Forrige

Lars-Emil Johansen (SIU):
Som repræsentant for den måske betydeligste militærstrategiske del af rigets nuværende udstrækning må det være mig tilladt at stille følgende spørgsmål til regeringen:
Bliver Grønland på nogen måde berørt af Danmarks deltagelse i den forestående krig?
     Og i givet fald: Hvad agter regeringen i så fald at gøre for at holde Landstinget løbende orienteret om, på hvilke måder Grønland bliver berørt af Danmarks deltagelse i den forestående krig?
     Det, jeg ønsker at vide, er med andre ord: Hvilken viden har regeringen på nuværende tidspunkt med hensyn til, om Grønland bliver udsat for overflyvning, anvendelse af Thulebasen, anvendelse af lufthavnen i Kangerlussuaq, eller bliver Grønland på nogen som helst anden måde berørt af Danmarks deltagelse i den forestående krig?
     Jeg håber, regeringen vil se sig i stand til at kunne give svar på det.

Næste