Forrige

(Kort bemærkning). Anne Baastrup (SF):
Hr. Peter Skaarup var lidt nødtvungent nødsaget til at acceptere, at FN eksisterer, og at Dansk Folkeparti i og for sig ikke synes, det skal nedlægges. Men hr. Peter Skaarup kom så med eksempler på lande, som hr. Peter Skaarup i hvert fald ikke mener skal sidde i Sikkerhedsrådet.
     Det, jeg så godt kunne tænke mig at vide, er, hvad det er for en liste, Dansk Folkeparti har over lande, der godt må være medlem af FN og som følge deraf også medlem af Sikkerhedsrådet i de turneringer, der så i øvrigt er fastlagt, og hvilke lande der ikke må?
     Det ville nærliggende i den forbindelse at spørge: Er det sådan, at Kina ikke må være medlem af Sikkerhedsrådet? Hvis svaret er, at det må Kina godt, hvorfor må Kina så det? Og hvordan med Indien og Pakistan, Saudi-Arabien, de afrikanske lande, må de overhovedet være medlem af FN og de organer, der er?

Kl. 14.40

     Jeg synes, det var en meget besynderlig bemærkning, som hr. Peter Skaarup kom om med FN, og det glæder jeg mig til at få svar på.

Næste