Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Nej, den går altså ikke. SF har sådan set hele tiden og gennem alle årene, også i 1998, klart tilkendegivet, at man ikke ønskede at være med til noget som helst.
     I 1998 brystede man sig også af at være i selskab med andre lande: Frankrig og Sverige også dengang, Rusland, Kina, Indien og Egypten. Man brystede sig af at være i selskab med lande, som man mente havde stolte FN-traditioner, og sådan kan man jo blive ved, og sådan har SF altid gjort. Der er ingen handling bag SF's mange smukke ord om universelle menneskerettigheder, og der har aldrig været det.

Næste