Forrige

(Kort bemærkning). Jesper Langballe (DF):
Jeg stillede tidligere i forhandlingen Venstres ordfører et spørgsmål, fordi jeg var meget spændt på at høre svaret, som jeg ikke kender på forhånd. Venstres ordfører blev forhindret
i at svare, men jeg havde indtryk af, at den daværende formand fortrød sit skøn, så jeg vil stille spørgsmålet en gang til. Jeg vil spørge hr. Jens Rohde: Bliver det ikke efterhånden sværere og sværere at forestille sig et fremtidigt forsvarsforlig med socialdemokratisk deltagelse? Ét er et udspil om, at hjemmeværnet skal nedlægges, og at værnepligten skal afskaffes. Det er synspunkter, som kan gøre det vanskeligt nok, men de synspunkter kan jo bøjes. Men er det ikke værre, at man i den aktuelle situation handler på en måde, som viser, at den loyalitet, som oppositionen i september 2001 viste over for den daværende statsminister, hr. Poul Nyrup Rasmussen, fuldstændig mangler i den nuværende udenrigspolitiske krisesituation?

Næste