Forrige

(Kort bemærkning). Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg synes egentlig, da hr. Jens Hald Madsen gik herop, at der var nogle ting, som blev forsøgt sat lidt sådan ned på jorden
i denne her, naturligt nok, lidt højspændte debat, det kan den jo let gå hen at blive, og jeg vil da godt gentage spørgsmålet, hvorpå der ikke kom noget svar. Hvad er det, der skulle bevirke, at det hele om en måned skulle se meget, meget anderledes ud, helt anderledes? Så kan man gå med til det hele. Så er det i og for sig ligegyldigt, om resten af verden og hele FN og hele Europa osv. er imod denne her beslutning, men om en måned så kan det godt hænge sammen. Så lad os også lige få ned på jorden, hvad det egentlig er, det drejer sig om. Det er en fin, symbolsk opbakning til vores allierede, men det er jo et relativt beskedent bidrag. Altså det drejer sig om en ubåd, en korvet, et lægehold og noget stabs- og forbindelsespersonel. Det er jo ikke alle tre værn, der skal af sted, sådan som man en gang imellem får indtryk af.

KL. 13.20

     Jeg synes, at denne her debat måske godt kunne komme en lille bitte smule ned på jorden, for hvad er det egentlig, det drejer sig om? Det, det drejer sig om, er, at Danmark giver opbakning til de lande, der igennem historien har hjulpet os og den frie verden, og det synes jeg faktisk er et meget, meget fornemt mål, men hvor Socialdemokratiet nu står af.

Næste