(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Jeg er nødt til at sige til fru Pia Gjellerup, at taletiden
simpelt hen ikke tillader, at jeg kan nå at svare uddybende
på alle spørgsmålene, når jeg også skal svare de andre, for
det er ikke bare nogle ja/nej-spørgsmål. Det er nemlig en
meget, meget grov forenkling, fru Pia Gjellerup forsøger at
fremstille her.
Det er rigtigt, at der ikke er nogen automatik i
resolution 1441 til, at man umiddelbart kan gå i militær
aktion. Der står, at man efterfølgende skal vurdere
situationen i Sikkerhedsrådet. Det har man så gjort, og nu
har vi altså konstateret - det er også et svar til de andre
spørgere - at verdenssamfundet ikke har kunnet blive enigt.
Hvad gør man så, når man ikke kan blive enige? Så må
hvert land jo vurdere, hvad det er for et trusselsbillede, vi
står over for, og i øvrigt henholde sig til, at uanset om fru
Pia Gjellerup eller hr. Ole Sohn eller fru Anne Grethe
Holmsgaard kan lide det eller ej, genbekræfter 1441 de
tidligere vedtagne resolutioner efter resolution 678, som
giver mandat til magtanvendelse. Man har udtømt de sidste
muligheder, FN har ikke kunnet blive enigt, men i 1441 bliver
de tidligere resolutioner genbekræftet, og derfor er der en
forankring i FN.
Jeg håber da ikke og tror i øvrigt heller ikke, at det
her vil være noget, der danner præcedens. Jeg håber, at vi
aldrig - aldrig - mere skal opleve et diktatur og en
diktator, som optræder på samme måde, som bryder alle FN's
resolutioner, hvad enten det er FN-resolutioner eller
sikkerhedsrådsresolutioner, og som i den grad leger kispus
med verdenssamfundet. Jeg håber, at vi aldrig mere skal
opleve en sådan diktator, som vi står over for i øjeblikket,
og jeg synes, det er tankevækkende, at man på venstrefløjen
ikke vil erkende, at Saddam er og bliver et problem, fordi
han med sine metoder og den måde, han agerer på, er med til
at destabilisere den region, som jo ellers ligger
venstrefløjen så grusomt meget på sinde.
