(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Nu vil jeg så starte med hr. Skaarup, så jeg får lejlighed
til at svare fuldstændig fyldestgørende på hr. Skaarups
spørgsmål. Se, med hensyn til den 11. september 2001 med det
modbydelige terrorangreb på USA bakker Danmark hundrede
procent op om alle initiativer for at understøtte kampen mod
terror, både den lovgivningsmæssige på det retspolitiske
område og den militære indsats.
Socialdemokratiet har bakket op om Danmarks deltagelse i
Afghanistan. Vi føler kampen mod terror som et meget stort
ansvar, der ikke bare påhviler de lande, der er ramt af
terror, men som også betyder, at vi fra dansk side skal
bidrage til kampen mod terrorismen.
Det er ikke det samme som at sige, at man, når den
nuværende præsident i USA træffer forkerte beslutninger, så
bare skal klappe hælene sammen og sige javel, når
konsekvensen af det, som den amerikanske præsident har gang i
i øjeblikket, er en opsplitning af hele verdenssamfundet, et
nedbrud af de multilaterale organisationer, vi har værnet om
og forsøgt at bygge op siden Anden Verdenskrig.
Det burde optage om ikke Dansk Folkeparti, så i hvert
fald Venstre og De Konservative, hvordan vi prøver at mindske
skaderne på de multilaterale organisationer, ikke bare FN,
men også vores eget europæiske samarbejde i EU og også
forholdet mellem Danmark og de nordiske lande. Det er jo ikke
rart at se, at Danmark ikke engang sammen med de nordiske
lande kan finde fodslag i den her sag. Vi plejer at lægge
afgørende vægt på at koordinere med de nordiske lande, også
når det drejer sig om militære bidrag uden for Danmarks
grænser.
Jeg synes, det har været beskæmmende at se på, hvor lidt
vægt den nuværende statsminister i Danmark har lagt på at
prøve at samle bredde i den her sag også i Folketinget. Man
er ikke gået efter at få bredde i beslutningsgrundlaget.
Til hr. Vesselbo vil jeg sige, at jeg ikke har forsøgt
at sidde og gøre mig morsom på andres bekostning i den her
sag, og jeg synes, det er en uforskammethed, at man, fordi
man registrerer, at der er et smil på læben i en
kommunikation nede på rækkerne, bruger det fra Folketingets
talerstol mod hinanden. Det er uhørt, men det må jo stå for
hr. Vesselbos egen regning at bruge den form for debat.
Kl. 14.00
Jeg har udtalt mig præcist om de spørgsmål, jeg er
blevet stillet i debatten, og når det drejer sig om det
spørgsmål, som hr. Vesselbo stillede om, hvorvidt Saddam
Hussein skulle fjernes, siger jeg: Det ligger ikke inden for
FN-mandatet, det ligger ikke inden for
sikkerhedsrådsresolutionerne, men jeg har sagt, at både
Socialdemokratiets formand og Socialdemokratiet mener, at det
vil være bedst for verdenssamfundet og for Irak og irakerne,
at han ikke længere fandtes i Bagdad.
Til hr. Ulrik Kragh: Vi deler fuldstændig opfattelsen
af, at Saddam Hussein skal væk, det ligger bare ikke inden
for mandatet. Det, vi må gøre, er at afvæbne ham. Der mener
vi, at man skulle have afventet våbeninspektørerne ikke i
månedsvis, men inden for den tidsfrist, som dr. Blix har
stillet. Det har man ikke haft tålmodighed til, man har
villet kortslutte processen, og det beklager vi, for vi kan
se, at det betyder en opsplitning af verdenssamfundet, og det
tager lang tid at rette op på bagefter.
