Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Jeg beklager, at udenrigsministeren misforstod mig før. Jeg spurgte sådan set, synes jeg selv, ret enkelt, hvad begrundelsen har været for, at USA og Storbritannien har brugt så mange kræfter på at få en ny resolution, som de kunne gå i krig på, når det øjensynlig slet ikke har været nødvendigt. Det er da lidt underligt.
     En anden ting, som viser lidt af problemerne, er, når udenrigsministeren går herop og siger om mellemøstenkonflikten, at der må man sætte forhandlinger i gang med kvartetten. Jamen det er jo lige nøjagtig det stik modsatte, man gør i forhold til Irak, hvis man vil bryde den resolution. Burde konsekvensen ikke være ens for brud på resolutioner?
     Ikke fordi jeg vil anbefale det, men den logiske konsekvens af udenrigsministerens og regeringens og USA's holdning burde jo være, at man bombede Israel. De har brudt en resolution i 30 år, uden at der er sket noget. I mellemtiden er de bare blevet dynget til med penge og flere våben, selv om de har brudt en resolution.
     Et andet land, som bryder den, tildænges med et par bomber. For en palæstinenser i en flygtningelejr kan jeg godt forstå, at man bliver frustreret og synes, at verdens ledere, USA med halehænget, bærer sig meget forskelligt ad, når man ser på de forskellige former for brud på resolutioner, der finder sted.

Næste