Lene Garsdal (SF):
Hvorfor denne krig og hvorfor nu? Debatten har kørt hele
dagen, og der er sagt mange ord.
Krig er en meget alvorlig sag. Det er næsten ubærligt at
tænke på krigen, på dens gru og de lidelser, det påfører
civilbefolkningen. USA's forsvarsminister, Rumsfeld, har for
flere måneder siden varslet, at Irakkrigen vil blive brugt
til at afprøve ny militær teknologi, de såkaldte high power
microwave-bomber, som også hr. Villy Søvndal var inde på.
Med en i forvejen meget forarmet irakisk befolkning er
der grund til at frygte, at brugen af de nye våben vil have
alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og også for
nødhjælpsarbejdet i krigsområderne. Krigens konsekvenser for
befolkningen er fuldstændig uoverskuelige.
Kl. 18.30
Og hvad skal der så ske efter krigen, ligegyldigt om den
bliver kort eller lang? Ja, præsident Bush lovede i sin tale
i går, at USA vil sikre mad og medicin og hjælpe med at bygge
et mønsterdemokrati op i Irak. Men har vi sikkerhed for, at
USA vil bidrage med et væsentligt beløb til en humanitær
indsats? Og hvordan kan man forestille sig, at USA som en
besættelsesmagt kan gennemføre demokratiske forandringer over
for en befolkning, som ganske vist hader Saddam Hussein, men
som på den anden side har været udsat for årelange strenge
sanktioner? Sanktioner, som har svækket befolkningens
modstandskraft og formentligt også de demokratiske kræfter i
landet. Dertil kommer så splittelsen mellem de forskellige
befolkningsgrupper i landet.
I aftes så vi i Deadline tidligere brigadegeneral Finn
Særmark-Thomsen beskrive situationen. Hr. Særmark-Thomsen er
ikke en hr. hvem som helst, men en en meget respekteret
tidligere FN-udsending i Bosnien og Kosovo. Han kaldte det en
komplet illusion at skabe et mønsterdemokrati, efter at
Saddam Hussein er faldet, og han fandt, at en borgerkrig er
langt mere sandsynlig. Han henviste til det indædte had, der
er mellem de forskellige befolkningsgrupper, og de manglende
planer for bl.a. det kurdiske område. Han efterlyste en
samlet plan for, hvad der skal ske efter krigen. En plan for
den såkaldte »nation building«, altså hvad der skal til for
at bygge en nation op efter en ødelæggelse.
Har den danske regering kendskab til, hvordan Irak skal
bygges op, når krigen er slut? Findes der overhovedet planer?
Jeg har set, at der i bemærkningerne bliver lagt vægt på
etableringen af en midlertidig administration, eventuelt
under FN's ledelse, med henblik på at sikre forholdene,
indtil irakerne selv kan overtage styret i landet. Eventuelt
under FN's ledelse, jamen kan man da overhovedet forestille
sig andre end FN?
Vi ved, at en krig udløser humanitære katastrofer for
civilbefolkningen, og der vil blive skabt flygtningestrømme.
Der er foreløbig afsat 50 mio. kr. til den humanitære
indsats, men batter det overhovedet noget i en situation,
hvor krigen skaber voldsomme ødelæggelser og
flygtningestrømme? Og kan vi så få sikkerhed for, at Danmark
vil tage imod de flygtninge, når de kommer hertil?
Jeg ser med afsky frem til den krig, der forhåbentlig
endnu kan undgås.