(Kort bemærkning).
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg skal over for hr. Niels Helveg Petersen klart beklage,
hvis jeg er kommet til at sige absurd. Jeg har dyb respekt
for hr. Niels Helveg Petersens indsats, ikke mindst i 1998,
så det skal jeg beklage.
Det, jeg mener at kunne påstå og påpege, er, at jeg ser
en selvmodsigelse mellem 1998-standpunktet og det, at man
ikke vil være med nu, hvor det er gået værre til. Jeg forstår
og respekterer det, men jeg må sige til hr. Morten Helveg
Petersen, at det er gået værre til i Irak. Der er flere af de
våben. Der er ingen, der har beviser for, at nogen af de
våben er blevet destrueret. Hr. Morten Helveg Petersens
hovedrysten afviser dette, men hvis der var beviser for det,
var de beviser jo blevet afleveret. Så enkelt er det jo. Det
var meget, meget let at aflevere de beviser for
destruktionen. Det er altså blevet værre.
Det er så dér, vi er uenige. Vi opfatter situationen som
værre end i 1998. Vores juridiske eksperter vurderer mandatet
som stærkere end i 1998. Det er der så uenighed om, fordi Det
Radikale Venstre ikke mener, at det er stærkt nok. Jeg har
lov at påpege, at vores juridiske eksperter vurderer det som
stærkere, og så mener vi altså, at så er det nødvendigt.
Som jeg spurgte før: Hvis ikke nu, hvornår så? Skal det
bare blive værre og værre, farligere og farligere? Det vil
det jo blive. Og hvis ikke vi, hvem så, når man først har
sagt, hvis ikke nu, hvornår så?
Kl. 19.50
Til hr. Mogens Lykketoft vil jeg sige, at jeg kender
godt både Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres
indstilling, og jeg beklager, at det ikke blev en så klar
afslutning af FN-sporet, som ville have gjorde, at det danske
Folketing kunne samles. Det havde været betydeligt at
foretrække, at vi havde kunnet samles i det danske Folketing,
når der sendes soldater af sted. Det er vi alle enige om. Der
kom altså ikke en sådan definitiv klarhed i sidste runde i
Sikkerhedsrådet. Derfor må man forholde sig til, hvad
Sikkerhedsrådet har opfordret til. Der har Sikkerhedsrådet så
i resolution 1441 opfordret til, at man reagerer.
Så mener jeg ikke, at man kan sige, at det er
jungleloven, når nu jeg og juristerne har prøvet at forklare
hr. Ole Sohn det. Det vil jeg godt afvise. Ellers skulle
Chirac jo pludselig også nu gå ind for jungleloven, eftersom
han bebuder, at Frankrig kan gå med, hvis de i området bliver
angrebet af kemiske og bakteriologiske våben. Vil han bryde?
Vil han gå ind for jungleloven? Det vil han jo nok ikke. Så
det tyder nok på, at der trods alt er et mandat i resolution
1441.
