(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Fru Margrete Aukens tale taler jo næsten for sig selv, men
jeg vil bare sige til fru Margrete Auken, at den enes fejl
undskylder ikke den andens og heller ikke, hvad der skete i
sin tid.
Nu er det jo sådan, at netop denne regering og netop de
lande, som støtter USA, har fået USA til offentligt at
tilslutte sig den road map, som er lavet om krisen i
Mellemøsten mellem Israel og Palæstina. Det har denne
regering gjort en kæmpe indsats for, navnlig vores
udenrigsminister, så her mener jeg absolut, at fru Margrete
Auken skyder over målet.
Kl. 10.45
Hr. Aage Frandsen nævner resolution 1441 og siger så, at
der er sket en lang række ting derefter. Ja, men det ændrer
jo ikke ved, at det virkelige trusselsbillede stadig er, at
vi ingen redegørelse har for mere end 1.000 t kemiske våben,
og vi ingen redegørelse har for 6.500 bomber, der kan bære
disse kemiske våben.
Irak samarbejder ikke betingelsesløst om det
substantielle. Det er den virkelighed, vi står over for. Som
udenrigsministeren også gjorde rede for, begyndte Irak at
samarbejde en lille smule, fordi der var et reelt
trusselsbillede i form af et militært pres på Saddam Hussein,
og enhver må kunne sige sig selv, at når 1441 taler om
alvorlige konsekvenser, er alvorlige konsekvenser også
militær indgriben. Sikkerhedsrådet har drøftet igen og igen
og igen, hvad der skulle til, men man kunne ikke blive enige
om en tidsplan, og nu står vi i en situation, hvor hvert land
må gøre op med sig selv, hvilken vej man vil vælge.
Hr. Keld Albrechtsen vil jeg svare ganske kort med et
spørgsmål: Hvad er alternativet til afvæbning af Irak? Hvad
er alternativet?
