Forrige

(Kort bemærkning). Henrik Vestergaard (V):
Jeg vil sådan set godt rose hr. Frank Jensen for hans tale:
ikke for det, hr. Frank Jensen sagde, men for det, hr. Frank Jensen ikke sagde. For jeg hørte jo ikke hr. Frank Jensen sige, at den afvæbning, som nu er i gang, skulle stoppes, at man skulle vende tilbage til nogle andre spor.
     Jeg tror, det er et signal, som den danske befolkning ikke skal overhøre, for det viser jo, at vi har samme mål, en afvæbning af Saddam Hussein, en fjernelse af den irakiske trussel, og at uenigheden jo alene går lidt på, om uret går forskelligt, hvem der splitter FN - man kan jo også splitte ved at sidde med korslagte arme - og hvilken indsats, Danmark skulle yde hvornår.
     Så jeg forventer, når et flertal i Folketinget nu vedtager, hvad Danmarks indsats skal være i denne her kamp, at vi derefter vil se et Socialdemokrati stille sig op bag ved Folketingets flertal, bag ved Danmarks regering i den aktion, der netop fører til en afvæbning af Saddam Hussein og en fjernelse af truslen.

Næste