Forrige

(Kort bemærkning). Hanne Severinsen (V):
Jeg vil gerne spørge, hvad det var for en underlig sammenligning med Tjetjenien. Mener hr. Frank Jensen virkelig, at man kan sammenligne de to situationer?

Kl. 11.40

     Er det ikke sådan, at vi da i det mindste alle sammen er enige om - og det er de fleste også i FN - at målet, nemlig afvæbning af Saddam Hussein, jo er et mål, som er blevet udtrykt i 12 år og 3 måneder?
     Så siger hr. Frank Jensen, at alle muligheder ikke er udtømt. Synes hr. Frank Jensen ikke, at det måske er mere realistisk at sige, som hr. Naser Khader siger det i en artikel i Politiken:
     »En holdbar aftale med Saddam Hussein er urealistisk - man er ultranaiv, hvis man har forhåbninger om en sådan.«
     Var der i virkeligheden en mulighed? Og hvor mange måneder ville hr. Frank Jensen have ventet? Og nu hvor vi er
i situationen, er det så ikke sådan, at hr. Frank Jensen ønsker, at det er koalitionen der vinder, og at vi kan være med i Danmark til at lave en genopbygning bagefter?

Næste