(Kort bemærkning).
Ole Sohn (SF):
Jeg beklager, at udenrigsministeren misforstod mig før. Jeg
spurgte sådan set, synes jeg selv, ret enkelt, hvad
begrundelsen har været for, at USA og Storbritannien har
brugt så mange kræfter på at få en ny resolution, som de
kunne gå i krig på, når det øjensynlig slet ikke har været
nødvendigt. Det er da lidt underligt.
En anden ting, som viser lidt af problemerne, er, når
udenrigsministeren går herop og siger om
mellemøstenkonflikten, at der må man sætte forhandlinger i
gang med kvartetten. Jamen det er jo lige nøjagtig det stik
modsatte, man gør i forhold til Irak, hvis man vil bryde den
resolution. Burde konsekvensen ikke være ens for brud på
resolutioner?
Ikke fordi jeg vil anbefale det, men den logiske
konsekvens af udenrigsministerens og regeringens og USA's
holdning burde jo være, at man bombede Israel. De har brudt
en resolution i 30 år, uden at der er sket noget. I
mellemtiden er de bare blevet dynget til med penge og flere
våben, selv om de har brudt en resolution.
Et andet land, som bryder den, tildænges med et par
bomber. For en palæstinenser i en flygtningelejr kan jeg godt
forstå, at man bliver frustreret og synes, at verdens ledere,
USA med halehænget, bærer sig meget forskelligt ad, når man
ser på de forskellige former for brud på resolutioner, der
finder sted.