(Kort bemærkning).
Niels Helveg Petersen (RV):
Hr. Henrik Vestergaard spørger, om jeg kunne forestille mig,
at Det Radikale Venstre under andre omstændigheder ville være
med til en militær aktion. Svaret er ja. Det kunne jeg godt
forestille mig kunne opstå. Det så vi i 1998, og det har vi
set ved flere andre lejligheder, så det er der ikke noget
mærkværdigt i. Jeg mener, at militær magtanvendelse kan komme
på tale, når det er nødvendigt og der ikke er andre udveje.
Jeg har slet ikke det standpunkt, som f.eks. den tyske
kansler Schröder indtog, som var, at uanset hvad FN's
Sikkerhedsråd vedtog, ville Tyskland ikke bidrage. Det har
aldrig været Det Radikale Venstres standpunkt.
Kl. 17.20
Hr. Skaarup siger, at det er defensivt. Ja, det er det i
den forstand, at jeg altså ikke står bag en krigshandling nu,
men ellers er det da ikke defensivt at bruge de muligheder,
der er for at gennemføre en fredelig løsning.
Lad mig i øvrigt sige: Problemet i denne sag er jo ikke
det militære, at Irak i dag udgør en øjeblikkelig trussel,
slet ikke for USA. USA har et forsvarsbudget på 400 mia.
dollar om året. Iraks er på 1,4 mia. dollar. Det er altså
ikke sådan, at hvis ikke man angriber nu, så risikerer man at
blive løbet over ende af Irak. Der er tid til og mulighed for
at give freden en ekstra chance.
Og så til Kosovo. Det var, synes jeg, en vanskelig
afgørelse, men jeg er meget glad for, at jeg var med til at
træffe og foreslå den løsning for Kosovo. Den har vist sig at
fungere i modsætning til, hvad hr. Skaarup i øvrigt mente.
Kosovo fungerer nu i dag tåleligt med FN-styre, og Milosevic
er anklaget for krigsforbrydelser. Det synes jeg er et godt
resultat. Så det er ikke noget problem. Men det, som er meget
afgørende for mig i mine betragtninger, er, at FN's
generalsekretær faktisk sagde god for det. I denne situation
har FN's generalsekretær advaret imod militære skridt.
