Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg takker hr. Frank Jensen, fordi han bragte citatet fra
Politiken ind i debatten. Jeg er noget forbløffet over, at
man kan få det ud af citatet, man fik, og derfor er jeg glad
for at få lejlighed til at præcisere det.
Det, jeg siger - og jeg står fuldstændig ved citatet,
for det er meget klogt sagt, og det er også meget rigtigt
sagt - er, at Sikkerhedsrådet afgør, om 1441 er nok. Det er
dét, der menes med forankring i FN. Nu er vi i den situation,
at Sikkerhedsrådet ikke har truffet nogen ny afgørelse, efter
den sidste mulighed for at lade sig afvæbne fredeligt blev
givet Saddam Hussein med 1441.
Der er altså ikke truffet nogen ny afgørelse, og vi har
aldrig udbedt os en second resolution, som det hedder, i
denne situation. Vi har sagt, at Sikkerhedsrådet afgør det,
og når Sikkerhedsrådet ikke afgør, om 1441 er tilstrækkelig,
er vi tilbage ved 1441, som henviser til alle de øvrige.
Sådan sagde man også i 1998, og det betyder, at så må hvert
land træffe beslutning.
Det er jo sådan, hr. Keld Albrechtsen, at FN ikke har
nogen stående hær. FN skriver altid i sine resolutioner, at
de beder det internationale samfund om at foretage det
fornødne. Sikkerhedsrådet siger ikke i sine resolutioner, at
FN beder det og det og det og det og det land om at gøre det.
Rådet beder verdenssamfundet om at gøre det, og det vil sige,
at så må der være den koalition af lande, som vil gøre det
for FN.
Jeg står ved citatet, men jeg mener, at Politiken
misbruger det. Når der ikke træffes en ny og anderledes
beslutning, gælder den gamle beslutning. Sådan er det i
enhver forening. Er man ikke blevet enig om noget andet, er
det det, man sidst er blevet enig om, der gælder, og derfor
mener jeg faktisk, at udtalelsen er rigtig. Jeg beklager
meget, at Sikkerhedsrådet har bragt hele omverdenen i den
situation, Sikkerhedsrådet har, ved ikke at komme frem til en
samlet konklusion, og derfor har jeg også, som jeg har nævnt
før, appelleret meget til det.
Kl. 10.25
Med hensyn til de uafhængige folkeretseksperter vil jeg godt sige her til sidst, hr. formand, at SR-regeringen havde tillid til folkeretskontoret. Hvorfor i alverden må vi så ikke have det?