Forrige

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt endnu en gang forsøge at få hr. Jens Rohde til at forklare helt præcist, hvad der er formålet med denne krig, hvad man vil opnå med den, og hvornår man vil stoppe krigen. Vil det være sådan, at hvis Irak bliver afvæbnet, stopper krigen? Eller vil det være sådan, at man fortsætter, indtil der er en ny regering eller måske endda en helt ny forfatning? Hr. Jens Rohde nævnte, at der skulle dannes en føderation?
     Hvad nu, hvis nu den tragiske reaktion på dette her bliver, at man i den arabiske befolkning vil opfatte det angreb, USA og Danmark nu foretager, som et angreb på den arabiske nation, og der bliver kamp hus for hus i gaderne i Bagdad, så den kommer til at ligne Stalingrad? Er den danske regering så villig til at følge med hus for hus gennem Bagdad? Og vil man, når det viser sig efterfølgende, at det antal soldater, man har sendt af sted, ikke slår til, sende flere soldater? Eller vil man bakke ud og meddele USA: Det gik ikke så godt, vi vil ikke være med til det blodbad, så nu bakker vi ud? Hvad har man egentlig forestillet sig? Vil man følge med USA til den bitre ende, hus for hus og gade for gade?

Næste