Forrige

(Kort bemærkning). Pia Kjærsgaard (DF):
Nå ja, men den sidste er jo bare sådan en person, der får en anden opfattelse af forskellige grunde.
     Jeg spurgte hr. Frank Jensen om de østeuropæiske lande, men han svarede mig ikke. Hr. Frank Jensen brugte også de østeuropæiske lande til at sige: Nå ja, men der var jo bare en lille håndfuld lande, som bakkede op om det her, deriblandt Danmark. Jeg tror, vi skal understrege, at krigen var kommet uanset hvad. Om det så havde været USA og Storbritannien alene, var den kommet nu.
     Jeg synes, det er meget fornuftigt, når man nu har den holdning, som jeg også kan forstå at Socialdemokratiet har, at man ikke kan døje Saddam Hussein. Man kan ikke døje en mand, der er en trussel for verden, der truer hele verden, selvfølgelig kan man ikke det, der undertrykker sin egen befolkning, der bruger giftgasser og i den grad er en trussel, som det er sagt af alle i det her Folketing.

Kl. 11.55

     Men hvad gør man? På grund af nogle teknisk-politiske omstændigheder siger man fra. Det er da i hvert fald den officielle årsag, som Socialdemokratiet bruger.
     Jeg vil godt stille to helt konkrete spørgsmål: For det første om de østeuropæiske lande, og for det andet hvordan hr. Frank Jensen og det øvrige Socialdemokrati har det med at være tilbage på fodnotesporet.

Næste