(Kort bemærkning).
Holger K. Nielsen (SF):
Det må være svært at være konservativ i de her dage. Det
Konservative Folkeparti, udenrigsministeren især, har jo
gennem måneder argumenteret kraftigt for, at man skulle have
en FN-sanktioneret krig, hvis man skulle have en krig. Man
har hele tiden fastholdt, at det er Sikkerhedsrådet, der skal
træffe den endelige beslutning om det.
Alligevel støtter man nu en krig, en amerikansk krig, på
trods af Sikkerhedsrådet, på trods af at der ikke ligger
nogen FN-sanktionering af det her.
Når fru Pia Christmas-Møller siger, at det i FN's
Sikkerhedsråd er endt i en blindgyde, hvad skyldes det så?
Det skyldes da, at USA, Storbritannien ville have krigen. De
ønskede ikke at fortsætte i FN-sporet. Når der ikke blev
vedtaget noget, skyldes det jo, at de trak deres forslag til
sidst, fordi de var sikre på, at det ville komme i mindretal.
Det ville enten blive vetoet eller måske endda direkte stemt
ned af et flertal i Sikkerhedsrådet.
Det, der er sket, er, at fordi USA og Storbritannien
ikke kunne få deres vilje i FN's Sikkerhedsråd, er de
fuldstændig ligeglade med, hvad Sikkerhedsrådet ellers mener.
Det er sandheden i det. Det er sandheden i det omkring
FN-legitimeringen af det. Så må det være svært at være
konservativ.
Jeg forstår ikke, at De Konservative kan blive i
regeringen, når man tænker på, hvad de har gået og sagt
om FN, FN-mandat, FN-sanktionering af det her. Politiken
skriver i sin leder i dag, at udenrigsministeren efter det
her burde gå. Jeg er fuldstændig enig med dem. Han kan ikke
have nogen troværdighed efter gennem så lang tid at have
argumenteret for, at der skulle være et FN-mandat bag, og så
står vi i dag med en beslutning, der ikke har det FN-mandat.
