(Kort bemærkning).
Niels Helveg Petersen (RV):
Til hr. Jens Rohde: Jeg anfægter ikke de folkeretskyndiges
ekspertise i folkeret, men når der i notatet står som et
afgørende punkt, som er omdrejningspunktet i hele
argumentationen, at fortsættelse heraf - altså
våbeninspektioner - er udsigtsløs, så er det en politisk
konstatering. Den tillader jeg mig at bestride, og gør man
det, falder kernepunktet for det videre juridiske
ræsonnement.
Det er det, det drejer sig om. Det vil vi så dyrke
videre i udvalget, og lad os i fællesskab skyde os ind på
det. Men det, jeg anfægter, er bestemt ikke den folkeretlige
ekspertise, men en faktisk politisk konstatering i notatet.
Til hr. Jens Hald Madsen: Jeg vil gerne agere livline
her. Jeg kender svaret, og det gør hr. Jens Hald Madsen jo
også. Jeg vedkender mig det gerne. Tak for det.
Igen: Hvad der blev sagt i 1998 var jo for at lægge
pres. På det tidspunkt var det vigtigt at lægge pres, for på
det tidspunkt havde våbeninspektørerne opgivet deres
virksomhed. Det er altså en anden situation end den, vi står
i.
Til hr. Ulrik Kragh: Jamen jeg er da dybt bekymret over
masseødelæggelsesvåben i hænderne på hensynsløse diktatorer.
Men det hører altså med til sagen, at det er Sikkerhedsrådet,
som vi har lagt disse afgørelser i hænderne på. Der var vel
kun fire medlemmer af Sikkerhedsrådet forleden dag, der
mente, at våbeninspektionen skulle ophøre. I hvert fald tre
medlemmer og seks ikkepermanente medlemmer mente, at
våbeninspektionen burde have haft mere tid, at den ikke burde
være afbrudt.
Det var situationen i Sikkerhedsrådet, og det, der
bekymrer mig, er, at man derved ikke gav våbeninspektionen
den ekstra chance, som de fleste medlemmer af Sikkerhedsrådet
ønskede at give den.
Kl. 17.15
