(Kort bemærkning).
Frank Jensen (S):
Man diskuterer jo ikke med formanden, men jeg synes nu nok,
at diskussionen efterhånden kører i ring.
Til fru Inger Støjberg, som spørger, hvad vi skal gøre i
den nuværende situation: Ja, hvis det her beslutningsforslag
bliver vedtaget, og det gør det jo formentlig, for det virker
ikke, som om der er nogen, der lader sig overbevise af
argumentationerne, så er det klart, at når det er vedtaget,
så bakker Socialdemokratiet selvfølgelig op om de soldater,
der bliver sendt af sted til den opgave, de bliver pålagt af
Folketinget. Det er helt naturligt, som jeg har sagt det
tidligere i debatten; vi overholder også anden lovgivning,
som bliver vedtaget af et flertal her i Folketinget. Sådan er
det nu engang at leve i et demokrati.
Så bør Danmark, som jeg også har sagt det tidligere i
dag, gå i front i EU for at placere FN centralt i forbindelse
med stabiliseringsindsatsen i Irak igen, når
krigshandlingerne er slut. Og vi bør fra dansk side gå i
front i forhold til det såkaldte road map, som den danske
udenrigsminister har præsenteret under det danske formandskab
som bidrag til løsning på Mellemøstkonflikten, så vi kan få
en selvstændig palæstinensisk stat, for vi ved jo godt, at
meget af årsagen til situationen i hele Mellemøstregionen er
den uløste, alvorlige konflikt mellem palæstinensere og
israelere.
Det er det, Danmark skal gøre. Vi skal bidrage også
humanitært. Vi skal ikke stille os tilfreds med det resultat,
der var af Det Europæiske Råds møde i aftes. Europa skal yde
mere i forhold til den humanitære indsats både under krigen
og efter krigen. Det er det, vi skal gøre.
Vi anerkender selvfølgelig, at Danmark bliver
krigsførende herefter; det beklager vi dybt i den nuværende
situation på grund af grundlaget og på grund af tidspunktet.
Grundlaget er det værste. Tidspunktet er også forkert i
forhold til den mulighed, der var for at komme i en anden
situation, men det er jo et spor, som regeringen har valgt at
gå ud ad.
Til fru Tina Nedergaard i forhold til Saddam Hussein:
Mandatet ligger klart - det har udenrigsministeren sagt, også
under udvalgsbehandlingen - det er ikke at gå efter Saddam
Hussein, det er en afvæbning af Saddam Hussein. Når Saddam
Hussein er afvæbnet, bør det internationale samfund
naturligvis stille ham for en international domstol for de
folkedrab, han har gjort sig skyldig i. Ligesom i forhold til
Milosevic, er det den vej, vi skal gå. Vi skal gå efter at få
Saddam Hussein stillet for en international domstol og på den
måde få ham væk fra sin funktion i Bagdad.
