Villy Søvndal (SF):
Folketinget befinder sig i en ganske ekstraordinær situation,
og det er derfor, jeg har bedt om ordet som privatist.
Danmark er på vej ind i en krig. Danmark er det på
baggrund af en regering, der indtil nu har lurepasset i
enhver offentlig debat. Den har nægtet at tage den debat, der
nu er 2 døgn til. Hver gang vi har forsøgt at rejse en
indholdsmæssig debat om det her, har regeringen haft et
mantra, der hed: Vi befinder os på FN-sporet.
Regeringen befinder sig ikke på noget som helst FN-spor,
regeringen befinder sig isoleret i en lille gruppe af fem
lande, der aktivt vil deltage i en krig uden om FN. Det er i
sandhed en historisk dag, men en trist historisk dag.
Det næste, der kommer til, som er helt ufattelig
arrogant, er, at TV-Avisen så har bedt om, at den debat, vi
aldrig fik mellem partilederne, får vi lov at få i aften.
Hvad sker der så? Regeringens ministre melder fra. De har
ikke lyst til at tage den offentlige debat, vi indtil nu er
blevet snydt for, nu hvor det er klart, hvad regeringen vil.
Det her er ikke alene lusket, det er skammeligt ud over det
gennemsnitlige.
Jeg vil i øvrigt sige lidt om et aspekt af den her
debat, som ikke har været inde i debatten i dag. Da den
tidligere amerikanske præsident Carter fik overrakt Nobels
fredspris - jeg antager, at heller ikke statsministeren vil
mene, at Carter er antiamerikansk, det ville næsten være for
vidtgående - da gjorde han det under overskriften, at vi er
på vej til at skabe et frygtens imperium.
Et frygtens imperium, der er begrundet i konstante
konflikter, konstante krige, og som ikke er styret af noget
internationalt samfund, men styret af et land, der både er
anklager og dommer, og som er den, der foretager afhøringen i
modstrid med alle internationale retsprincipper.
Det, der er alarmerende ved debatten i dag, er, at vi
har en dansk regering og dens faste støtteparti, der har
valgt at alliere sig med det mest ultrakonservative styre i
USA nogen sinde, som har en ny militær strategi, der hedder
forebyggende angreb, som man sætter ind overalt, hvor ikke et
internationalt samfund ser fjender, men hvor USA ser fjender.
Irak er prøvestenen på den her nye strategi. Ellers er
det helt uforståeligt, at man går ind og afbryder det
våbeninspektionsarbejde, der i øvrigt fungerer med stadige
fremskridt, i forhold til et land, der vel regeres af en
slyngel, men som ikke udgør nogen umiddelbar trussel, fordi
det er det mest overvågede samfund, vi formentlig har p.t.
Der vil i den her krig, som den danske regering støtter,
blive afprøvet nye typer af våben. Hvis alle de medier, der
har beskæftiget sig med det, har ret, vil man formentlig
afprøve nye atomvåben og nye high power microwave-våben, som
ødelægger al kommunikation, alt hospitalsudstyr og al
elektricitet med den konsekvens, at de mennesker, der ligger
der, dør.
Den militære strategi er også en søsætning af USA's ret
til at gå selv uden at lade sig binde på nogen punkter af
internationale aftaler. Derudover synes jeg, at vi møder et
styre med en hidtidig uset brovtende arrogance.
Jeg vil som afslutning sige: Det her er ikke et
antiamerikansk indlæg. Men det er et indlæg vendt imod den
nuværende amerikanske administration, som er på vej til
fuldstændig at sætte det internationale aftalesystem ud af
kraft med nogle konsekvenser, der ikke alene får ulykkelige
følger i Irak, men som vil have den konsekvens, at den her
verden fra en verden i orden bevæger sig - med Carters, den
tidligere præsidents udtryk - til en verden af konstant
frygt, konstante konflikter, konstante krige.
Det er det, det her Folketing stemmer om. Jeg synes, det
er rystende at opleve, at de politiske ledere, der står bag
det her, oven i købet nægter at deltage i den offentlige
debat, når de bliver det tilbudt.
Kl. 18.20
