Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Hr. Aage Frandsen siger, at han går ud fra, at vi har bedt
juristerne så at sige dække vores politiske konklusion ind.
Det er ikke tilfældet. Juristerne blev bedt om at vurdere
1441 i lyset af situationen, som den så ud i fredags, da
papiret blev lavet, så det vil sige, at der ikke er kommet
nogen politisk forholdsordre.
På venstrefløjen taler man meget om
konspirationsteorier. Det er en del af læresætningerne fra
dengang, hr. Aage Frandsen gik på universitetet. Det kan godt
være, de er forladt nu, men de gjaldt dengang. Men det er
ikke tilfældet. Sådan arbejder man ikke, og jeg går ud fra,
at mine forgængere kan bekræfte, at sådan behandler man
selvfølgelig ikke sine jurister. Man ønsker at kende deres
ærlige overbevisning, de skal ikke svare, som man selv gerne
vil have det.
I 1998 var der også strid mellem folkeretseksperterne;
det er der altid, og det er der også i dag. Der er
folkeretseksperter, der siger, at det er i orden, og der er
folkeretseksperter, der siger, det ikke er i orden, og sådan
var det også i 1998. Det forholdt man sig også til her i
salen, og det var der også diskussion om her i salen. Sådan
er det.
Angående FN mener jeg, der ligger et klart mandat i
1441, når der ikke er kommet noget andet. Der står, at det er
en sidste chance, hvorefter man genkalder alle tidligere
opfordringer til verdenssamfundet om afvæbning. Det vil sige:
Skal han afvæbnes, eller skal han ikke afvæbnes?
Jeg synes, det er ret morsomt, at man prøver at tviste
om alle mulige sætninger, der er sagt i givne situationer,
hvor man er på vej til noget i Sikkerhedsrådet, hvor man kan
have forhåbninger om, at der kommer noget, og hvor man skal
støtte, at der kommer noget. Hvad havde hr. Holger K. Nielsen
egentlig sagt, hvis jeg havde sagt den 5. februar, at jeg er
bedøvende ligeglad med Sikkerhedsrådet? Det havde da været at
svigte Sikkerhedsrådet. Jeg skal da støtte Sikkerhedsrådet,
lige indtil Sikkerhedsrådet ikke kan træffe en beslutning, og
når Sikkerhedsrådet ikke kan træffe en beslutning, er jeg
nødt til at vurdere situationen ud fra det, som foreligger,
og så foreligger 1441, som henviser til alt det øvrige.
Jeg mener ikke, man kan finde nogen modsætninger deri.
Det er en konstant opbakning til Sikkerhedsrådet, og den har
jeg stadig. Sikkerhedsrådet har ikke kunnet komme med en
konklusion på sin vurdering, og så gælder 1441 med alle dens
opfordringer, så dermed støtter jeg fortsat FN og
Sikkerhedsrådet.