(Kort bemærkning).
Peter Skaarup (DF):
Hr. Ole Sohn er inde på spørgsmålet om lande, der lader sig
bestikke eller ikke lader sig bestikke. Hr. Ole Sohns
konklusion var, at der var nogle lande, som ikke lod sig
bestikke, og som havde andre værdier end det økonomiske.
Det ved vi faktisk ikke noget om. Situationen var den,
at man stod foran en afstemning i FN's Sikkerhedsråd, som
ikke blev til noget, og derfor ved vi ikke, om nogle lande
mente det ene, eller nogle lande mente det andet. Der var
efter forlydende mulighed for, at Frankrig, USA og andre
lande prøvede at påvirke de lande i en eller anden retning
bl.a. med store løfter om økonomiske bidrag. Så er det bare,
at jeg peger på, at jeg ikke synes, det er rimeligt, at det
er ussel mammon, der skal afgøre, om man som land støtter det
ene eller det andet. FN har spillet fallit, når det er det,
der kan være afgørende for, om det er det ene eller andet,
der diskuteres.
Kl. 14.50
Faktisk gjorde vores formand i Dansk Folkeparti, fru Pia
Kjærsgaard, det, at hun allerede, inden situationen med en
afstemning opstod, påpegede, at uanset hvordan det måtte
falde ud, ser vi et afgørende problem og en udfordring. Det
er en diskussion, vi er nødt til at have om FN-systemet
fremover, uanset om den falder ud til fordel for det ene
eller det andet.
Til hr. Aage Frandsen: Det skal stort set også være svar
til hr. Aage Frandsen. Dog vil jeg sige om, hvorvidt de
arabiske lande, Saudi-Arabien og Iran, går ind for det eller
ej, er grunden til, at de netop har været meget
tilbageholdende med at støtte det, mig bekendt, at de har
været bange for, at en demokratiseringsbølge eller i hvert
fald en frigørelse af befolkningerne i et eller andet omfang
kunne blive resultatet af, at Saddam Hussein blev fjernet.
Derfor har de følt, at det skal de passe lidt på. Derfor har
der været noget modstand i den arabiske befolkning. Men man
har været rimelig klar over, at Saddam Hussein var en
belastning og en trussel mod de omkringliggende lande, som
han var det i 1990, da han angreb Kuwait.
Så til hr. Per Kaalund med hensyn til citater: Jeg
erindrer, at det citat, som hr. Per Kaalund er inde på,
relaterer sig til en debat om forsvarspolitikken mere
generelt og ikke specielt om Irak. Det er i og for sig
ligegyldigt, men der var i sidste uge en debat om
forsvarspolitikken mere generelt. Det er klart, at vores
udgangspunkt er, at vi ikke kan være med til, at det er EU,
der på nogen måde skal styre sikkerheds- og
forsvarspolitikken. Det synes vi den igangværende konflikt
omkring Irak med al ønskelig tydelighed har vist at EU ikke
kan påtage sig, fordi man simpelt hen ikke kan blive enig.
Al diskussion vil komme internt i EU mellem landene, og
man vil aldrig nå ud over rampen og aktivt kunne påvirke
nogen som helst situationer fornuftigt, når man er så uenig,
som man er. Der er England, Spanien, Italien, Danmark på den
ene side og Frankrig, Tyskland på den anden side i den
igangværende konflikt. Det ville være meget svært at bygge
bro over de holdninger.
Når det er sagt, så er det, som jeg siger,
folkeafstemninger, der afgør den danske EU-politik og også
Dansk Folkepartis indgang til det. Vi er ikke tilhængere af
at fjerne det forsvarsforbehold, men sker det via en
folkeafstemning, har vi selvfølgelig en ny situation, som vi
må tage ad notam, og så må vi vælge fra aktion til aktion, om
der måtte være en aktion, som vi vil være medvirkende til.
Men grundlæggende mener vi ikke, EU skal blande sig i
forsvarspolitikken. Det er NATO, vi har til det.
