(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
I forhold til den folkeretsdiskussion synes jeg jo, at der er
nogle, der glemmer at læse konklusionen. For hvad er
konklusionen i notatet fra folkeretskontoret? Det er, at
sammenfattende er det vurderingen, at der i den foreliggende
situation med resolution 1441 for så vidt foreligger et
klarere og mere opdateret juridisk grundlag for iværksættelse
af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at
fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende
masseødelæggelsesvåben, end det var tilfældet, da den
daværende regering i februar 1998 fremsatte
beslutningsforslag nr. B 114 om dansk deltagelse i en militær
indsats over for Irak.
Det er konklusionen i notatet fra folkeretskontoret. Så
mit spørgsmål kunne jo gå tilbage, om vi ikke godt kunne
blive enige om, at det er konklusionen, som jeg har læst den
op her.
Hr. Holger K. Nielsen nævner noget om det svage
grundlag, og at vi har et flertal i befolkningen imod os. Jeg
kan også godt læse meningsmålinger. Men det her er altså ikke
et spørgsmål om, hvor meningsmålingerne går hen.
Det er fuldstændig rigtigt, at det er en meget, meget
svær og en meget, meget alvorlig beslutning at tage, men vi
har altså valgt at udvise lederskab, at sige, at nu må nok
være nok. Vi har ikke tillid til, at så længe Saddam Hussein
sidder ved magten, vil der ske en total afrustning af Irak.
Kl. 9.40
Og så skal man huske på midt i denne diskussion om resolutioner osv., at det her er altså også et spørgsmål om at befri det irakiske folk fra et uhyrligt regime. Jeg tror ikke, der er nogen her, der er uenig med mig i, at Iraks regime er modbydeligt, og at Saddam Hussein er en modbydelig diktator. Derfor er det vores opfattelse, at når valget står mellem demokrati og diktatur, er der kun ét valg at træffe, og det er valget til demokratiets side.