(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Til hr. Aage Frandsen: Jeg har læst Udenrigsministeriets
notat meget grundigt, og jeg er fuldstændig enig i, at man
ikke bare kan nøjes med at læse konklusionen. Men skal jeg
referere fra side 4 - og det er altså ikke fra
konklusionsafdelingen - står der, at en bred kreds af lande
er enige om, at en ny resolution ville have været politisk
ønskelig, men ikke juridisk påkrævet. Det er, hvad hele
notatet lægger op til: det er ikke juridisk påkrævet. Men det
ændrer jo ikke ved, at denne sag ikke er en juridisk sag.
Jeg vil vælge at citere tidligere forsvarsminister Hans
Hækkerup, som har et indlæg i Berlingske Tidende i dag, hvor
han skriver, og jeg citerer:
»Men det er og bliver et politisk valg, om man vil
stille sig på USA's og Storbritanniens side eller overlade
også næste halvleg til den irakiske leders dødsensfarlige
julelege.«
Så præcist udtrykte jeg mig ikke engang i mit
ordførerindlæg. Jeg sagde ikke, hvad jeg blev refereret for
at skulle have sagt: at spørgsmålet er, om man er for eller
imod USA. Men jeg har sådan set ikke noget imod at blive
refereret for det. Det, jeg sagde, var: Er man for den frie,
demokratiske verdens bekæmpelse af terrorisme, krænkelse af
menneskerettigheder, massemord m.v., eller vil man i sin
passivitet på grund af noget juristeri, på grund af at man
ikke lige har støtte, gå diktatorens ærinde? Det er kernen i
det valg, vi set med Det Konservative Folkepartis øjne står
over for.
Jeg erkender, at andre kan vurdere det anderledes, men
jeg vil også gerne meddele hr. Aage Frandsen, at vi gerne
havde set en ny beslutning i FN's Sikkerhedsråd, for så havde
vi undgået megen juridisk diskussion. Men vi mener ikke, der
er et juridisk problem forbundet med at støtte det
beslutningsforslag, som regeringen har fremsat.
Til hr. Jann Sjursen: Jeg har sådan set indirekte også
svaret på hr. Jann Sjursens indlæg. Jeg har ikke ønsket at
skærpe retorikken, jeg har ønsket at fremlægge situationen
med den alvor, vi har set på den i den konservative gruppe,
og så må man altså også give os lov til at stille tingene så
præcist op, som vi rent faktisk har gjort i vore analyser. Vi
mener, der netop nu er et gyldent øjeblik for handling på den
internationale scene, og at det er dødsens farligt, hvis vi
forpasser det tidspunkt. Det vil være at gå Saddams ærinde.
