Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Det er da rigtigt, at der står, at det må anses for at være suspenderet. Det gælder i hvert fald, indtil Sikkerhedsrådet har haft lejlighed til at vurdere situationen.
     Og hvad er så situationen? Ja, der har jo siden været holdt talrige møder og konsultationer i Sikkerhedsrådet, og det er hver gang blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt krænker de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet. Det står der også meget klart.
     Til fru Marianne Jelved: Jeg vil altså sige, at lighederne er langt større end forskellene i forhold til 1998, og dengang kunne man heller ikke blive enige. Dengang var begrundelsen også, at Saddam Hussein legede kispus med verdenssamfundet. Dengang var begrundelsen også, at han rådede over masseødelæggelsesvåben, og dengang kunne man jo heller ikke blive enige i FN. Derfor gik man uden om FN med den danske SR-regerings støtte og med den tidligere udenrigsministers meget aktive støtte bl.a. i forhandlingerne her fra Folketingets talerstol. Så der er sådan set ikke noget nyt under solen dér.
     Så må jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er jo egentlig imponerende at høre den måde, man sådan vælger sine indgangsvinkler til diskussionerne på, hver gang de her diskussioner kommer op. For hvad var det, hr. Keld Albrechtsen argumenterede med dengang i 1998? Det var jo, at man kunne ikke gøre noget ved de her masseødelæggelsesvåben. Det ville tage 14 dage, og man kunne købe dem i Køge alligevel, hvis det var sådan, at de ville lave dem, osv. osv. Der var ikke noget at gøre, det var alt for nemt at lave de her kemiske våben. En sådan krig mod masseødelæggelsesvåben ville ikke nytte noget som helst, fordi problemet var Saddam Hussein. Hvad skal det nytte, spurgte hr. Keld Albrechtsen dengang fra talerstolen, når man ikke vil fjerne Saddam Hussein alligevel?
     Nu vælger man rent faktisk at tage konsekvensen lige nøjagtig af det, hr. Keld Albrechtsen har sagt. Så burde hr. Keld Albrechtsen da egentlig være tilfreds.

Næste