Forrige

(Kort bemærkning). Frank Jensen (S):
Hr. Langballe bringer os jo langt tilbage i historien til forholdstalsmetodens opfindelse. Man kunne have sagt, at vi også kunne gå tilbage til Montesquieu og demokratiet og alt det.
     For mig at se er de betragtninger, som hr. Langballe gjorde, ikke et argument for, at Danmark skulle melde sig ud af verdenssamfundet. Når hr. Langballe mener, at det er de 4, der splitter i forhold til de 11, så mener hr. Langballe jo sådan ud fra en demokratilæresætning, at så skulle flertallet hver gang indpasse sig efter mindretallet. Det kan jo ikke være rigtigt ud fra en demokratibetragtning.
     Jeg vil bare spørge hr. Langballe, når hr. Langballe siger, at Dansk Folkeparti føler sig bedst tilpas sammen med de angelsaksiske lande, og det står selvfølgelig frit for at komme med sådan en udtalelse: Hvad så med de nordiske lande? Hvad med Norge? Hvad med Sverige? Føler Dansk Folkeparti overhovedet ikke noget fællesskab med de nordiske lande? Og det kan da ikke passe - der er en lang række af de europæiske lande, som heller ikke er med - at det ikke er lande, som Dansk Folkeparti tillægger betydning i forhold til at være allieret.
     Så til fru Inger Støjberg, tror jeg, som er inde på det med, at FN-sporet er slut. Det tror jeg nu ikke udenrigsministeren er enig i. Men jeg skal ikke blande mig i en intern diskussion mellem regeringspartierne om, hvorvidt FN-sporet er slut eller ej, for jeg tror sådan set, at udenrigsministeren mener, at det her er forankret i FN. Jeg forstår, at Venstres ordfører i den her sag mener, at det er slut. Det synes jeg sådan set er en god erkendelse, for det er jo det, der gør, at vi siger, at det her ikke støtter sig på folkeretten.
     Til fru Pia Kjærsgaard: Jeg har ikke sagt, at det hele var godt om en måned. Jeg har sagt, at så var der en større sandsynlighed for, at alliancen og verdenssamfundet stod sammen imod diktatoren. Nu har man i kraft af den beslutning, den amerikanske præsident har taget, bakket op af Storbritannien, nu også bakket op af Danmark, splittet verden.
     Hvis Hans Blix var kommet om en måned eller to og havde sagt, at man ikke kunne komme videre, sådan som hans forgænger gjorde det i 1998, så havde Socialdemokratiet bakket op. Så var der stor sandsynlighed for, at Frankrig og en række andre lande i Sikkerhedsrådet, for det er de erklæringer, vi har hørt fra fransk side, også havde bakket op, og så var vi ikke endt i den her tragiske situation, som vi er i nu, hvor Dansk Folkeparti som det eneste parti ud over regeringspartierne lægger stemmer til dansk krigsdeltagelse med et meget snævert flertal i Folketinget. Det beklager vi.

Næste