(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Hr. Langballe bringer os jo langt tilbage i historien til
forholdstalsmetodens opfindelse. Man kunne have sagt, at vi
også kunne gå tilbage til Montesquieu og demokratiet og alt
det.
For mig at se er de betragtninger, som hr. Langballe
gjorde, ikke et argument for, at Danmark skulle melde sig ud
af verdenssamfundet. Når hr. Langballe mener, at det er de 4,
der splitter i forhold til de 11, så mener hr. Langballe jo
sådan ud fra en demokratilæresætning, at så skulle flertallet
hver gang indpasse sig efter mindretallet. Det kan jo ikke
være rigtigt ud fra en demokratibetragtning.
Jeg vil bare spørge hr. Langballe, når hr. Langballe
siger, at Dansk Folkeparti føler sig bedst tilpas sammen med
de angelsaksiske lande, og det står selvfølgelig frit for at
komme med sådan en udtalelse: Hvad så med de nordiske lande?
Hvad med Norge? Hvad med Sverige? Føler Dansk Folkeparti
overhovedet ikke noget fællesskab med de nordiske lande? Og
det kan da ikke passe - der er en lang række af de europæiske
lande, som heller ikke er med - at det ikke er lande, som
Dansk Folkeparti tillægger betydning i forhold til at være
allieret.
Så til fru Inger Støjberg, tror jeg, som er inde på det
med, at FN-sporet er slut. Det tror jeg nu ikke
udenrigsministeren er enig i. Men jeg skal ikke blande mig i
en intern diskussion mellem regeringspartierne om, hvorvidt
FN-sporet er slut eller ej, for jeg tror sådan set, at
udenrigsministeren mener, at det her er forankret i FN. Jeg
forstår, at Venstres ordfører i den her sag mener, at det er
slut. Det synes jeg sådan set er en god erkendelse, for det
er jo det, der gør, at vi siger, at det her ikke støtter sig
på folkeretten.
Til fru Pia Kjærsgaard: Jeg har ikke sagt, at det hele
var godt om en måned. Jeg har sagt, at så var der en større
sandsynlighed for, at alliancen og verdenssamfundet stod
sammen imod diktatoren. Nu har man i kraft af den beslutning,
den amerikanske præsident har taget, bakket op af
Storbritannien, nu også bakket op af Danmark, splittet
verden.
Hvis Hans Blix var kommet om en måned eller to og havde
sagt, at man ikke kunne komme videre, sådan som hans
forgænger gjorde det i 1998, så havde Socialdemokratiet
bakket op. Så var der stor sandsynlighed for, at Frankrig og
en række andre lande i Sikkerhedsrådet, for det er de
erklæringer, vi har hørt fra fransk side, også havde bakket
op, og så var vi ikke endt i den her tragiske situation, som
vi er i nu, hvor Dansk Folkeparti som det eneste parti ud
over regeringspartierne lægger stemmer til dansk
krigsdeltagelse med et meget snævert flertal i Folketinget.
Det beklager vi.