(Kort bemærkning).
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Selvfølgelig er det ikke afgjort i en telefonsamtale mellem
præsident Bush og den danske statsminister. Det ved hr.
Mogens Lykketoft også ganske udmærket.
Vi har haft konsultationer med partierne, vi har haft
konsultationer i Nævnet, vi har lyttet, vi har tilpasset
vores beslutningsforslag efter alle disse konsultationer,
efter at have hørt alle disse meldinger, som vi har.
Det, vi har svaret Amerika, er det, som Nævnet udmærket
kender, nemlig at dansk deltagelse forudsætter en
folketingsbeslutning, naturligvis, og FN-sporet. FN-sporet
mener vor juridiske eksperter altså er der.
Ellers skal hr. Mogens Lykketoft komme herop og meddele,
at det kontor, han havde, ikke duer. Så skulle han nok have
skiftet det ud, hvis det ikke duede. Når han ikke har skiftet
det ud, må jeg gå ud fra, at han mener, at det duer, ellers
har han lavet embedssvigt, mens han sad der.
Kl. 19.35
Så der har været de konsultationer, der skal til, og der
har været de betingelser, der skal til, og der er ikke givet
nogen som helst løfter til amerikanerne, som ikke er kendt i
Nævnet, nemlig at en dansk deltagelse forudsætter de to ting,
som er nævnt.
Hr. Keld Albrechtsen vil ikke forstå mig, og det kan
være, jeg ikke kan forstå hr. Keld Albrechtsen, det opgiver
jeg egentlig. Selvfølgelig tæller alle stemmer, det har jeg
jo stået og sagt. Selvfølgelig tæller alle stemmer. Problemet
var bare, at stemmerne ikke blev talt, og det kan man jo
granske lidt i. Man kan granske i hjerter og nyrer og alt
muligt andet hos dem, der var involveret i Sikkerhedsrådet,
men det er vi ikke.
Vi håber at sidde i Sikkerhedsrådet i 2005 og 2006, vi
arbejder på det, således at den aktivistiske udenrigspolitik,
som hr. Niels Helveg Petersen også stod for, kan føres videre
og komme ind i Sikkerhedsrådet med Danmark i 2005. Så kan jeg
forklare den slags ting. Men jeg har ikke nogen speciel viden
om de forskellige overvejelser internt på de lukkede møder.
Med hensyn til Israel og grundloven, Grønland og
Færøerne agter regeringen som altid at respektere grundloven.
Til hr. Ole Sohn: Den kan vi også tage 117 gange, den
kommer jo altid. Det, der er tale om, er, at vi ønsker, at
Israel og Palæstina kan leve side om side bag sikre grænser,
altså at Israel får sikkerhed, og palæstinenserne får frihed
og uafhængighed.
Det er det, vi arbejder for. Det er derfor, vi lavede
den vejviser til fred, som så også er blevet kvartettens, og
som amerikanerne nu igen har bekendt sig til, og som de
overdrog til parterne. Jeg talte med den palæstinensiske
udenrigsminister forleden dag, og jeg taler med israelerne,
når jeg får mulighed for det, hvad jeg jo ikke har haft i
dag, for at sikre, at den danske stemme med hensyn til
tillidsopbyggende foranstaltninger, som bl.a. er, at man
stopper bosættelsesaktiviteten, bliver hørt.
Der er også sket fremskridt. De VAT-penge, altså de
momspenge, som Israel har beholdt fra palæstinenserne,
betales jo tilbage nu, så små fremskridt finder sted på trods
af de meget, meget tragiske og triste ting, der også foregår.
Fremskridt er også sket på palæstinensisk side, det skal vi
blive ved med. Derimod er der ikke sket fremskridt i Irak, og
jeg synes, vi skal holde de ting adskilt.