(Kort bemærkning).
Jesper Langballe (DF):
Jeg synes, det er pinligt, at hr. Frank Jensen som svar på et
principielt spørgsmål fra mig kommer med sådan en fladpandet
frase, som at man ikke kan melde sig ud af verdenssamfundet.
Hvad er det for noget snak at komme med? Det er fuldstændig
svarende til den måde, man taler om folkeret, som om folkeret
var en opslagsbog, man lige kunne slå op i, og så kunne man
sige til USA: Det dér er forbudt. Eller den måde, man taler
om FN på, som om det var en verdensregering eller en
verdensdomstol. Det er det ikke, det er et samtaleforum.
Når jeg så gør opmærksom på, at det dér med de fire og
de elleve - hvis hr. Frank Jensen har tid til at høre efter -
at den måde at gøre op på, hvem der har ret, og hvem der har
uret, netop er det, som André engang kaldte for
talmajestæten.
Så spørger hr. Frank Jensen mig minsandten: Vil det så
sige, at flertallet skal følge mindretallet eller tilpasse
sig mindretallet? Nej, det betyder, at man skal følge sin
egen samvittighed. Det var egentlig måske en pointe, som hr.
Frank Jensen skulle overveje, uanset om man kommer i de fires
klub eller de elleves klub. I øvrigt er det tal, der står
helt for hr. Frank Jensens regning. Hr. Frank Jensen aner
ikke, hvilke tal det er, for det har ikke været til
afstemning. Men uanset om man kommer i flertalsklubben eller
mindretalsklubben, skal man følge sin samvittighed.
Når så jeg siger til hr. Frank Jensen, at vi befinder os
godt i selskab med de angelsaksiske lande, som værnede om
friheden under Anden Verdenskrig og under den kolde krig,
siger hr. Frank Jensen: Hvad med Norge? Til det vil jeg gerne
svare: Det er ærgerligt, det er en skam, at Norge ikke var
med. Under besættelsen var det nordmændene, der lærte de
sløve og magelige danskere at slås. I dag kunne det jo være,
at det forholdt sig omvendt.
