(Kort bemærkning).
Jann Sjursen (KRF):
Jeg synes måske på mange måder, det var lidt nemmere, hvis
ordførerne brugte tiden på at besvare de spørgsmål, der blev
stillet, i stedet for at stille en masse spørgsmål, som ikke
besvares i den her runde. Men det er en anden side af sagen;
enhver må jo bruge sin taletid, som han vil.
Men når hr. Peter Skaarup nu siger, at der er et flertal
her i Folketinget, der vil stå sammen med det internationale
samfund i kampen mod Saddam Hussein, så passer det jo ikke.
Der er ikke et internationalt samfund, der har tilkendegivet,
at nu skal Irak afvæbnes rent militært.
Det er jo det, der er sagens kerne, som vi diskuterer
her i dag. Hvad er det, der skal stilles op? Der får hr.
Peter Skaarup og andre det til at se ud, som om der ikke er
nogen alternativer til det, som USA nu har sat sig i spidsen
for.
Det mener jeg er forkert. Der har rent faktisk i
Sikkerhedsrådet været mulighed for at få ført en ny
resolution igennem, som baserede sig på det, som blandt andre
våbeninspektørerne havde bedt om. Havde man villet det fra
amerikansk og engelsk side, så havde tingene set anderledes
ud.
Jeg er i øvrigt enig med Dansk Folkeparti i, at det
selvfølgelig er vigtigt at bibeholde de transatlantiske bånd.
Det er helt fundamentalt for dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik, det er jeg helt enig i. Men det betyder
altså, at der godt kan være uenighed fra tid til anden, som
der var det mellem Dansk Folkeparti og USA i 1998, og som der
er i dag mellem partier og USA.
Men jeg vil godt høre, hvor langt Dansk Folkeparti i
virkeligheden er villig til at gå ad den her amerikanske vej.
Støtter man f.eks. Bush-doktrinen om forebyggende
angrebskrig? Er det også en del af Dansk Folkepartis nye
politik på det her område?