Forrige

(Kort bemærkning). Anne Baastrup (SF):
Da vi havde diskussionen med Venstres ordfører, hr. Jens Rohde, gik den meget på, hvorvidt der var et FN-mandat eller ej. Den beskrivelse, som hr. Peter Skaarup har givet af FN's beslutningsmetoder, fører mig frem til at spørge: Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at FN ikke er værdig til at eksistere, og hvilke ambitioner har Dansk Folkeparti så om at få et internationalt system, der kan håndtere konflikter, kriser og krige rundtomkring i verden?
     For hvis det er sådan, at Dansk Folkepartis politik er, som den her bliver beskrevet af hr. Peter Skaarup omkring beslutningsmetoderne i FN, så er det da det samme som at sige, at Dansk Folkeparti ikke anerkender FN. Så er mit spørgsmål: Hvad vil Dansk Folkeparti så?

Næste