Forrige

(Kort bemærkning). Morten Helveg Petersen (RV):
Det, der kalder mig herop, er Venstres ordførers bemærkninger for et stykke tid siden om, at bl.a. Det Radikale Venstre i realiteten skulle tjene Saddam Husseins interesser. Det sagde Venstres ordfører, og det vil jeg gerne bede Venstres ordfører om at tage klart afstand fra her fra Folketingets talerstol. Det er aldeles upassende at sige sådan noget, og jeg beder Venstres ordfører om at trække det i sig igen heroppefra.
     Jeg vil samtidig spørge Venstres ordfører, om det forhold, at et klart flertal i den danske befolkning er imod krig, også er udtryk for at ville tjene Saddam Husseins interesser. Svar udbedes, hr. Jens Rohde!

Næste