at man ville stille en ubåd og specialstyrkerne, jægerkorpset, frømænd osv., til rådighed.
     Sådan opfatter jeg det svar, som jeg fik fra hr. Peter Skaarup, og jeg vil godt bede om at få bekræftet: Fik Dansk Folkeparti allerede på det tidspunkt at vide, at det ville regeringen gøre, uanset om det var på FN-sporet eller ej?

Kl. 14.00

     Vi i Socialdemokratiet har klart opfattet det sådan, også af de tilkendegivelser, der er kommet fra regeringen på nævnsmødet, men også efterfølgende, at ja, vi har svaret det, men det forudsætter stadig væk, at vi er på FN-sporet.
     Har Dansk Folkeparti fået den tilkendegivelse fra regeringen allerede på det tidspunkt, at de militære bidrag ville man stille til rådighed, uanset om det blev med et FN-mandat eller ej?

Næste