Forrige

(Kort bemærkning). Søren Gade (V):
Debatten er ved at komme lidt på vej væk fra det, det handler om, nemlig afvæbning af Irak med baggrund i FN-resolutionerne.
     Jeg er fuldstændig enig med hr. Frank Jensen i, at det også er vigtigt at få Saddam Hussein fjernet, men nu er det jo ikke det, det handler om, det handler om en afvæbning af Irak, og der vil jeg sige til hr. Frank Jensen, at en afvæbning af Irak netop har den positive sideeffekt, at Saddam Hussein bliver fjernet ved samme lejlighed. Derfor mener jeg, at Socialdemokraternes nej i dag til at hjælpe med afvæbningen af Saddam Hussein er ulogisk.
     Jeg skylder så lige at sige til hr. Frank Jensen, bare som en oplysning, at den tale, der blev holdt i Stortinget, faktisk er fra i dag. Udvalgsbehandlingen sluttede i går, og den tale, Kjell Magne Bondevik har holdt, er dateret i dag, den 21. marts 2003.

Næste