(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Som jeg flere gange har redegjort for under denne debat, så
mener jeg, at skræller man alt til side og når ind til benet
i denne sag, så er det et spørgsmål om, på hvis side vil man
være. Vil man kæmpe aktivt for demokratiernes og den frie
verdens sag, eller vil man passivt lade diktatorerne få frit
spil? Det er kernen i den sag, vi har på dagsordenen i dag.
Jeg er fuldstændig enig med fru Marianne Jelved i, at
krigen er den sidste løsning, men nu har Saddam altså haft 12
år og 4 måneder til at lade sig afvæbne frivilligt, men han
har jo med meget stor præcision hele tiden lavet en stop-go
politik over for våbeninspektørerne. Og nu vil et mindretal
her i Folketinget skyde våbeninspektørerne foran sig. De vil
naturligvis hele tiden, som sagen er, sige, at der gøres
fremskridt, men opgaven kan kun løses, hvis Saddam uophørligt
positivt aktivt medvirker. Det har han endnu ikke gjort.
Hvad begrunder en tillid til, at Saddam skulle gøre det
nu? Jeg har svært ved at se det. Nu må vi tage det politiske
ansvar på os, og verdens førende nation har sagt, at det er
nu. Så mener jeg, at Danmark må tage stilling. Vi må træde i
karakter, og vi har altså i Det Konservative Folkeparti
fundet, at der ikke kan være tvivl om, på hvis side vi må
være.
Med hensyn til spørgsmålet om FN-sporet mener jeg, at
situationen er lige så klar, som den var og måske endnu mere
klar, end den var i 1998, og her vil jeg gøre hr. Jørgen
Estrups ord til mine, for det kan ikke siges mere præcist.
Jeg citerer fra Folketingsdebatten 17. februar 1998:
»Derfor er det afgørende, at regeringen uden tøven eller
forbehold fastslår, at man har det nødvendige FN-grundlag.
Det har man nu haft mulighed for at gøre på baggrund af dels
en række udenforstående eksperters udsagn, dels andre landes
synspunkter, dels egne eksperters udsagn.«
Det mener jeg er et godt grundlag at tage afsæt i. Jeg
synes, at Det Radikale Venstre af i dag også burde tage til
efterretning, at vi må lade vores vurderinger af det
juridiske hvile på de fremmeste folkeretseksperters udsagn,
og dem har vi altså at finde i Udenrigsministeriet. Det var
Jørgen Estrups vurdering i 1998. Det er vores vurdering her i
2003.
