(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Jeg har ikke haft tid til at svare fru Margrete Auken, som
har været heroppe to gange for at afæske mig et svar på,
hvordan jeg har stemt til de resolutioner vedrørende Irak,
som blev forelagt Europarådet. Jeg vil indlede med det og
sige, at der blev faktisk stillet en række ændringsforslag,
og en nærmere redegørelse for det vil jeg gerne give fru
Margrete Auken, men på et senere tidspunkt; tiden tillader
det ikke her. Men jeg kan garantere fru Margrete Auken for,
at jeg har stemt i overensstemmelse med de holdninger, jeg
hele tiden har haft til denne sag.
Til fru Anne Baastrup: Nu er det jo ikke første og
formentlig heller ikke sidste gang, at fru Anne Baastrup
bliver lidt forvirret, men det behøver ikke alene være min
skyld. Jeg synes, jeg har gjort mig umage for at forklare
meget tydeligt, at Det Konservative Folkeparti langt havde
foretrukket, at der var blevet truffet en ny beslutning i
FN's Sikkerhedsråd, men på baggrund af folkeretseksperternes
vurdering er det efter vores opfattelse ikke en juridisk
forudsætning.
Kl. 15.50
Så må jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at det jo ikke
er en korrekt gengivelse af situationen, når hr. Keld
Albrechtsen hævder, at USA forsøgte at få en ny vedtagelse
med henblik på at få aktionen lovliggjort. Det, der
overhovedet har været tale om, er, at det resolutionsudkast,
der kom fra USA, Storbritannien og Spanien, ikke indeholdt en
lyd om en ny sikkerhedsrådbemyndigelse, fordi man fandt, at
det spørgsmål allerede var afklaret af Sikkerhedsrådet. Det
er kendsgerningen, så derfor er det ikke rigtigt, når hr.
Albrechtsen fremstiller det anderledes.
Til hr. Frank Jensen: Socialdemokratiet må altså stå med
en rigtig, rigtig, rigtig dårlig smag i munden i dag, siden
man forfølger fuldstændige fiktive bolde. Man prøver at
beklikke mine og Det Konservative Folkepartis motiver, når
det drejer sig om vores holdning til FN og FN-sporet, men det
er jo ikke rigtigt. Vi har helhjertet ønsket, at FN-sporet
skulle føre os videre. Vi er imidlertid havnet i en
blindgyde, og jeg mener ikke, man alene kan laste
amerikanerne for det. Nuvel, der har da været ting, der også
set med vore øjne kunne have været håndteret anderledes af
amerikanerne og af andre, men jeg må nok sige, at Frankrigs
optræden - ikke mindst på det seneste, hvor man stort set har
sagt, at man vil nedlægge veto og sige nej til det hele -
ikke ligefrem har befordret troen på, at man kunne komme
meget længere i FN-sporet. Men det ændrer ikke ved, at der er
tale om en FN-forankring. Det er der ikke mindst politisk,
men også juridisk.
Med hensyn til humanitære bidrag håber jeg, hr. Frank
Jensen er opmærksom på, at vi faktisk under iagttagelse af
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres ønsker har sørget
for, at det danske bidrag blev endnu mere humanitært præget.
Vi har forsøgt at finde det brede flertal, men
Socialdemokratiet vil hellere udføre indenrigspolitisk
drilleri på udenrigspolitikkens område, og det er ærgerligt.
