(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Jeg tror, det var en af Venstres mandfolkepolitikere, som var
inde på spørgsmålet, om vi ikke skulle have en bedre tone i
debatten her, og om vi ikke ville lade være med at grave
grøfter.
Ja, når jeg bruger begrebet mandfolkepolitikere, er det
jo, fordi det er blevet efterspurgt af en af Venstres
tilstedeværende ordførere. Nå, det kan være ligegyldigt, men
jeg lægger mærke til, at det er sådanne ord, man anvender i
debatten og i den situation, vi befinder os i her.
Jeg vil bare sige til fru Inger Støjberg, som var inde
på spørgsmålet om, hvem man egentlig holder med: Altså det
siger noget om, hvor langt vi nu er krøbet ned i
debatniveau. Tænke sig, man kan stille det spørgsmål fra
Folketingets talerstol i den krise, vi befinder os i. Der er
krig i denne tid, vi står og taler sammen her fra
Folketingets talerstol, og så spørger man, hvem vi egentlig
holder med. Gud fader bevares!
Altså ingen af os er i tvivl om, at Saddam Hussein er en
modbydelig diktator, og så kan man spørge en kollega i
Folketinget, hvem han egentlig holder med. Altså den
retoriske måde at debattere på er så fladpandet, at man
næsten ikke engang kan finde ord for det.
Så vil jeg sige til fru Pia Christmas-Møller og i øvrigt
også til fru Tina Nedergaard, at det er fuldstændig korrekt,
at det ikke ligger i FN-resolutionerne, hverken 678, 687
eller 1441, at Saddam Hussein skal fjernes. Der ligger, at
han skal afvæbnes, og der er adgang til efter resolutionerne
fra 1990 at gøre det også med militær bistand, men det blev
suspenderet med 1441, indtil Sikkerhedsrådet havde truffet en
ny beslutning, fordi 1441 ikke gav mandat til at bruge
militær magt.
Det er den, der blev ophævet. Altså det grundlag kunne
man ikke komme videre med i mandags, sagde man, fordi den
amerikanske præsident og Storbritanniens premierminister nu
ville i krig. Så stoppede man FN-sporet. Og det er dér, vi
mente at vi skulle være blevet. Det kunne man så ikke.
Kl. 13.45
Det er ikke regeringens skyld, man ikke kunne blive dér
i verdenssamfundet, men Danmark kunne være blevet i det ved
at lade være med at støtte med militært bidrag til krigen.
Der kunne vi have valgt i Folketinget at samles om et
humanitært bidrag, et stabiliseringsbidrag, et bidrag til at
lægge yderligere pres i forhold til Mellemøstkonflikten.
Det var det, Danmark kunne have gjort. Så havde vi været
med til at samle Norden, vi havde været med til at samle
Europa og ikke bidraget til splittelse. Danmark bidrager i
øjeblikket til splittelse og til at placere Danmark i en
isolation i forhold til vores nærmeste naboer.
Det er en realitet. Det er ikke noget, jeg står og
opfinder. Det er ikke retorisk. Det er jo, hvad vi kan
konstatere, at sådan forholder det sig i Norge, i Sverige, i
Tyskland, i Frankrig, i Belgien og alle de lande, vi i øvrigt
føler os knyttet til. De er ikke med i den alliance, hvor fru
Tina Nedergaard og fru Inger Støjberg mener, at Danmark skal
befinde sig og være aktivt krigsudøvende.
Jeg og Socialdemokratiet og Socialdemokratiets formand
mener, at Irak og irakerne og verden var bedst tjent med, at
Saddam Hussein ikke længere var i Bagdad; det er vores
opfattelse. Jeg går ud fra, at Venstre deler den opfattelse.