Keld Albrechtsen (EL):
Nej, men jeg taler også bedst på tom mave, hr. formand.
Vi står her over for en ulovlig krig, en ulovlig krig på
et falsk grundlag uden et klart formål. Ja, måske endda med
et skjult formål. Man kan faktisk dårligt tænke sig noget
værre end en ulovlig krig på et falsk grundlag og uden et
klart formål. Mulighederne for, at et sådan projekt kan gå
galt, er voldsomt betydelig store.
Det er måske også derfor, at regeringen i erkendelse af,
at den har så dårlig en sag, som den vitterlig har, har ladet
meddele Danmarks Radio, at den ikke agter at deltage i en
partilederdebat i aften, som ellers var planlagt. Jeg har
forstået, at det vil ministrene ikke. De har ikke lyst til at
drøfte denne sag med oppositionens ledere i en direkte
fjernsynsdebat. Det forstår jeg ganske udmærket godt på
baggrund af debatten i dag, hvor man har prøvet sine
argumenter, og de har ikke kunnet bære.
Vi er blevet beskyldt for i oppositionspartierne, at vi
ikke har noget alternativ til krigen. Det er jo aldeles at
vende sagen hundrede procent på hovedet. Det, der var den
lovlige fremgangsmåde, den ordentlige fremgangsmåde, som
endda havde en chance for at lykkes uden blodsudgydelser,
uden lovbrud, var at fortsætte våbeninspektørernes arbejde
med henblik på at få fjernet de masseødelæggelsesvåben, som
måske findes, måske ikke.
Hvorfor skulle dette arbejde, som var kommet i skred,
som var i en positiv bevægelse, lige pludselig afbrydes på et
tidspunkt, hvor der faktisk indløb positive resultater? Det
er jo fuldstændig uforklarligt. Og det er jo desværre den
tragiske konsekvens af det begivenhedsforløb, vi har oplevet
nu, at man ude omkring i verden i Kina, i Indien, i Afrika, i
Latinamerika, i Grækenland, i Tyskland, i Frankrig vil stille
det spørgsmål: Hvad er det, som USA, Storbritannien og
Danmark er på vej til at kaste sig ud i uden at tage noget
som helst hensyn til, hvad hele det internationale samfund
mener?
Det dybt tragiske består jo i, at vi havde en enestående
chance for i løbet at det her årti at opbygge et
internationalt retssamfund, som også kunne have sikret, at om
10 og 20 år, at Indien og Kina, når de bliver supermagter, så
ville være pakket ind i et internationalt retssystem, som de
ville blive nødt til at respektere, hvor de ville blive nødt
til at respektere, at de f.eks. ikke bare kunne besætte
Taiwan, men at de var nødt til at overholde den
internationale retsorden.
Nu står Vesten nøgen og afklædt i enhver kommende debat
om at overholde de grundlæggende principper i folkeretten,
for hvad vil man sige i Kina, hvad vil man sige i Indien,
hvis der kommer vesterlandsk kritik af, at de går ind i en
eller anden krig? De vil sige: Jamen USA føler, at de har
selv ret til at bestemme, hvornår de vil føre krig. Danmark
mener selv, de kan bestemme. Selv om et stort flertal i
verden er imod, så mener Danmark selv, at de kan bestemme, om
de vil gå i krig eller ej.
Man behøver altså ikke megen fantasi for at forestille
sig, hvilken forfærdelig verden vi kommer til at leve i, hvis
også Kina og Indien i kommende årtier, hvor de bliver
supermagter, indtager den tilsvarende holdning, at de bare
kan føre krig, hvis de kan få nogle regeringsansatte jurister
til at skrive under på, at det såmænd nok er lovligt. Jeg
tvivler ikke på, at man kan gøre det i Beijing, ligesom man
kan i København.
Kl. 18.05
Jeg synes, at sagen er langt, langt mere alvorlig og
vidtrækkende i sine perspektiver, end jeg tror, regeringen
egentlig gør sig klart. Jeg håber da i hvert fald, at
regeringen egentlig ikke helt har eftertænkt til bunds.
Derfor håber jeg selvfølgelig også, at når regeringen får
mulighed for at få eftertænkt det i løbet af udvalgsarbejdet
- og det bliver meget langt og meget grundigt, det kan jeg
godt give tilsagn om - så vil man trods alt kunne komme til
besindelse. Det kan jo nås endnu. Andre lande har trods alt
været inde i overvejelser. Spanierne har besluttet, at de kan
ikke deltage militært, en klog beslutning.
Vi vil i hvert fald fra Enhedslistens side arbejde på,
at det bliver det, som bliver resultatet af denne her meget
lange debat, som vi vil fortsætte også i udvalget og på
fredag og videre frem. For det her er en katastrofe for den
vestlige civilisation, og det må og skal standses.
