(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Hr. Frank Jensen siger, at der er konsistens i den
socialdemokratiske linje i forhold til Saddam Hussein. Jeg
har utrolig svært ved at få øje på den.
Lad mig indlede med at citere Hans Hækkerup i Berlingske
Tidende. Den 19. marts siger han:
»I den nuværende situation er det derfor ikke et
principielt valg mellem at følge FN-sporet eller gå enegang
sammen med USA, som nogen gerne vil fremstille det. ... Men
det er og bliver et politisk valg, om man vil stille sig på
USA's og Storbritanniens side eller overlade også næste
halvleg til den irakiske leders dødsensfarlige julelege. Det
er af stor betydning, at der er en bred politisk opbakning,
når danske soldater skal sendes ud i verden og sætte livet på
spil. Det ansvar påhviler både regering og opposition.«
I 1998 havde Socialdemokratiet regeringsmagten og mente,
at Saddam Hussein skulle afvæbnes, og der var man parat til
at sætte militær magt bag. Det samme var en ansvarlig
opposition bestående af Det Konservative Folkeparti og
Venstre.
Her i 2003, hvor Saddam er blevet en endnu værre despot
og diktator, mener Socialdemokratiet fortsat, at Saddam skal
afvæbnes, men det skal bare ikke ske militært lige nu. Hvad
er der sket, siden hr. Nyrup Rasmussen sagde, at vi står med
jer hele vejen skulder ved skulder - bortset fra at
Socialdemokratiet er kommet i opposition?
