(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil sige til ministeren, at det ikke virker stærkt
overbevisende, at man står her og siger, at man ønsker fred,
hvorefter man erklærer krig.
Så siger ministeren - det bruger han meget tid på - at
der ikke var brug for en ny resolution. Hvorfor forsøgte USA
så og satte så meget ind på at få vedtaget en ny resolution?
Hvorfor gjorde USA det? Det var da en besynderlig opførsel
fra USA's side, hvis ikke der var behov for det.
I virkeligheden siger ministeren jo, at de stemmer, som
de mindre lande havde i Sikkerhedsrådet, og som jo
selvfølgelig var afgørende for, at der ikke kunne samles et
flertal i Sikkerhedsrådet, ikke tæller med - det var jo det,
ministeren sagde - fordi der var mulighed for et fransk veto.
Vil ministeren godt bekræfte, at naturligvis tæller alle
stemmer?
Så vil jeg godt stille et spørgsmål med hensyn til
Grønland og Færøerne. Ministeren affærdigede de grønlandske
bekymringer, men vil ministeren være med til, at vi under
alle omstændigheder indføjer i det her beslutningsforslag,
uanset hvad vi så ellers mener om det, at Grønland og
Færøerne naturligvis ikke skal inddrages i en krig, medmindre
de ønsker det?
Det er jo rigsfællesskabet, der her træffer en
beslutning hen over hovedet på Grønland og Færøerne. Det er
utilstedeligt. Hvis det er sådan, at Grønland og Færøerne
ikke ønsker at tage medansvar for den her krig, skal de
naturligvis heller ikke rodes ind i den. Vi skylder dog
anstændigvis de to nationer, at vi ikke på den måde forgriber
os på dem.
Så jeg håber - og det betragter jeg også som en
indlysende ting - at regeringen naturligvis vil være med til
at sikre, at Grønland og Færøerne ikke skal have politisk
medansvar for en krig, medmindre de selv ønsker det.